Miranda (1924) – Antoni Lange: okkult, dystopisk og filosofisk roman
Miranda (1924) af Antoni Lange — en okkult, dystopisk og filosofisk roman; Langes sidste store værk, en tidløs blanding af mystik, utopi og idéhistorie.
Miranda er en roman skrevet af Antoni Lange i 1924. Det er Langes sidste store værk og hans mest berømte bog i dag. Det siges, at Miranda er en "okkultisk fiktion" og en "romantik, der er rangeret til en filosofisk traktat". Romanen er også kendt som en blanding af dystopi og utopi. Romanen blev oversat til engelsk (i 1968), fransk, spansk og italiensk.
Indhold og temaer
Miranda kredser om store eksistentielle og filosofiske spørgsmål. Titelfiguren fungerer som et centralt symbol og katalysator for fortællerens refleksioner over menneskets plads i verden, kærlighed, viden og åndelig udvikling. Romanen blander elementer fra esoterisk tænkning med spekulative billeder af fremtidige eller alternative samfund, hvilket giver værket både utopiske og dystopiske nuancer.
Sprog og stil
Antoni Langes prosa i Miranda er præget af en poetisk, til tider aforistisk stil. Teksten veksler mellem lyriske passager, filosofiske digressioner og dialoger, og bærer ofte præg af symbolisme og mystisk billedsprog. Denne særlige stil gør romanen både krævende og belønnende for læsere, der søger dybere lag i teksten.
Genre og betydning
Romanen befinder sig i et krydsfelt mellem okkult fiktion, filosofisk roman, og spekulativ litteratur. Dens kombination af åndelige ideer og social kritik har gjort den interessant for læsere og forskere inden for litteraturhistorie, religionsstudier og idéhistorie. Miranda regnes i dag som et centralt værk i Langes forfatterskab og et markant eksempel på mellemkrigstidens interesse for mystik og fremtidsforestillinger.
Modtagelse og efterliv
Ved udgivelsen vakte Miranda blandede reaktioner — nogle fandt værket for eksperimenterende og esoterisk, mens andre hyldede dets dybde og originale kombination af tanker og form. Siden er romanens status løftet, og den studeres ofte i sammenhæng med europæisk symbolisme og tidlig science fiction/dystopisk litteratur. I dag tiltrækker den læsere, der er interesserede i filosofisk spekulation, okkultisme og litterære grænsetilfælde mellem genre.
Oversættelser og udgaver
Som nævnt findes Miranda på flere sprog — herunder engelsk (1968), fransk, spansk og italiensk. Forskellige udgaver kan have forskellig redaktionel note- og kommentarsamling, hvilket er nyttigt for forskere og læsere, der ønsker baggrundsinformation om Langes kildebrug og filosofi.
Hvem bør læse bogen?
Hvis du er interesseret i litteratur, der kombinerer mystik og filosofi med spekulative samfundsskildringer, vil Miranda være et relevant læsestof. Værket appellerer til dem, der ikke nødvendigvis søger en klassisk handlingsdrevet roman, men snarere en tekst, der udfordrer tanker om menneskets åndelige og sociale muligheder.
Tips til læsning: Giv dig tid til de filosofiske passager, overvej at læse med noter eller en kommenteret udgave, og hav tålmodighed med den symbolske og poetiske form — så åbner romanens mange lag sig ofte gradvist.
Forklaring til romanens titel
Romanens titel refererer til Miranda fra Shakespeares skuespil The Tempest. Miranda har også været påvirket af værker som f.eks: Men Like Gods af Herbert George Wells; The City of the Sun af Tommaso Campanella; Lenore af Edgar Allan Poe; Genezis z Ducha af Juliusz Słowacki; digte af Cyprian Kamil Norwid; Friedrich Nietzsches (kritik af begrebet Übermensch); Arthur Schopenhauer; Platon; og sanskrit-epikker fra det gamle Indien.
Resumé af handlingen
Romanen fortæller om en civilisation af brahmaner, der har stærke evner. De kan tale med deres sind og svæve (svæve i luften). Brahmanerne i bogen mener, at de vigtigste ting er anarki, frihed, fred og fri kærlighed. Deres land ledes af Kærlighedens ministerium, Magtens ministerium og Visdommens ministerium. Brahmanerne bruger et mærkeligt kemikalie ved navn Nivridium til at holde deres selvperfekte idé. Historien er historien om en polsk emigrant ved navn Jan Podobłoczny (Langes egen parte-parole), der forelsker sig i en kvinde ved navn Damayanti. Bogen ender i en tragedie. I romanens sidste kapitel ofrer Damayanti sin krop for at lade sin ånd flyve til et højere niveau af selvskab.Miranda er et skotsk spirituelt medium, som bor i Warszawa. Hun kan tale med Damayanti's sjæl og få en kvinde ved navn Lenore til at dukke op. Hun møder Jan Podobłoczny, da han er tæt på sin død. I det øjeblik, hvor Damayanti dør, forsvinder Miranda.
Søge