Undervisningsmaskiner: Historie, teori og programmeret læring
Undervisningsmaskiner: historie, teori og programmeret læring — fra Pressey og Skinner til computerassisteret undervisning. Læs om metoder, effekter og udvikling.
Undervisningsmaskiner var oprindeligt mekaniske apparater. De præsenterede undervisningsmateriale og underviste eleverne. De blev først opfundet af Sidney L. Pressey. Hans maskine gav oprindeligt multiple-choice-spørgsmål. Når maskinen var indstillet således, at den kun gik videre, når den studerende havde svaret rigtigt, viste prøverne, at der var sket læring. Langt senere udviklede Norman Crowder Presseys idé meget videre. Crowder indførte bl.a. princippet om "branching" (forgrening), hvor forkerte svar førte til remedierende trin, så eleven fik øvelser målrettet netop det, han eller hun ikke beherskede.
B.F. Skinner var ansvarlig for en anden type maskine, som brugte hans ideer om, hvordan læring skal styres med positiv forstærkning. Skinner byggede videre på behavioristisk teori og betonede små, velstrukturerede trin, hyppig og straks givende feedback samt aktiv respons fra eleven. Hans tilgang førte til udviklingen af programmeret instruktion i tekstform og i maskiner, hvor fokus var på at sikre mestring af hvert enkelt trin, før man gik videre.
Der er omfattende erfaring med, at begge metoder fungerede godt, og det samme gjorde programmeret læring i andre former, f.eks. bøger. Idéerne om undervisningsmaskiner og programmeret læring dannede grundlaget for senere idéer som f.eks. åben læring og computerassisteret undervisning.
Karakteristiske træk ved undervisningsmaskiner og programmeret læring:
- Selvstyret tempo: Eleven arbejder i sit eget tempo og gentager opgaver, indtil der er opnået mestring.
- Umiddelbar feedback: Korrekte og forkerte svar giver straks information, så eleven ved, hvor der skal arbejdes mere.
- Opdeling i små trin: Læringsindholdet deles op i let håndterbare enheder, så progressionen er tydelig.
- Målbar mestring: Systemet kræver ofte et bestemt niveau af korrekte svar, før der gives adgang til næste trin.
- Individualisering: Især med branching kan undervisningen tilpasses den enkelte elevs behov.
Styrker og begrænsninger: Undervisningsmaskiner og programmeret læring viste sig effektive til indlæring af fakta, procedurer og simple færdigheder, fordi metoderne understøtter gentagelse, feedback og mestring. Begrænsningerne ligger ofte i sværere, kreative eller tværfaglige opgaver, hvor en rigid, adskilt fremstilling af stof kan blive for snæver. Kritikere pegede også på, at de behavioristiske metoder kan overse elevens motivation, forståelse på dybere niveau og sociale aspekter af læring.
Teknologisk udvikling og arv: Fra de oprindelige mekaniske maskiner gik udviklingen via elektrome-kaniske apparater til computerbaserede systemer i anden halvdel af det 20. århundrede. Mange af principperne lever videre i moderne læringsteknologi: computerassisteret undervisning (CAI), adaptive læringssystemer, intelligente tutor-systemer og læringsapps. Nutidens systemer kombinerer ofte dataindsamling om elevens præstationer med algoritmer, der tilpasser opgaver og sværhedsgrad.
Praktisk betydning i undervisningen i dag: Elementer fra undervisningsmaskiner bruges fortsat i undervisningsdesign: klare læringsmål, formative tests, sekventiel progression og individuel tilpasning. Moderne varianter benytter desuden gamification, spaced repetition og adaptiv læring for at øge effektivitet og motivation. Samtidig forsøger nyere tilgange at kombinere fordelene ved programmeret instruktion med kollaborative, problemløsende og refleksive læringsformer.
Konklusion: Undervisningsmaskiner og programmeret læring var vigtige innovationer, der gjorde læringsprocessen mere systematisk og målbar. Selvom teknologien og pædagogikken er udviklet siden, har de grundlæggende idéer om feedback, individualisering og små logiske trin stadig stor indflydelse på moderne undervisningsteknologi og læringsdesign.
Skinners undervisningsmaskine, en mekanisk anordning til at kontrollere elevernes fremskridt i programmeret undervisning
Citater
- Edward L. Thorndike i 1912: "Hvis en bog ved et mirakel af mekanisk opfindsomhed kunne arrangeres således, at kun den, der havde gjort det, der var angivet på side et, kunne se side to osv., ville meget af det, der nu kræver personlig instruktion, kunne klares ved hjælp af trykning".
- Pressey i 1932: "Uddannelse var den eneste store aktivitet i dette land, som hidtil ikke systematisk har anvendt opfindsomhed til at løse sine problemer". (p. 668). Han mente, at den maskine, han udviklede, ville føre til en "industriel revolution inden for uddannelse" (s. 672).
Spørgsmål og svar
Q: Hvem opfandt undervisningsmaskinen?
A: Sidney L. Pressey opfandt undervisningsmaskinen.
Q: Hvilken slags spørgsmål stillede den oprindelige undervisningsmaskine?
A: Den oprindelige undervisningsmaskine stillede multiple-choice-spørgsmål.
Q: Hvad skete der, når maskinen blev indstillet, så den kun gik videre, når eleven svarede rigtigt?
A: Da maskinen blev indstillet, så den kun gik videre, når eleven svarede rigtigt, viste tests, at der havde fundet læring sted.
Q: Hvem videreudviklede Presseys idé?
A: Norman Crowder udviklede Pressey-idéen meget videre.
Q: Hvem var ansvarlig for en anden type maskine, som brugte hans ideer om, hvordan læring skulle styres med positiv forstærkning?
A: B.F. Skinner var ansvarlig for en anden type maskine, som brugte hans ideer om, hvordan læring skulle styres med positiv forstærkning.
Q: Fungerede begge metoder til undervisning af maskiner godt ifølge teksten?
A: Ja, ifølge teksten fungerede begge metoder godt.
Q: Hvad dannede idéerne om undervisningsmaskiner og programmeret læring grundlag for senere?
A: Ideerne om undervisningsmaskiner og programmeret læring dannede grundlag for senere ideer som åben læring og computerassisteret undervisning.
Søge