Latakia guvernementet (arabisk: مُحافظة الللاذقية / ALA-LC: Muḥāfaẓat al-Lādhiqīyah) er et af Syriens fjorten guvernementer (provinser). Det ligger i det vestlige Syrien og grænser op til Tyrkiet. Dens oplyste areal varierer i forskellige kilder fra 2.297 km² til 2.437 km². Guvernementet har en befolkning på 991.000 indbyggere (2010-estimat). Medlemmer af den alawitiske sekt udgør flertallet i guvernementet, selv om armeniere, turkmenere og sunni-kurdere udgør flertallet i henholdsvis Kessab-, Jabal Turkman- og Jabal al-Akrad-regionerne. Hovedstaden Latakia havde i 2010 skønsmæssigt 400.000 indbyggere, hvoraf 50 % var alawitter, 30 % sunnier og 20 % kristne.

Geografi

Latakia ligger ved Middelhavskysten og består af en smal kyststrimmel, en frugtbar lavlandslette og de omkringliggende bjerge i den ansaritiske bjergkæde (ofte kaldet Jabal an-Nusayriyah). Kysten har sandstrande, havne og bugter, mens bjergområderne er dækket af skove og mindre landbrugssamfund. Guvernementet grænser mod Tyrkiet mod nord og mod andre syriske provinser mod øst og syd.

Klima

Klimaet er typisk middelhavsklima: varme, tørre somre og milde, våde vintre. Nedbør er størst i bjergene, hvilket giver frodige skovområder og muliggør dyrkning af oliven, citrusfrugter og andre afgrøder i lavlandet. Kystbyerne har køligere somre end indlandet på grund af havbrisen.

Befolkning og sprog

Guvernementet er etniskt og religiøst blandet. Alawitter udgør flertallet i store dele af området, men der findes betydelige kristne mindretal (herunder armenske samfund), samt sunni-arabere, turkmener og kurdere i bestemte regioner. Arabisk er det dominerende sprog, men armensk og turkmensk tales i lokale samfund. Befolkningsfordelingen har ændret sig i løbet af og efter 2011 på grund af krigen og interne forskydninger.

Administration

Latakia er inddelt i administrative distrikter (manatiq), hvoraf de mest kendte omfatter Latakia-distriktet med hovedbyen Latakia samt distrikterne Jableh, Qardaha og al-Haffah. Hver kommune består af flere underdistrikter og byer, som håndterer lokale administrative opgaver.

Økonomi og infrastruktur

Økonomien i Latakia guvernementet bygger traditionelt på en blanding af landbrug, fiskeri, handel og industri:

  • Havn: Latakia havn er en af Syriens vigtigste kommercielle havne og håndterer både import og eksport af varer.
  • Landbrug: Oliven, citrusfrugter, tobak og andre afgrøder dyrkes i lavlandet og på bjergskråningerne.
  • Fiskeri og maritime aktiviteter er vigtige for kystsamfundene.
  • Industri: Der findes lettere industri- og forarbejdningsvirksomheder i og omkring byen Latakia.
  • Transport: Regionen betjenes af veje langs kysten, Latakia International Airport og forbindelser til det nationale vejnet.

Historie og kultur

Latakia-området har en lang historie med bosættelse gennem oldtiden, og langs kysten findes arkæologiske steder som Ras Shamra (Ugarit), hvor vigtige inskriptioner og levn er fundet. Regionen er kulturelt mangfoldig, og byerne rummer kirker, moskeer og lokale traditioner. Latakia by er også kendt som et kulturelt center for den alawitiske befolkning.

Attraktioner og turisme

Latakia tilbyder kystnær turisme med strande, historiske og arkæologiske steder samt naturskønne bjergområder til vandreture. Populære seværdigheder omfatter lokale strande ved Latakia, gamle bydele, og udgravningssteder fra fønikere og senere civilisationer.

Indvirkning af konflikten

Siden 2011 har den syriske borgerkrig påvirket hele landet, herunder Latakia. Området har i perioder været relativt mere stabilt end andre regioner og blev derfor et tilflugtssted for mange internt fordrevne. Samtidig har der været episoder af kamphandlinger, grænsekonflikter og angreb i nærområder, som har påvirket både civile og infrastruktur. Tallene for befolkning og økonomi kan være ændret markant som følge af disse forhold.

Nutidig betydning

Latakia guvernementet forbliver strategisk vigtigt for Syrien på grund af sin beliggenhed ved Middelhavet, sin havnefunktion og sin rolle i landets etniske og politiske sammensætning. Genopbygning, lokal forsoning og økonomisk genopretning er centrale udfordringer for regionens fremtid.