Pitié-Salpêtrière: Paris' store hospital og psykiatrisk arv

Oplev Pitié‑Salpêtrière i Paris — Europas store historiske hospital med dyb psykiatrisk arv, berømte læger og fascinerende medicinhistorie.

Forfatter: Leandro Alegsa

Hôpital universitaire Pitié-Salpêtrière (fransk: [opital ynivɛʁsitɛʁ pitje salpɛtʁijɛʁijɛʁ]) er et kendt hospital i det 13. arrondissement i Paris. Det er et af Europas største hospitaler. Det har en lang historie med behandling af patienter med psykiske lidelser. Mange berømte mennesker, arbejdede der. Eksempler er Sigmund Freud, Georges-Gilles de la Tourette og Jean-Martin Charcot.

 

Historisk baggrund

Pitié-Salpêtrière har sine rødder tilbage i 1600- og 1700-tallet, oprindeligt oprettet som hospice og institutioner for fattige, syge og marginaliserede grupper i Paris. Navnet "Salpêtrière" stammer fra salpeterproduktion (salpêtre) i området, før det blev omdannet til hospital. I løbet af århundrederne fungerede komplekset også som et sted, hvor kvinder uden forsørgelse eller anset som moralsk "problematiske" blev indespærret — en del af den sociale og medicinske historie, som senere kom til at præge hospitalets ry som psykiatrisk behandlingssted.

Medicinsk betydning og berømte personer

I det 19. århundrede blev Salpêtrière særligt kendt for sin rolle i udviklingen af neurologi og psykiatri. Jean-Martin Charcot arbejdede her og etablerede en berømt klinik, hvor han gennemførte offentlige kliniske forelæsninger og brugte fotografi som dokumentation af neurologiske sygdomme. Hans arbejde med bl.a. hysteri og neurologiske lidelser tiltrak elever og besøgende fra hele Europa.

Sigmund Freud besøgte Salpêtrière og Charcot i 1880'erne; mødet med Charcots metoder og kliniske observationer var med til at påvirke Freuds tidlige tankeudvikling. Georges-Gilles de la Tourette var en anden fremtrædende elev fra denne kreds, kendt for at beskrive den lidelse, der i dag bærer hans navn (Tourette-syndrom).

Nutidens hospital

I dag er Hôpital Pitié-Salpêtrière en moderne universitetsklinik og en del af Assistance Publique – Hôpitaux de Paris (AP-HP). Hospitalet er tilknyttet universiteter og forskningscentre, og det er fortsat et vigtigt center for undervisning, klinisk forskning og specialiseret behandling.

  • Specialer: centrum for neurologi og neurokirurgi, psykiatri, akut medicin, kardiologi, rehabilitering og andre specialer.
  • Forskning: huset har integrerede forskningsenheder inden for neuroscience, neurodegenerative sygdomme og kliniske studier — blandt andet samarbejder med institut som Brain and Spine Institute (ICM).
  • Kapacitet: komplekset omfatter mange sengepladser, specialafdelinger og moderne faciliteter for både patienter og studerende.

Kulturarv og museum

På Pitié-Salpêtrière findes historiske rum og arkiver, herunder amfiteatre og samlinger, som dokumenterer hospitalets rolle i medicinsk historie. Nogle dele af stedet og tilhørende museer rummer genstande, beskrevne tilfælde og fotografier fra Charcots tid, og de er af interesse for fagfolk og offentligheden, der vil forstå udviklingen inden for neurologi og psykiatri.

Betydning i dag

Pitié-Salpêtrière står som et symbol på overgangene i medicinsk praksis — fra institutionelle og socialt betingede løsninger til moderne, evidensbaserede behandlings- og forskningsmiljøer. Dets historie rummer både fremskridt i forståelsen af nervesystemet og mere kontroversielle kapitler i behandlingen af psykisk sygdom, hvilket gør hospitalet til et vigtigt sted for historisk refleksion og fortsat klinisk udvikling.

Mazarin-indgangen til hospitalet Pitié-Salpêtrière  Zoom
Mazarin-indgangen til hospitalet Pitié-Salpêtrière  

En klinisk lektion i Salpêtrière: Charcot demonstrerer virkningerne af hysteri med sin patient Blanche Wittman. Maleri af André Brouillet, 1887.  Zoom
En klinisk lektion i Salpêtrière: Charcot demonstrerer virkningerne af hysteri med sin patient Blanche Wittman. Maleri af André Brouillet, 1887.  

Litografi fra 1857 af Armand Gautier, der viser personificeringer af demens, megalomani, akut mani, melankoli, idioti, hallucination, erotomani og lammelse i haven på Hospice de la Salpêtrière.  Zoom
Litografi fra 1857 af Armand Gautier, der viser personificeringer af demens, megalomani, akut mani, melankoli, idioti, hallucination, erotomani og lammelse i haven på Hospice de la Salpêtrière.  



Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3