Max og Moritz — Wilhelm Buschs klassiske fortælling (1865)

Max og Moritz — Wilhelm Buschs klassiske 1865-fortælling om to uartige drenges frække streger, sort humor og tidsløs moral. Læs om de syv drengestreger.

Max og Moritz (tysk: Max und Moritz) er to uartige små drenge i en historie af Wilhelm Busch. Historierne blev skrevet i 1865 og er stadig meget populære i Tyskland og i mange andre lande.

Wilhelm Busch var både kunstner og forfatter. Han skrev en række korte fortællinger på rim og fremstillede selv tegningerne til dem. Max og Moritz er et af hans mest kendte værker: en samling af syv episoder, hvor de to drenge udfører stadig mere udspekulerede og frække streger. I den sidste episode bliver deres streger straffet — et afslutningsmotiv der afspejler samtidens krav om, at dårlig opførsel til sidst må få konsekvenser. I det 19. århundrede var det almindeligt, at fortællinger både morede og opdragede læseren, og de syv historier har derfor en tydelig morale.

Opbygning og stil

Fortællingen består af syv korte afsnit, hver vignette fortalt i knappe, rimede vers ledsaget af enkle, udtryksfulde tegninger. Kombinationen af tekst og billede var banebrydende på sin tid og gør historien let at læse for både børn og voksne. Buschs tegnestil er humoristisk, ofte karikeret, og hans rytmiske rim understreger punchlinerne i stregerne.

Indhold og temaer

• Humor og ironisk distance: Stregerne er overdrevet og nogle gange makabre, men præsenteres med en ironisk distance, så læseren både griner og forarges.
• Moral og opdragelse: Som i mange andre børnehistorier fra perioden ender legen med en konsekvens, hvilket indfanger samtidens syn på disciplin og moral.
• Visuel fortælling: Tekst og illustrationer går hånd i hånd; billedsiden giver ekstra information og humor, hvilket har gjort værket til en foregangsfigur for moderne tegneserier og billedbøger.

Modtagelse og betydning

Max og Moritz blev hurtigt populær og har haft stor indflydelse på både børnelitteratur og tegneserier. Wilhelm Busch ses ofte som en tidlig forløber for den moderne tegneserie, fordi han brugte sekventielle tegninger kombineret med tekst til at fortælle en historie. Fortællingens direkte sprog, rytme og billedlige humor har gjort den let at oversætte og tilpasse til andre medier.

Adaptioner og efterliv

Bogen er gennem årene blevet oversat til mange sprog og tilpasset som sceneopsætninger, film og tegnefilm. Figurenes navne og de centrale motiver har leveret inspiration til senere humoristiske fortællinger og børnebøger. I Tyskland og i kulturhistoriske studier nævnes Max und Moritz ofte som et centralt eksempel på 1800‑tallets satire og børneunderholdning.

Hvorfor læses den stadig?

Historien fastholder læsernes interesse gennem sin blanding af sort humor, klare billeder og letgenkendelige situationer. Samtidig åbner den for diskussion om grænsen mellem spøg og skade, opdragelse og straf, og om hvordan humor kan bruges til at spejle samfundets normer. Derfor forbliver Max og Moritz relevant både som klassisk underholdning og som genstand for kulturhistoriske analyser.

De syv historier

I den første historie binder drengene brødstykker på snore og lægger dem ned til en gammel kvinde, Enke Bolte, der holder sine høns. Hønsene prøver hver især at sluge et stykke brød, som sidder fast i halsen, og de ender med at hænge i træet og dør.

I den anden historie beslutter enken Bolte, som stadig græder, at hun lige så godt kan stege hønsene. Drengene tager fiskestænger, klatrer op på taget og trækker de stegende høns op med deres stænger. Enkefru Bolte finder hønsene væk, tror, at hendes lille hund har spist dem, og giver den stakkels hund en omgang tæsk.

I den tredje historie tager de en sav og laver et hul i den lille træbro uden for skrædderens hus. De råber ad skrædderen og skælder ham ud. Han bliver rasende og kommer løbende ud, broen knækker og han falder ned i åen. To flyvende gæs redder ham. Han har forfærdelig ondt i maven, men hans kone lægger et varmt jern på hans mave, og han får det bedre.

I den fjerde historie putter drengene krudt i skolelærerens pibe, mens han er i kirke. Da han tænder sin pibe, sker der en eksplosion.

I den femte historie samler drengene biller og lægger dem under madrassen i deres onkels seng. Midt om natten, når onklen sover, kravler billerne op på ham. Han vågner og kæmper med dem, indtil han har dræbt dem alle.

I den sjette historie forsøger drengene at stjæle nogle kringler fra bageriet, men de falder ned i en bøtte med dej. Bageren kommer ind og finder dem. Han bager dem i ovnen, men da de tages ud, æder de sig igennem dejen og slipper ud.

I den syvende historie skar drengene et hul i bondens sække. Da mølleren tager en af disse sække op, opdager han, at kornet løber ud. Han ser drengene, putter dem i sækken og tager dem med til møllen, hvor mølleren maler dem til majs og fodrer sine ænder med dem.

En statue i Köln af Max og Moritz, der leger hoppebold

Søg efter bogstav