Stav
En stav er navnet på de fem vandrette linjer, som vi kan skrive musik på. Musikalske noder kan placeres enten på en linje (dvs. med en streg midt igennem nodehovedet) eller i et mellemrum. Der er fire indvendige mellemrum samt de to ydre mellemrum øverst eller nederst. Jo højere tonehøjde noden har, jo højere vil den være placeret på noten. Hvis man tager de hvide noter på et keyboard: Hver tone (A, B, C, D osv.) er placeret højere på noderne (linje, mellemrum, linje, mellemrum osv.) på noderne. Der er brug for en nøglesnor for at vise, hvilke noter det er. Der findes forskellige nøgler, der passer til høje, mellemlange og lave instrumenter.
Dette musikalske eksempel viser åbningen af Beethovens Symfoni nr. 5. De første tre toner er på anden linje (regnet fra bunden). De er G'er, fordi der er en diskantnøgle i begyndelsen af noderne. Den fjerde tone er lidt lavere, nemlig på den nederste linje, E (på grund af de flade toner i tonearten er det et Es). Den næste tone ligger mellem de to andre i tonehøjde (et F). Efter de tre F'er kommer et D i det yderste nederste felt.
Nogle gange har komponister brugt noder med færre eller flere end 5 linjer, men det femlinede noteniveau begyndte at blive det almindelige i vestlig musik i det 13. århundrede.
Når noderne er lidt for høje eller lave til at blive sat på noderne, bruges forlængelseslinjer. Disse kaldes ledger lines.
Hvis der spilles to eller flere noder på samme tid, er noderne forbundet til venstre med en parentes, som kaldes en bøjle. Klavermusik er f.eks. skrevet på to noder: en til højre hånd og en til venstre hånd.
Instrumenter, der kun spiller en rytme (f.eks. bækkener), har ikke brug for en node. Noderne kan skrives på én linje. Taktslagene er krydser.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en stav?
A: En staff, eller stave, er navnet på de fem vandrette linjer, hvorpå musik kan skrives.
Spørgsmål: Hvor er noderne placeret?
A: Musikalske noter kan enten placeres på en linje (dvs. med en streg, der går gennem midten af nodehovedet) eller i et mellemrum. Der er fire indvendige mellemrum samt de to ydre mellemrum øverst og nederst.
Spørgsmål: Hvordan påvirker tonehøjden, hvor noderne er placeret på en nodebog?
Svar: Jo højere tonehøjde en tone har, jo højere vil den være placeret på noten. Hvis man f.eks. tager de hvide toner på et keyboard, er hver tone (A, B, C, D osv.) placeret højere på noderne (linje, mellemrum, linje, mellemrum osv.) på noderne.
Spørgsmål: Hvad skal der til for at vise, hvilke noter det er?
A: Der er brug for en nøglesnor for at vise, hvilke noder det er. Der findes forskellige nøgler, der passer til høje, middelhøje og lave instrumenter.
Spørgsmål: Hvornår blev femlinjers noder almindeligt i vestlig musik?
Svar: Fem-linjede noder begyndte at blive almindelige i vestlig musik i det 13. århundrede.
Spørgsmål: Hvad sker der, når noderne er for høje eller lave til et standard 5-linjers notensystem?
Svar: Når noderne er for høje eller lave til at blive sat på et 5-linjers standardsystem, bruges der i stedet forlængelseslinjer, der kaldes ledger-linjer.
Spørgsmål: Hvordan angiver flere noder, at mere end ét instrument skal spille på samme tid?
Svar: Hvis to eller flere noder skal spilles på samme tid, er de forbundet med en parentes, der kaldes en støttebøjle, på deres venstre side. F.eks. er klavermusik skrevet på to noder - en for hver hånd - og er forbundet med en sådan parentes
