Leo Belgicus er et dekorativt og symbolsk kort over de tidligere Nederlandene (Nederlandene, Luxembourg, Belgien og en lille del af Nordfrankrig), tegnet i form af en løve. Korttypen opstod i senrenæssancen og blev hurtigt et populært motiv i både kartografi og propaganda.

Oprindelse og tidlige eksempler

Det første kendte Leo Belgicus-kort blev fremstillet i 1583 af den østrigske kartograf Michael Aitzinger. På dette tidspunkt kæmpede Nederlandene i firsårskrigen (den såkaldte Trediveårskrigen er en anden konflikt – her drejer det sig om den lange frihedskamp mod Spanien) for selvstændighed, og løven blev et styrkende nationalt symbol på modstand og enhed.

Varianter og berømte udgaver

Der findes flere variationer af Leo Belgicus. Traditionelt taler man om tre hovedtyper, hvor løvens placering og holdning varierer:

  • Den mest almindelige version viser løvens hoved i den nordøstlige del af landet og halen i den sydøstlige del.
  • Flere kartografer lavede egne fortolkninger med ændret orientering eller detaljer, så hver udgave også fungerede som kunstværk og politisk budskab.
  • En særlig berømt udgave blev lavet af Claes Janszoon Visscher i 1609, i forbindelse med den tolvårige våbenhvile (Twelve Years' Truce). Visschers tryk er ofte nævnt som det ikoniske billede af Leo Belgicus fra denne periode.

Fra Leo Belgicus til Leo Hollandicus

Senere i krigen, efter at den hollandske republik havde opnået langt større selvstændighed ved westfalske fred i 1648, opstod en variant kaldet Leo Hollandicus — »Hollandløven«. Denne viser kun provinsen Holland og markerer både den politiske og økonomiske førerrolle, som Holland fik i den nye republik.

Betydning og brug

Leo Belgicus fungerede ikke kun som kort; det var også et stærkt symbolsk billede, brugt i samtidens tryk, på plakater og som pynt på bøger og dokumenter. Løven har lang heraldisk tradition i regionen og repræsenterer styrke, mod og samling af de forskellige provinser. Kortet blev brugt til at synliggøre ideen om en fælles identitet blandt de ellers politisk splittede områder under kampen for uafhængighed.

Eftermæle

Leo Belgicus er i dag både et interessant stykke kartografisk historie og et kulturhistorisk ikon. Originale tryk og reproductioner findes i museer og samlinger, og motivet bliver stadig genkendt som et symbol på De nederlandske lands historiske kamp for frihed og deres tidlige selvforståelse som en samlet enhed.