Produktforvaltning
Produktforvaltning omfatter foranstaltninger til bortskaffelse af affald i forbindelse med distributionen af et industrielt produkt. Det vil sige, at man betaler for sikker og korrekt bortskaffelse, når man betaler for produktet, og at man stoler på, at de, der har solgt det til en, bortskaffer det.
Den lidt mere specifikke idé om tilbagetagelse af produkter betyder, at der betales for bortskaffelse af affald på købstidspunktet. Det anvendes ofte i forbindelse med maling, dæk og andre varer, der bliver til giftigt affald, hvis de ikke bortskaffes korrekt. Det er mest kendt som pantflasken - hvor man betaler for lånet af flasken samtidig med, at man køber det, der er i den. Det pant, der opkræves for en pantflaske, kan være et gebyr for at købe flasken, uafhængigt af gebyret for at købe det, den indeholder. Hvis man returnerer flasken, får man gebyret tilbage, og leverandøren skal returnere flasken til genbrug eller genanvendelse. Hvis ikke, har man betalt gebyret, og det kan formentlig bruges til at betale for deponering eller affaldsbekæmpelsesforanstaltninger til bortskaffelse af f.eks. en knust flaske. Da det samme gebyr kan opkræves af enhver, der finder og returnerer flasken, er det også almindeligt, at folk samler disse flasker og returnerer dem for at overleve. Dette er f.eks. ret almindeligt blandt hjemløse.
De juridiske krav varierer: selve flasken kan betragtes som simpel ejendom for køberen af indholdet, eller køberen kan have en vis forpligtelse til at returnere flasken til et depot, så den kan blive genbrugt eller genanvendt. For de mere giftige produkter er det mere sandsynligt, at der er krav om tilbagelevering:
Dette princip anvendes meget bredt, ikke kun på flasker, men også på maling og bildele som f.eks. dæk. Når man køber maling eller dæk mange steder, betaler man samtidig for bortskaffelsen af det giftige affald, som de bliver til. I nogle lande, f.eks. i Tyskland, kræver loven, at man er opmærksom på det samlede resultat af hele udvindingen, produktionen, distributionen, brugen og affaldet af et produkt, og at de, der tjener på dette, holdes juridisk ansvarlige for ethvert resultat undervejs. Dette er også tendensen i Det Forenede Kongerige og EU generelt. I USA har der været mange gruppesøgsmål, som reelt er produktforvaltningsansvar - hvor virksomheder holdes ansvarlige for ting, som produktet gør, men som det aldrig er blevet annonceret til at gøre.
I stedet for at lade ansvaret for disse problemer blive overtaget af den offentlige sektor eller tilfældigt blive overdraget til virksomhederne et spørgsmål ad gangen via retssager, fokuserer mange regnskabsreformer på at opnå fuld omkostningsberegning. Dette er den finansielle afspejling af det samlede resultat - med angivelse af gevinster og tab for alle involverede parter, ikke kun dem, der investerer eller køber. Sådanne tiltag har gjort det mere attraktivt at købe moralsk opkøb, da man derved undgår ansvar og fremtidige retssager.
Der er således tale om delvise implementeringer af et strengt serviceøkonomisk ideal.
De, der går ind for disse foranstaltninger, er optaget af de senere faser af produktets livscyklus og det samlede resultat af hele produktionsprocessen. Det anses for at være en forudsætning for en streng serviceøkonomisk fortolkning af (fiktive, nationale, juridiske) relationer mellem "vare" og "produkt".
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er produktforvaltning?
A: Produktforvaltning er et begreb, der omfatter foranstaltninger til bortskaffelse af affald i forbindelse med distributionen af et industrielt produkt. Det betyder, at når du betaler for produktet, betaler du også for en sikker og korrekt bortskaffelse af det.
Spørgsmål: Hvad er tilbagetagning af produkter?
A: Produkttilbagetagelse henviser til den service med bortskaffelse af affald, som der betales for på købstidspunktet. Det anvendes ofte på produkter som maling, dæk og andre varer, der bliver til giftigt affald, hvis de ikke bortskaffes korrekt.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på produkttilbagetagelse?
A: Et eksempel på tilbagetagelse af et produkt er en pantflaske - hvor man betaler for lånet af flasken samtidig med, at man køber det, der er i den. Den pant for beholderen, der opkræves, kan være et gebyr for at købe flasken separat fra det, den indeholder. Hvis man returnerer flasken, får man sit gebyr tilbage, og leverandøren skal returnere den til genbrug eller genanvendelse.
Spørgsmål: Hvordan varierer de juridiske krav med hensyn til tilbagetagning af produkter?
A: De juridiske krav kan variere alt efter, om det er nødvendigt at returnere en bestemt vare eller ej. Dette gælder især for mere giftige varer som maling og bildele som f.eks. dæk. I nogle lande er der love, der kræver opmærksomhed på alle faser i produktionsprocessen fra udvinding til brug og affald; virksomheder, der drager fordel af disse processer, kan holdes juridisk ansvarlige for ethvert resultat undervejs.
Spørgsmål: Hvad indebærer full cost accounting?
A: Fuld omkostningsberegning indebærer, at man noterer både gevinster og tab for alle involverede parter i hele produktionsprocessen, herunder dem, der investerer eller køber - i stedet for at tildele ansvar tilfældigt et spørgsmål ad gangen via retssager. Dette gør det mere attraktivt at købe moralsk opførsel, da man derved undgår ansvar og fremtidige retssager.
Spørgsmål: Hvem går ind for disse foranstaltninger?
A: De, der går ind for disse foranstaltninger, er optaget af de senere faser i produkternes livscyklus og de omfattende resultater af hele produktionsprocessen - hvilket kan ses som forudsætninger for at opnå en streng serviceøkonomisk fortolkning af forholdet mellem varer og produkter.
