Nadezhda Yakovlevna Mandelstam, født som Nadezhda Yakovlevna Hazin, (31. oktober 1899 i Saratov - 9. december 1980 i Moskva) var en russisk forfatter og hustru til digteren Osip Mandelstam. Hun spillede en afgørende rolle som vogter og formidler af sin mands digtning under de hårde politiske betingelser i Sovjetunionen.
Biografi og ægteskab
Hun voksede op i Kiev og studerede kunst, før hun indledte sit liv sammen med Osip Mandelstam, som hun giftede sig med i 1921. Parret boede gennem årene i forskellige dele af det daværende Sovjetunionen, blandt andet i Ukraine, Sankt Petersborg, Moskva og Georgien. Osip var en fremtrædende stemme i den russiske litteratur (især som del af akmeistbevægelsen), og hans digte gjorde ham både berømt og udsat.
Forfølgelse og eksil
Osip skrev et digt om den sovjetiske leder, kaldet Stalin Epigram, hvilket provokerede myndighederne. I 1934 blev han arresteret og idømt intern eksil — først sendt til Cherdyn i Perm-regionen og senere til Voronezh. Den russiske regering brugte ofte intern eksil (at sende folk til at bo i små byer flere hundrede kilometer fra de store byer) i stedet for at sende folk i fængsel. Nadezhda fulgte ham i eksilet og delte hans vanskelige vilkår.
Osip blev løsladt, men blev anholdt igen i 1938. Inden myndighederne nåede at bestemme hans skæbne, døde han i en fangelejr nær Vladivostok. Hans død ramte Nadezhda hårdt og satte hende i endnu mere udsatte omstændigheder.
Liv i skjul og bevarelsen af digtene
Efter Osips død levede Nadezhda ofte under falske navne og skiftede arbejde og adresse hyppigt for at undgå arrestation af NKVD (det sovjetiske hemmelige politi). I perioder var hun tæt på at blive pågrebet — fx i Kalinin kom politiet for at anholde hende, men hun var flyttet dagen før.
Hun besluttede efterfølgende at hellige sit liv til at samle, bevare og udgive sin mands digte. Mange af Osips værker fandtes kun i få håndskrifter eller i Nadezhdas erindring: hun havde lært en stor del af digtene udenad, og denne hukommelse blev afgørende for, at hans poesi kunne overleve tidens undertrykkelse. Derudover skjulte hun manuskripter, kopierede tekster og sørgede for, at værkerne kom videre — både gennem mundtlig overlevering og via hemmelige kopieringer (samizdat) og kontakter i udlandet.
Erindringer og senere liv
Efter Stalins død begyndte en vis politisk lempelse, og Nadezhda fik i 1958 lov til at vende tilbage til Moskva, hvor hun bosatte sig permanent. I årene efter skrev hun detaljerede erindringer om sit liv med Osip og om tiden under terroren — to bind, der på russisk og i oversættelser er kendt under titler som Hope Against Hope og Hope Abandoned. Disse erindringer blev først udgivet i udlandet og spredte sig hurtigt i vestlig litteratur- og forskningsverden; senere blev de også tilgængelige for et bredere russisk publikum. Hendes bøger anses i dag for vigtige vidnesbyrd om livet under Stalinismen og som central dokumentation af den litterære og menneskelige arv fra Osip Mandelstam.
Arkiver, donation og arv
I 1979 overdrog hun sine arkiver — breve, bøger, håndskrifter og fotografier — til Princeton University i USA, hvor de blev bevaret og gjort tilgængelige for forskere. Donationens betydning er stor: den sikrede dokumentationen af både Osips arbejder og familiens historie og har været uundværlig for studier af sovjettidens litteratur og forfølgelse.
Nadezhda Mandelstam døde i 1980 i Moskva, 81 år gammel. Hendes indsats for at bevare og formidle Osip Mandelstams digtning har gjort hende til en nøglefigur i russisk litteraturhistorie; uden hendes vedholdenhed ville en stor del af Osips værk være gået tabt. Hun huskes både som forfatter af vigtige erindringer og som vogter af en digterisk arv under ekstreme betingelser.
