Kongen i Preussen
Konge i Preussen var den titel, som blev brugt af de preussiske herskere fra 1702 til 1772.
Herskerne, som også var prinser og markgrever af Brandenberg, ville gerne være konger, men vidste, at den tysk-romerske kejser ikke ville give dem titlen.
Til gengæld for støtte i den spanske arvefølgekrig tillod kejser Leopold I Frederik at kalde sig konge i Preussen. Hertugdømmet Preussen lå uden for riget, og han blev kun betragtet som konge uden for riget.
I 1772 annekterede Frederik 2. det meste af Polen og besluttede at kalde sig konge af Preussen. Den Hellige Romerske Kejser var ikke så stærk som de havde været, og i 1806 ophørte kejserriget med at eksistere.
