Gestaltpsykologi
Gestaltpsykologi er en teori om sind og hjerne, der blev udviklet i Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ideen er, at hjernen ser tingene som en helhed. Gestalteffekten er tydeligst i forbindelse med synet. Vi genkender figurer og hele former og ikke blot en samling af linjer og kurver. I psykologien er gestaltisme ofte i opposition til strukturalisme. Udtrykket "Helheden er større end summen af delene" bruges ofte, når man forklarer gestaltteorien. En bedre formulering er : "Helheden er forskellig fra delene".
"Vi har en medfødt trang til at opleve tingene i så god en gestalt som muligt. "Godt" kan her betyde mange ting, såsom regelmæssig, ordentlig, enkelhed, symmetri osv., som så henviser til specifikke gestaltlove".
"Den oprindelige observation var Wertheimers, da han bemærkede, at vi opfatter bevægelse, hvor der ikke er andet end en hurtig sekvens af individuelle sansebegivenheder. Det var det, han så i det legetøjsstroboskop, som han købte på togstationen i Frankfurt, og det, han så i sit laboratorium, da han eksperimenterede med lys, der blinkede i hurtig rækkefølge (som julelysene, der ser ud til at løbe rundt om træet, eller de smarte neonskilte i Las Vegas, der ser ud til at bevæge sig). Denne effekt kaldes tilsyneladende bevægelse, og det er faktisk det grundlæggende princip for film".
Teoretikere fra det tidlige 20. århundrede, såsom Kurt Koffka, Max Wertheimer og Wolfgang Köhler (elever af Carl Stumpf), opfattede objektsynet som alle elementer samlet i en global konstruktion. Denne "gestalt"- eller "helhedsform"-tilgang søgte at forstå perception - tilsyneladende medfødte mentale love, som bestemte den måde, hvorpå objekter opfattes. Den er baseret på her og nu og på den måde, man ser tingene på. Den kan opdeles i to: figur eller baggrund, ser du ved første øjekast figuren foran dig eller baggrunden?
Disse love havde flere former. Et eksempel er den måde, hvorpå vi har en tendens til at se ens genstande eller genstande, der ligger tæt på hinanden, som meningsfuldt forbundne. Gestalt er blevet kritiseret for kun at være beskrivende, men den har dannet grundlag for megen yderligere forskning i opfattelsen af mønstre og objekter og for forskning i adfærd, tænkning, problemløsning og psykopatologi.
"Jeg står ved vinduet og ser et hus, træer og himlen. Teoretisk set kunne jeg sige, at der var 327 lysstyrker og farvenuancer. Har jeg "327"? Nej, jeg har himlen, huset og træerne". Max Wertheimer Love for organisering i perceptuelle former. 1923
Gestaltpsykologien var en forløber for den moderne kognitive psykologi. Den adskiller sig fra gestaltpsykoterapi.
Denne berømte illusion af den "usynlige" trekant er et eksempel på gestaltopfattelse
Min kone og min svigermor : En anden berømt tvetydig illusion
Denne illusion er en skiftende gestalt: nogle gange ses en kanin, andre gange en and.
Problemløsning
Gestaltpsykologer var de første til at studere problemløsning hos mennesker og aber. Wolfgang Kohler viste, at chimpanser kunne løse problemer alene ved hjælp af tanker; Max Wertheimer undersøgte, hvordan diagrammer hjalp studerende med at løse geometriproblemer, og Karl Duncker studerede generel problemløsning. Generelt foretrak både Wertheimer og Duncker det bredere begreb "produktiv tænkning" frem for "problemløsning", men det bruges ikke meget nu.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er gestaltpsykologi?
A: Gestaltpsykologi er en teori om sind og hjerne, der blev dannet i Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede. Den fastslår, at hjernen ser tingene som en helhed og ikke blot som en samling af linjer og kurver.
Spørgsmål: Hvordan forklarer gestaltteorien opfattelsen?
Svar: Gestaltteorien forklarer opfattelsen ved at antyde, at vi fra naturens side er drevet af at opleve tingene i en så god gestalt (helhedsform) som muligt. Dette kan betyde regelmæssighed, orden, enkelhed, symmetri osv., som så henviser til specifikke gestaltlove.
Spørgsmål: Hvem udviklede ideen om gestaltpsykologi?
A: Ideen om gestaltpsykologi blev udviklet af teoretikere fra begyndelsen af det 20. århundrede som Kurt Koffka, Max Wertheimer og Wolfgang Köhler (elever af Carl Stumpf).
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på tilsyneladende bevægelse?
A: Et eksempel på tilsyneladende bevægelse er, når vi opfatter bevægelse, hvor der ikke er andet end en hurtig sekvens af individuelle sansebegivenheder. Denne effekt kan ses med julelys, der ser ud til at løbe rundt om træet, eller neonskilte, der ser ud til at bevæge sig i Las Vegas.
Spørgsmål: Hvad observerede Max Wertheimer om, hvordan mennesker opfatter objekter?
A: Max Wertheimer observerede, at folk har en tendens til at se lignende genstande eller genstande, der ligger tæt på hinanden, som meningsfuldt forbundne. Han bemærkede også, at når han stod ved et vindue og kiggede ud på et hus, træer og himlen, så han ikke "327" lysstyrker og nuancer, men så i stedet himmel, hus og træer.
Spørgsmål: Hvordan er gestaltpsykologien blevet anvendt siden dens begyndelse?
A: Siden starten er gestaltpsykologien blevet brugt som grundlag for yderligere forskning i opfattelsen af mønstre og objekter; adfærd; tænkning; problemløsning; psykopatologi; og moderne kognitiv psykologi (selv om det skal bemærkes, at den adskiller sig fra gestaltpsykoterapi).
