Kerma: Nubisk bystat og magtcentrum i Øvre Nubien (2500–1520 f.Kr.)
Kerma: Nubisk bystat (2500–1520 f.Kr.) — magtcentrum i Øvre Nubien med monumental arkæologi, gravhøje, unik keramik og nubiske faraoers historie.
Kongeriget Kerma var en betydningsfuld stat i Nubien fra omkring 2500 f.Kr. til cirka 1520 f.Kr. Det havde sit centrum ved byen Kerma i det, der idag kaldes Øvre Nubien, nær Nilens tredje katarakt. Kerma fremstod som et økonomisk og politisk magtcentrum mellem det nordlige Egypten og de indre afrikanske områder og spillede en central rolle i forbindelserne mellem Nilens kulturer.
Geografi og tid
Kerma lå strategisk ved Nilens flodløb, hvor katarakter og flodens strømhvirvler skabte naturlige kontrolsteder for handel og kommunikation. Kongeriget udviklede sig i perioden efter de ældre lokale kulturer (A‑ og C‑Group) og før den nubisk‑napatiske og meroitiske periode. Tidsangivelsen c. 2500–1520 f.Kr. dækker Kerma‑stadiets højde og den efterfølgende egyptiske indblanding i området.
Samfund, økonomi og organisation
Kerma var karakteriseret ved en sammensat økonomi med landbrug i de frugtbare nilområder kombineret med betydelig kvæghold, jagt, fiskeri og handel. Kvæget havde stor social og økonomisk betydning og fungerede også som prestige- og byttevare. Kerma deltog i et langt handelsnetværk, der omfattede bytte af guld, elfenben, eksotiske træsorter, røgelse og levende dyr til Egypten og det østafrikanske indland.
Kultur, håndværk og arkitektur
Kerma er kendt for sin særlige keramiske tradition — keramik af høj kvalitet er fundet i store mængder — samt for unikke bygningsformer som de såkaldte deffufa-bygninger: store mudderstensstrukturer med monumental karakter, sandsynligvis anvendt til religiøse og offentlige formål. Håndværk som træarbejde, smedning og tekstilfremstilling var veludviklede, og der er tegn på avanceret organisering af produktion og håndværksmæssige værksteder.
Gravskikke og sociale forskelle
Kerma‑området omfatter både bymæssige anlæg og en stor kirkegård med imponerende gravhøje (tumuli) — nogle af dem med store mængder gravegaver, herunder guld, intakte Kerma‑genstande og importvarer fra Egypten. Gravfundene viser en klar social differentiering, hvor elitegravene er markant rigt udstyrede. Gravskikkene demonstrerer både lokale traditioner og kontakt med egyptiske skikke, men forskerne mener, at mange egyptiske genstande i Kerma ofte var anskaffet gennem handel frem for direkte egyptisk kontrol.
Relationer og konflikter med Egypten
Kerma havde lange og skiftende relationer til nabolandet Egypten: perioder med intens handel og kulturel udveksling blev afløst af tider med militær spænding. Omkring midten af 1500‑tallet f.Kr. udvidede det nyegyptiske rige (Det Nye Rige) sin magt mod syd, hvilket førte til egyptisk dominans over Nubien og Bosættelser i området. Senere genopstod stærke nubiske magter længere sydpå — den napatiske og meroitiske stat — som trak på arven fra Kerma.
Arkæologiske opdagelser
Kerma er undersøgt gennem både tidlige og moderne udgravninger. De første større udgravninger i det 20. århundrede afdækkede de store tumuli og detaljer om Kerma‑kulturen. I nyere tid har især et schweizisk arkæologisk hold, ledet af Charles Bonnet, bidraget væsentligt til forståelsen af området.
I 2003 afdækkede Bonnet og hans hold et bemærkelsesværdigt fund nær Nilens tredje katarakt, på stedet Kerma, hvor en grøft i et tempel fra den antikke by Pnoubs indeholdt syv monumentale statuer af sort granit. Statuernes fremragende bevarelsethed og skulpturelle kvalitet vakte stor opmærksomhed. Fundene forestiller blandt andet fem faraoniske herskere, herunder Taharqa og Tanoutamon, de to sidste faraoer fra den napatisk‑nubiske dynasti (25. dynasti), da Egypten på et tidspunkt blev regeret af konger med base i det nuværende Sudan.
Det er vigtigt at bemærke, at statuerne af Taharqa og Tanoutamon tilhører en meget senere periode end Kerma‑rigets storhedstid (de napatiske herskere regerede i det 8.–7. århundrede f.Kr.). Fundet i Kerma viser, hvordan senere nubiske dynastier genbrugte, genplacerede eller deponerede monumenter i områder med symbolsk betydning — og understreger både kontinuitet og lagvis kulturel brug af stedet gennem årtusinder.
Betydning og bevarelse
Kerma er i dag anerkendt som et nøgleområde for forståelsen af tidlig statsdannelse i det sydlige Nilområde og for Nubien som en selvstændig civilisation, ikke blot som en perifer udløber af Egypten. Arkæologiske fund fra området har ændret opfattelsen af kulturelle kontakter i det gamle Nordøstafrika og viser, at Nubien både var en kilde til rigdom og en uafhængig politisk aktør.
Kerma‑området står fortsat over for trusler fra moderne udvikling, herunder infrastrukturprojekter og klimarelaterede ændringer, og derfor er både forskning og bevarelse vigtigt for at sikre dokumentation og forvaltning af dette centrale sted i Afrikas oldtidshistorie.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Kongeriget Kerma?
A: Kongeriget Kerma var en stat i Nubien fra omkring 2500 f.Kr. til omkring 1520 f.Kr.
Q: Hvor var Kongeriget Kermas base?
A: Det var baseret i byen Kerma i Øvre Nubien.
Q: Var Kongeriget Kerma et vigtigt center under Mellemriget i Egypten?
A: Ja, det var det.
Q: Hvad er det særlige ved den keramik, der er fundet i Kerma?
A: Den er meget fin og original, hvilket tyder på en særskilt civilisation.
Q: Hvad kan man finde på stedet i Kerma?
A: Både en omfattende by og en kirkegård bestående af store gravhøje kan findes på stedet.
Q: Hvordan er de egyptiske statuer og andre genstande i Kerma kommet dertil?
A: Forskere mener, at de ankom gennem handel, da Kerma giver eksempler på nubisk kultur og begravelsespraksis.
Q: Hvad opdagede det schweiziske arkæologiske team ved Kerma i 2003?
A: De opdagede en grøft i et tempel fra den gamle by Pnoubs, som indeholdt syv monumentale sorte granitstatuer, der var skulptureret til at portrættere fem faraoniske herskere, herunder Taharqa og Tanoutamon - de to sidste faraoer i det "nubiske" dynasti.
Søge