Prinsesse Marie Louise Thérèse af Savoyen (Maria Luisa Teresa; 8. september 1749 - 3. september 1792) blev født som prinsesse af Savoyen i Turin. Hun var datter af Louis Victor, prins af Carignano, og Christine af Hesse‑Rotenburg. Senere blev hun gift med Louis Alexandre de Bourbon, et medlem af Bourbon-huset; ægteskabet forblev barnløst og fik ikke stor betydning for hendes senere liv ved det franske hof. I Frankrig var hun kendt som "princesse de Lamballe". Hun var en nær veninde og fortrolig af dronning Marie Antoinette og tilhørte dronningens inderkreds sammen med blandt andre hertuginden af Polignac.
Tidlige år og ankomst til det franske hof
Marie Thérèse voksede op i den italienske gren af huset Savoy og kom til Frankrig som en del af de dynastiske forbindelser mellem de europæiske fyrstehuse. Hun var opdraget med den aristokratiske etikette, som senere gjorde hende velegnet til en plads i det kongelige hof med ansvar for protokollen og dronningens husholdning.
Ved Marie Antoinettes side
Som en betroet veninde blev hun udnævnt til en af de højeste poster i dronningens følge — ofte omtalt på fransk som surintendante de la Maison de la Reine (dronningens overhofmesterinde). I denne rolle havde hun ansvar for organiseringen af dronningens daglige husholdning og deltog aktivt i hoffets sociale liv. Hendes tætte forhold til Marie Antoinette gjorde hende populær i det indre kredsløb, men samtidig gjorde det hende til genstand for misbilligelse og sladder blandt regimets kritikere.
Offentlig modstand og rygter
Som udenlandsk prinsesse og dronningens fortrolige blev Marie Thérèse et fokus for den voksende ulyst mod monarkiet. Hun blev ofte fremstillet i revolutionær propaganda som symbol på hofets luksus og udenlandske indflydelse. Samtidig bredte der sig mange spekulationer og rygter om hendes indflydelse på dronningen, hvilket forværrede hendes offentlige image i de politisk ophedede år før 1789.
Fængsling og død
Under den franske revolution blev situationen for medlemmer af det kongelige netværk farlig. Marie Thérèse forblev loyal over for dronningen, men efterhånden som revolutionen skærpedes, blev hun arresteret og fængslet. Den 3. september 1792 blev hun dræbt under de såkaldte septembermassakrer, hvor revolutionsvrede og frygt for kontrarevolutionære handlinger førte til brutale overgreb mod indsatte. Hun blev offer for en folkemængdes vold; nyheden om hendes død vakte stærke reaktioner både i Frankrig og i udlandet og blev brugt som eksempel på revolutionens grusomheder.
Eftermæle
Marie Thérèses død gjorde hende til et symbol for mange royalister og konservative kritikere af revolutionen. Hendes skæbne er blevet behandlet i samtidige vidnesbyrd, historiske fremstillinger og skønlitteratur, og hun huskes både som en nær veninde af Marie Antoinette og som et tragisk eksempel på revolutionens ekstreme vendinger. Historikere diskuterer fortsat hendes rolle ved hoffet, betydningen af hendes venskab med dronningen og hvordan offentlighedens mening bidrog til hendes skæbne.
