Arecibo-beskeden (1974): Radiobesked til stjernehoben M13

Arecibo-beskeden (1974): ikonisk 1679-bit radiobesked til stjernehoben M13 — teknisk demonstration med DNA-, menneske- og solsystemsdata sendt af Drake og Sagan.

Arecibo-beskeden var en kort radiomeddelelse, udsendt fra Arecibo-observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974 for at markere en modernisering af Arecibo-radioteleskopet. Beskeden blev rettet mod den kugleformede stjernehob M13, ca. 25.000 lysår fra Jorden. M13 blev valgt, fordi den havde passende størrelse og lå synligt på himlen på det tidspunkt, hvor ceremonien fandt sted. Budskabet var tænkt som en demonstration af teleskopets nye udstyr og ikke som et realistisk forsøg på at indlede kommunikation med intelligente væsener.

Oprindelse og forfattere

Dr. Frank Drake, der dengang arbejdede på Cornell University og er kendt for den såkaldte Drake-ligning, skrev budskabet med hjælp fra bl.a. Carl Sagan. Et lille team af forskere og teknisk personale udarbejdede kodningen og stod for selve transmissionen fra Arecibo-anlægget, som Cornell drev for United States National Science Foundation.

Indholdet — de syv dele

Beskeden var sammensat, så den kunne fortolkes, når de 1679 binære cifre blev ordnet korrekt i et rektangel. Den var opdelt i syv sektioner, som tilsammen forsøgte at formidle grundlæggende information om livet på Jorden:

1. Tallene et (1) til ti (10) — repræsenteret i binær form for at introducere grundlæggende talforståelse.
2. Atomnumrene for grundstofferne hydrogen, kulstof, nitrogen, oxygen og fosfor, som tilsammen udgør byggestenene i desoxyribonukleinsyre (DNA). Dermed introduceres de kemiske elementer, der er centrale for jordisk biokemi.
3. Formlerne for de sukkerarter og baserne i DNA's nukleotider — en forenklet, grafisk/kodebaseret gengivelse af de molekylære komponenter, som indgår i nukleotiderne.
4. Antallet af nukleotider i DNA og en grafisk fremstilling af DNA's dobbeltspiralstruktur — en visuel indikator af den molekylære struktur, der bærer genetisk information i jordisk liv.
5. En figur af et menneske, skaleret til et gennemsnitligt menneskes størrelse, samt en oplysning om jordens befolkning på tidspunktet for udsendelsen — et forsøg på at vise organismens form og den globale befolkning.
6. Solsystemet — en skematisk gengivelse, der lokalisere Jorden som den tredje planet omkring Solen, og viser solsystemets relative position.
7. Arecibo-observatoriet og diameteren af sendeantenneparabolen — oplysninger om kilden til beskeden, så modtageren kan få et mål for den teknologi, der udsendte budskabet.

Tekniske detaljer om transmissionen

Meddelelsen bestod af 1679 binære cifre, svarende til ca. 210 bytes. Tallet 1679 blev valgt, fordi det er et halvrim (semiprime) — produktet af de to primtal 23 og 73 — hvilket gør det sandsynligt, at modtageren vil prøve at arrangere cifrene som et rektangel på enten 73×23 eller 23×73. Kun én af disse opstillinger (73 rækker × 23 kolonner) danner det meningsfulde billede; den omvendte opstilling giver tilfældig støj.

Beskeden blev transmitteret med en frekvens på 2380 MHz og moduleret ved frekvensforskydning (FSK) med en afvigelse på 10 Hz. Sendeeffekten var cirka 1000 kW, og transmissionstakten var 10 bit pr. sekund, så den samlede udsendelse varede under tre minutter. "Ettere" og "nuller" blev kodet som to forskellige frekvenstrin, der blev aflæst af en modtager.

Valg af mål og begrænsninger

Selv om M13 lå ~25.000 lysår væk, betød det ikke, at beskeden realistisk kunne forventes at skabe kontakt. Det vil tage ~25.000 år for beskeden at nå frem og mindst yderligere ~25.000 år for et svar — hvis der overhovedet forekomme et. Desuden har stjernerne i M13 deres egen bevægelse (forplantning gennem galaksen), så de individuelle stjerner, der modtog strålen, sandsynligvis ikke længere vil være på samme sted, når signalet ankommer. Cornell University udtalte den 12. november 1999, at formålet med udsendelsen primært var at demonstrere det nye udstyrs kapacitet og signalets rækkevidde, frem for at etablere reel kontakt.

Fortolkning og reception

For at få det korrekte billede skal de 1679 bits ordnes i 73 rækker og 23 kolonner; når de omformes til grafiske tegn (fx sorte og hvide felter) dukker det kendte billede frem. Budskabets opbygning bygger på antagelsen om, at matematik og kemiske forhold er universelle kommunikationsnøgler — et almindeligt anvendt princip i bestræbelser på at kommunikere på tværs af potentielt meget fremmede intelligensformer.

Efter udsendelsen har Arecibo-beskeden haft stor kulturel gennemslagskraft som et symbol på menneskehedens nysgerrighed og teknologiske formåen. Den er ofte diskuteret i sammenhæng med den moderne debat om METI (Messaging to Extraterrestrial Intelligence) — hvor nogle forskere mener, at aktive udsendelser kan være risikable, mens andre ser dem som legitim udforskning.

Eftermæle og populærkultur

Ud over sin videnskabelige og historiske betydning har Arecibo-beskeden også inspireret kunst og musik. I 2009 udgav bandet Boxcutter et album kaldet Arecibo Message, som indeholder en række korte musikstykker inspireret af temaet. Budskabet ses stadig som et tidligt og elegant eksempel på, hvordan mennesker kan forsøge at skabe en simpel, universelt forståelig besked til ukendte modtagere.

Bemærk: Når den 1679-bit lange sekvens oversættes til rastergrafik, fremkommer et billede — det billede, der ofte ses i omtaler af Arecibo-beskeden (det ses typisk vist til højre i artikler om emnet) — eller dets omvendte, afhængigt af hvordan man fortolker bitmønstrene som fyldte eller tomme felter.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Arecibo-meddelelsen?

Spørgsmål: Hvem skrev beskeden?

Spørgsmål: Hvad indeholdt den?

Spørgsmål: Hvor lang tid vil der gå, før der kommer et svar?

Spørgsmål: Hvorfor blev den sendt?

Spørgsmål: Hvad betyder 1679?

Spørgsmål: Hvilket album er opkaldt efter denne begivenhed?

Søg efter bogstav