George Herbert Leigh Mallory (18. juni 1886 – 8./9. juni 1924) var en britisk bjergbestiger, især kendt for sine tre ekspeditioner til Mount Everest i begyndelsen af 1920'erne. Mallory deltog i de britiske ekspeditioner i 1921 (reconnaissance), 1922 og 1924, der alle søgte en rute til toppen fra den nordøstlige side. I 1924 forsvandt Mallory og hans makker Andrew Irvine højt oppe på den nordøstlige ryg under et sidste forsøg på at nå toppen; parrets sidste kendte observation fandt sted få hundrede meter fra toppen, set af geologen og klatrepartneren Noel Odell. Mallorys skæbne var ukendt i 75 år, indtil hans lig blev fundet i 1999. Det er stadig et mysterium, om de nåede toppen eller ej.
Mallorys navn er også tæt forbundet med det korte og berømte svar på spørgsmålet "Hvorfor vil du bestige Mount Everest?": "Fordi det er der". Sætningen er blevet kaldt "de mest berømte tre ord i bjergbestigningens historie". Der hersker usikkerhed om, hvorvidt Mallory selv sagde ordene, eller om formuleringen stammer fra en avisreporter eller en genfortælling.
Baggrund og tidlig karriere: Mallory var en fremtrædende figur i den britiske klatrescene før og efter Første Verdenskrig. Han var kendt for teknisk dygtighed, dristighed og en romantisk tilgang til bjergbestigning, som inspirerede samtidige og senere generationer. Han deltog i flere vanskelige klatringer i Europa og var en central figur i planlægningen af de tidlige ekspeditioner mod Everest, der byggede på omhyggelige rekognosceringsfaser og det dengang nyudviklede brug af iltudstyr.
Ekspeditionerne og forsvinden: De britiske ekspeditioner forsøgte at finde og følge en praktisk rute op ad den nordlige side af Everest. I 1922 førte en ulykke (en lavine) til dødsfald blandt bærere og viste bjergenes lunefulde fare. I 1924 vendte Mallory tilbage sammen med yngre klatrere, herunder den teknisk dygtige Andrew Irvine, som var blevet tilknyttet fordi han kendte til og kunne håndtere iltapparaterne, som blev brugt til forsøg på at nå meget store højder. Den 8. juni 1924 så Noel Odell dem højere oppe på ruten — et af de sidste rapporter — hvorefter de forsvandt i dårlig sigtbarhed. Det sidste, der med sikkerhed vides, er, at de var højere end mange tidligere forsøg, men om de faktisk nåede toppen, mangler afgørende beviser.
Fundet i 1999 og de fortsatte spørgsmål: Mallorys lig blev lokaliseret i maj 1999 af en amerikansk ekspedition ledet af den amerikanske klatrer Conrad Anker. Liget fandtes på den nordlige skråning nedad et stykke under den sidste del af ruten, og flere personlige genstande blev udtaget og analyseret. Den eftertragtede filmrulle eller kamera, som kunne have afsløret om de nåede toppen, blev ikke fundet ved liget, og Andrew Irvines skæbne — og hans eventuelle kamera — er stadig uopklaret. Læger og eksperter, der undersøgte Mallorys mumificerede lig, så tegn på skader, der kunne stamme fra et fald, men skaderne alene kan ikke afgøre, om han styrtede under opstigningen eller under en nedstigning efter eventuel succes.
Eftervirkninger og historisk debat: Opdagelsen i 1999 genopvakte offentlig og videnskabelig interesse. Mange ekspeditioner, artikler og bøger har siden forsøgt at vurdere sandsynligheden for, at Mallory og Irvine nåede toppen først — før Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay i 1953. Fagfolk er delt: nogle peger på de tekniske vanskeligheder ved den sidste del af ruten og på manglen af uomtvistelige beviser (kameraet eller Irvines lig) som argument for, at de næppe nåede toppen; andre mener, at flere omstændigheder (deres erfaring, brug af ilt og det sidste iagttagne punkt) gør det muligt, at de tog de sidste trin.
Arv: Uanset om Mallory nåede toppen eller ej, har han en fast plads i klatrehistorien—både som symbol på det tidlige, heroiske bjergbestigende engagement og som centrum for et af bjergsportens store mysterier. Sagen har inspireret utallige bøger, dokumentarer og ekspeditioner, og Mallorys berømte svar "Fordi det er der" er stadig en af de mest citerede formuleringer om motivationen bag ekstreme udfordringer.
Selvom forskere og klatrere fortsætter med undersøgelser og genbesøg af området, forbliver spørgsmålet om Mallory og Irvines skæbne — og om de nåede Mount Everests top i 1924 — et af de mest fascinerende ubesvarede kapitler i bjergbestigningens historie.