Maria Callas (2. december 1923 - 16. september 1977) var en græsk sopran. Hun var en af de mest berømte og mest kontroversielle operasangere i det 20. århundrede. Hun havde en meget karakteristisk stemme med stor spændvidde, kraft og smidighed og var en sangerinde og skuespillerinde med stor dramatisk intensitet. Hun blev af sine beundrere kaldt La Divina (den guddommelige). Hun var især forbundet med det italienske repertoire, især Bellinis Norma, Donizettis Lucia di Lammermoor, Verdis La traviata og Puccinis Tosca.

Tidligt liv og uddannelse

Maria Callas blev født som Maria Anna Sofia Cecilia Kalogeropoulou i New York af græske forældre. Hun tilbragte barne- og ungdomsårene både i USA og i Grækenland efter familiens flytning tilbage til Athen. I Athen begyndte hun sin musikuddannelse og studerede bl.a. hos den spanske sangerinde og pædagog Elvira de Hidalgo, som fik stor betydning for hendes tekniske udvikling og fortolkningsevne.

Karriere og gennembrud

Callas' professionelle karriere tog fart i 1940'erne, først i Grækenland og senere i Italien, hvor hun slog for alvor igennem. Hendes tolkninger blev hurtigt bemærket for kombinationen af ren vokalteknik og intens skuespil. Hun optrådte på de største operascener i Europa og Amerika, blandt andre La Scala i Milano og andre ledende operahuse, hvor hendes roller i bel canto-repertoiret samt Verdi og Puccini blev højt anset.

Vokal stil og repertoire

Callas var kendt for:

  • en usædvanlig spændvidde, der gjorde det muligt for hende at synge både lette coloraturpassager og mere dramatiske linjer
  • ekstremt præcis frasering og udtryk, som fremhævede det dramatiske indhold i hver rolle
  • en indsats for at genoplive og popularisere mange glemt bel canto-repertoire, især værker af Bellini og Donizetti

Hendes fortolkninger af roller som Norma, Lucia di Lammermoor, La traviata og Tosca anses stadig for referencer inden for operakunst.

Personligt liv og kontroverser

Ud over sin karriere tiltrak Callas sig stor offentlig interesse på grund af sit temperament, stærke personlighed og sit pennings- og kærlighedsliv. Hendes forhold til den græske skibsreder Aristotle Onassis i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne var særligt omtalt og bidrog til den offentlige fascination omkring hende. Hun var også genstand for kritik og beundring i lige mål — både for sin stemme og for sin ofte dramatiske sceneoptræden og væremåde uden for scenen.

Indspilninger og optrædener

Callas efterlod et omfattende katalog af både studie- og liveoptagelser. Mange af hendes indspilninger anses i dag for klassikere og bruges stadig som undervisnings- og inspirationskilder. Ud over studieindspilninger er hendes koncerter og live-optrædener bevaret på optagelser, som dokumenterer hendes evne til øjeblikkelig dramatisering og live-udtryk.

Senere år, død og arv

I løbet af 1960'erne trak Callas sig gradvist tilbage fra det operasceniske liv og optrådte i stedet i koncerter og recitaler. Hun døde i Paris den 16. september 1977 i en alder af 53 år. Hendes død blev efterfulgt af omfattende omtale, og hun efterlod sig en stærk kunstnerisk arv.

Maria Callas' betydning rækker langt ud over hendes egen tid: hun ændrede måden, man anskuer rollen som operasanger på, med sin kombination af vokal kunnen og teaterkunst. Mange senere sangere og musikelskere ser hende stadig som en af de mest indflydelsesrige operastemmer i det 20. århundrede.