Poynings' lov (1495): Engelsk kontrol over Irlands parlament
Poynings' lov (1495): hvordan England tog kontrol over Irlands parlament — vetoret, lovgivningens begrænsning og historisk betydning frem til ophævelsen 1782.
Poynings' lov (officiel titel 10 Henry 7.c22) var en lov vedtaget af det irske parlament i 1495 under Henrik 7. af England, konge af England og herre af Irland. Loven blev gennemført på vegne af kronen af hans Lord Deputy, Sir Edward Poynings, ved et parlamentsmøde i Drogheda i 1494–95. Formålet var at genoprette og styrke engelsk kontrol i Irland efter den periode, hvor konkurrence om tronen og interne stridigheder havde svækket centralmagtens autoritet. Loven begrænsede det irske parlaments beføjelser og gav den engelske monark og det engelske parlament et effektivt vetoret over irsk lovgivning.
Baggrund
I årene omkring 1494 var England stadig præget af eftervirkningerne af rosenkrigene og af truslen fra yorkistiske tilhængere og udenlandske indrivende (fx Perkin Warbeck). Den centrale regering ønskede at forhindre, at Irland blev en platform for oprør eller for politiske krav, der kunne true Tudor-monarkiet. Sir Edward Poynings blev udnævnt som Lord Deputy med mandat til at genoprette orden og sikre, at Irland igen lagde sin lovgivning og administration under engelsk kontrol.
Hovedpunkter i loven
- Forhåndsgodkendelse af parlamentsmøder og lovforslag. Ifølge loven måtte intet parlament i Irland træde sammen, før kongen af England og hans rådgivere var blevet underrettet om årsagerne til mødet. De lovforslag (ofte kaldet "heads of bills"), som det irske parlament ønskede at behandle, skulle forud blive godkendt af den engelske konge og hans råd, før de kunne fremsættes i Irland. Det betød, at det irske parlament mistede initiativretten til lovgivning.
- Tilbageførsel af engelske statutters anvendelse. Loven fastslog, at tidligere love vedtaget af det engelske parlament (op til den tid) også skulle gælde i Irland. Samtidig blev der indført procedurer, som gjorde, at ny engelsk lovgivning ikke automatisk blev irsk lov uden særskilt godkendelse.
- Genindførelse af mange Kilkenny-regler. Flere bestemmelser fra Kilkenny-statutten blev genindført, dog uden det tidligere forbud mod brug af det irske sprog. De genindførte regler søgte at hæmme blanding af engelske og irske skikke blandt kolonibefolkningen og begrænse irsk indflydelse i administrativ og militær henseende.
- Sanktion mod oprør og fristed i marsken. Det blev strafbart at yde tilflugt eller støtte til regeringsfjendtlige oprørere, herunder at lade dem tage ophold i marskområder, som tidligere havde fungeret som skjulesteder for oprørske bander.
- Forbud mod "coyne and livery". Systemet med coyne and livery — tvungen forsyning og indkvartering af private militser hos lokale bønder — blev forbudt for at gøre det sværere for lokale herrer at opretholde egne bevæbnede følge og private krigsførelser.
- Forbud mod irske krigsråb og private hære. Private krigsråb og organiserede irske krigshærer blev forbudt for at begrænse mulighed for uafhængig væbnet magtanvendelse uden kronens samtykke.
Virkningsmekanisme
Praktisk betød Poynings' lov, at irske parlamentsmedlemmer ikke frit kunne udarbejde og foreslå love uden først at få de foreslåede tekster godkendt af den engelske konge og hans råd. Dette system af forhåndskontrol satte det irske lovgivende organ under direkte indflydelse fra London og gjorde den irske lovgivning til et produkt af engelsk politik og sikkerhedsinteresser. Loven fik også den effekt, at irsk lovgivning i praksis blev mere homogen i forhold til engelsk ret, men uden at give irerne reel initiativret.
Konsekvenser og senere udvikling
Poynings' lov blev længe set som et centralt instrument for engelsk overherredømme over Irland. Gennem 1600‑ og 1700‑tallet fødte den voksende irritation over manglende irsk lovgivningssuverænitet politiske bevægelser, der krævede større selvstyre for det irske parlament. I det 18. århundrede førte kampagner fra såkaldte "Patriots" (bl.a. Henry Grattan) til, at retsstillingen for Irlands parlament blev ændret under den såkaldte Constitution of 1782, hvor Poynings' lovs mest indskrænkende bestemmelser blev ophævet, og det irske parlament fik større lovgivningsfrihed.
Senere blev det irske parlaments uafhængighed dog afløst af Unionen med Storbritannien i 1800 (Act of Union 1800), som opløste det irske parlament og etablerede et samlet parlament i Westminster. Poynings' lov betragtes historisk som afgørende for udviklingen af forholdet mellem England (senere Storbritannien) og Irland og som et tidligt eksempel på, hvordan parlamentarisk kontrol blev brugt som redskab for central magtudøvelse.
Historisk vurdering
Historikere vurderer Poynings' lov forskelligt: nogle fremhæver dens rolle i at stabilisere engelsk styre i en periode med reel sikkerhedstrussel, mens andre ser den som en juridisk mekanisme for at undertrykke irsk politisk selvbestemmelse. Uanset vurderingens nuance var loven et markant skridt i udviklingen af forholdet mellem de to øer og havde konsekvenser, der rakte langt ind i de følgende århundreder.
Loven blev i praksis ophævet/omgået i 1782 som led i de politiske reformer, der gav det irske parlament større selvstændighed, indtil unionen i 1800 ændrede Irlands forfatningsmæssige stilling igen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Poynings' lov?
A: Poynings' Law var en lov, der blev vedtaget af det irske parlament i 1495, og som begrænsede det irske parlaments magt og gav det engelske parlament og monarken vetoret over dets lovgivning.
Q: Hvem sponsorerede Poynings' lov?
A: Poynings' Law blev sponsoreret af Edward Poynings, Lord Deputy of Ireland, under Henrik VII's regeringstid i England.
Q: Hvad var de overordnede punkter i Poynings' lov?
A: De overordnede punkter i Poynings' lov var, at intet parlament i Irland ville træde sammen, før kongen af England og det engelske parlament var blevet informeret om dets grunde til at mødes og dets lovgivning, og dets love skulle derefter godkendes af både kongen og det engelske parlament for at blive til noget.
Q: Hvad var den primære årsag til vedtagelsen af Poynings' lov?
A: Den primære årsag til vedtagelsen af Poynings' lov var at genoprette orden og engelsk kontrol i Irland, da Englands position i Irland var blevet svækket af Rosekrigene.
Q: Hvornår blev Poynings' lov ophævet?
A: Poynings' lov blev ophævet i 1782.
Q: Hvad var nogle af de specifikke bestemmelser i Poynings' Law?
A: Nogle af de specifikke bestemmelser i Poynings' lov omfattede genindførelsen af Kilkenny-statutten (bortset fra forbuddet mod at bruge det irske sprog), forbuddet mod hareskårne oprørere på marchland, coyne og livery samt irske krigsråb.
Q: Hvordan påvirkede Poynings' lov det irske parlaments magt?
A: Poynings' lov begrænsede det irske parlaments magt ved at give det engelske parlament og monarken vetoret over dets lovgivning og krævede, at lovene skulle godkendes af både kongen og parlamentet, før de blev til lov.
Søge