Miranda (roman)
Miranda er en roman skrevet af Antoni Lange i 1924. Det er Langes sidste store værk og hans mest berømte bog i dag. Det siges, at Miranda er en "okkultisk fiktion" og en "romantik, der er rangeret til en filosofisk traktat". Romanen er også kendt som en blanding af dystopi og utopi. Romanen blev oversat til engelsk (i 1968), fransk, spansk og italiensk.
Forklaring til romanens titel
Romanens titel refererer til Miranda fra Shakespeares skuespil The Tempest. Miranda har også været påvirket af værker som f.eks: Men Like Gods af Herbert George Wells; The City of the Sun af Tommaso Campanella; Lenore af Edgar Allan Poe; Genezis z Ducha af Juliusz Słowacki; digte af Cyprian Kamil Norwid; Friedrich Nietzsches (kritik af begrebet Übermensch); Arthur Schopenhauer; Platon; og sanskrit-epikker fra det gamle Indien.
Resumé af handlingen
Romanen fortæller om en civilisation af brahmaner, der har stærke evner. De kan tale med deres sind og svæve (svæve i luften). Brahmanerne i bogen mener, at de vigtigste ting er anarki, frihed, fred og fri kærlighed. Deres land ledes af Kærlighedens ministerium, Magtens ministerium og Visdommens ministerium. Brahmanerne bruger et mærkeligt kemikalie ved navn Nivridium til at holde deres selvperfekte idé. Historien er historien om en polsk emigrant ved navn Jan Podobłoczny (Langes egen parte-parole), der forelsker sig i en kvinde ved navn Damayanti. Bogen ender i en tragedie. I romanens sidste kapitel ofrer Damayanti sin krop for at lade sin ånd flyve til et højere niveau af selvskab.Miranda er et skotsk spirituelt medium, som bor i Warszawa. Hun kan tale med Damayanti's sjæl og få en kvinde ved navn Lenore til at dukke op. Hun møder Jan Podobłoczny, da han er tæt på sin død. I det øjeblik, hvor Damayanti dør, forsvinder Miranda.
