Pearl S. Buck (26. juni 1892 – 6. marts 1973) var en amerikansk forfatter, som er bedst kendt for sine romaner om kinesisk landliv og for sit arbejde som fortalervirksomhed for børn og udsatte grupper. Hun tilbragte over 20 af sine første 40 år i Kina, hvor hendes opvækst som datter af amerikanske missionærer og hendes kendskab til kinesisk hverdag og sprog stærkt præger hendes forfatterskab.
Hendes mest berømte bog, The Good Earth, udkom i 1931 og blev en stor kommerciel succes — bogen var bestseller i både 1931 og 1932 og vandt Pulitzerpris i 1932. Romanen er første bind i en trilogi, som fortsætter i Sons (1933) og A House Divided (1935), og skildrer en kinesisk bondefamilies liv gennem generationer. For denne trilogi og for sine biografier om blandt andre sine missionærforældre modtog hun i 1938 Nobelprisen i litteratur.
Tematisk er Buck kendt for sine levende og medfølende portrætter af almindelige menneskers liv, især bønders kamp for tilværelse, samt for sit forsøg på at bygge bro mellem østlige og vestlige kulturer. Hun var en produktiv forfatter og skrev mere end 70 værker, herunder romaner, essays, børnebøger og biografier; desuden samlede og populariserede hun kinesiske folkeeventyr og skildringer, så vestlige læsere kunne få indsigt i kinesisk kultur.
Efter hjemkomsten til USA engagerede Pearl S. Buck sig aktivt i humanitært arbejde og politisk oplysning. Hun arbejdede for børns rettigheder, støtte til forældreløse og international adoption og var en markant stemme for ligestilling og raceretfærdighed. Hun var med til at etablere organisationer og fonde, der hjalp børn og familier, og hun brugte sit ry og netværk til at fremme velgørende formål og politiske spørgsmål, som hun fandt vigtige.
Hendes forfatterskab og indsats som humanitær har efterladt en varig arv: hun gjorde kendskabet til kinesisk bondekultur bredere kendt i Vesten, blev belønnet med både Pulitzer- og Nobels anerkendelse, og hun inspirerede senere generationer til at arbejde for internationale sociale sager. Hendes værker læses stadig, og hendes liv betragtes som et eksempel på, hvordan litteratur kan bidrage til kulturel forståelse og social handling.

