Hilary Whitehall Putnam (31. juli 1926 - 13. marts 2016) var en amerikansk filosof, matematiker og datalog. Han var en central figur i analytisk filosofi fra 1960'erne og frem og gjorde sig bemærket ved at arbejde tværfagligt mellem logik, matematik, datalogi og klassisk filosofi. Putnam skrev og forelæste bredt inden for filosofi om sindet, sprogfilosofi, matematikfilosofi og videnskabsfilosofi, og hans ideer har haft stor indflydelse på efterfølgende generationer af filosoffer. Indtil sin død var Putnam Cogan University Professor Emeritus ved Harvard University.

Putnam blev født i Chicago, Illinois. Han studerede på Harvard University, University of Pennsylvania og University of California, Los Angeles. Putnam døde den 13. marts 2016 af mesotheliom i sit hjem i Boston, Massachusetts. Han blev 89 år gammel.

Vigtige bidrag og centrale ideer

  • Filosofi om sindet og funktionalisme: Putnam var en af hovedfolkene bag funktionalismen, en tese om at mentale tilstande bedst forstås ved deres funktionelle roller frem for ved en bestemt fysisk realisering. Han formulerede og forsvarede også tanken om multiple realisability — at samme mentale tilstand kan realiseres af meget forskellige fysiske systemer.
  • Sprogfilosofi og semantisk eksternalisme: I berømte tanker som "Twin Earth"-eksperimentet argumenterede Putnam for, at betydning og indhold af visse mentale tilstande afhænger af omgivelserne og ikke kun af, hvad der er indeni individet. Denne position, ofte kaldet semantisk eksternalisme, udfordrede indre-repræsentationelle teorier om betydning.
  • Modelteoretisk argument og realismekritik: Putnam fremsatte et modelteoretisk argument, som viste, at teorier kan have mange forskellige modeller, hvilket han brugte til at stille spørgsmål ved en naiv form for metafysisk realisme — idéen om at der findes en enkelt, fuldstændig uafhængig "virkelighedsstruktur", som vores teorier entydigt beskriver. Dette førte ham til udviklingen af det han kaldte internal realism (indre realisme) og senere til en mere pragmatisk form for realisme.
  • Filosofi af matematik og logik: Som både matematiker og filosof bidrog Putnam til debatten om matematikens natur, herunder kritik af simple former for formalistisk eller platonistisk fortolkning af matematiske sandheder. Han arbejdede også med spørgsmål om bevisbarhed, beregnelighed og betydningen af logiske teorier.
  • Tankeeksperimenter og offentlig filosofi: Putnam var kendt for klare, pædagogiske tankeeksperimenter (fx "brain in a vat") og for at bruge konkrete eksempler til at synliggøre abstrakte problemer. Han deltog desuden aktivt i intellektuelle og politiske debatter og skrev både tekniske og mere populærfilosofiske tekster.

Udvikling i hans tænkning

Putnam ændrede synspunkter flere gange i løbet af sin karriere. Han begyndte i en tradition tæt på logisk empirisme og formel logik, bevægede sig imod funktionalisme og semantisk eksternalisme i 1960'erne og 1970'erne, og udviklede senere en kritisk holdning til både streng metafysisk realisme og visse former for relativisme. Hans senere skrifter rummede en mere pragmatisk tone, hvor han søgte mellemveje mellem abstrakt teori og konkret videnskabelig praksis.

Udvalg af værker og eftermæle

Putnam var både produktiv og bredt læst; nogle af hans arbejder er skrevet målrettet fagfæller, andre for et bredere publikum. Hans skriftlige produktion inkluderer indflydelsesrige artikler og bøger, der stadig indgår i pensum på universiteter verden over. Han efterlader sig et stort intellektuelt aftryk inden for analytisk filosofi, særligt i spørgsmål om sind, sprog, matematik og videnskabsteori.

Betydning

Putnams tænkning ændrede mange filosofiske diskussioner: funktionalismen formede moderne filosofi om sindet, semantisk eksternalisme ændrede opfattelsen af sproglig betydning og mentale indhold, og hans modelteoretiske kritik udfordrede antagelser i metafysikken. Hans kombination af streng teknisk sans og interesse for brede, praktiske spørgsmål gjorde ham til en central og ofte citeret skikkelse i 20. århundredes filosofi.