Everipedia (/ˌɛvərɪˈpiːdiə, ˌɛvəri-/) er et wikibaseret online-leksikon med gevinst for øje, der blev grundlagt i december 2014. Siden blev lanceret i 2015 som en fork af Wikipedia. Virksomheden har hovedkvarter i Westwood i Los Angeles, Californien. I 2017 var Everipedia den største engelsksprogede encyklopædi målt på antal sider.
Den 6. december 2017 sagde virksomheden, at de ville begynde at bruge EOS.IO blockchain-teknologi og arbejde på et kryptovaluta-token kaldet IQ for at tilskynde til at generere oplysninger.
Historie og koncept
Everipedia startede som et alternativ til traditionelle online-encyklopædier med et mere åbent sigte for, hvilke emner der kunne optages. Ved at være en "profitdrevet" platform har Everipedia søgt at kombinere crowd-sourced indholdsproduktion med forretningsmæssige incitamenter. En del af væksten i antal sider kom som følge af mere lempelige kriterier for, hvilke emner der ansås som relevante eller "notable" i forhold til mere konservative standarder hos andre leksika.
IQ-token og blockchain
Med annonceringen i december 2017 introducerede Everipedia ideen om et kryptovaluta-token kaldet IQ. Formålet med tokenet var at skabe økonomiske incitamenter for bidragydere: tokens kunne tildeles for oprettelse og redigering af artikler, bruges i governance-beslutninger og i visse tilfælde stables eller overføres mellem brugere. Blockchain-teknologi blev fremhævet for at kunne give en uforanderlig revisionshistorik og øget gennemsigtighed i, hvem der havde foretaget hvilke ændringer.
Everipedia annoncerede oprindeligt integration med EOS.IO som den valgte blockchain-platform. Ideen om en blockchain-baseret encyklopædi vakte stor opmærksomhed, da den kombinerede principper om decentraliseret registrering med et økonomisk belønningssystem.
Monetarisering og brugerdemokrati
- Belønninger: Bidragydere kunne modtage IQ-tokens som belønning for deres arbejde, hvilket var tænkt til at øge aktiviteten og kvaliteten af indholdet gennem økonomiske incitamenter.
- Styring: Token-baserede mekanismer er designet til at give beslutningskompetence til token-indehavere, f.eks. i forhold til prioritering af udviklingsarbejde eller regler for platformen.
- Forretningsmodel: Ud over tokenøkonomi har platformen forsøgt at kombinere traditionelle indtægtskilder som reklamer og samarbejder med blockchain-økosystemer.
Kritik og udfordringer
Everipedia har mødt flere former for kritik, herunder:
- Kvalitetskontrol: Mere lempelige inklusionskriterier førte til, at mange korte biografier og artikler af varierende kvalitet blev oprettet, hvilket gav anledning til bekymring om faglig pålidelighed.
- Kommercialisering: Kombinationen af økonomiske incitamenter og informationsproduktion rejser etiske spørgsmål om interessekonflikter, betalte eller manipulerede opslag og redaktionel uafhængighed.
- Tekniske og governance-udfordringer: At bruge blockchain til at registrere redigeringer introducerer kompleksitet i forhold til brugervenlighed, omkostninger og hastighed af transaktioner samt spørgsmål om, hvem der reelt kontrollerer platformens udvikling.
- Forholdet til andre leksika: Som en fork af Wikipedia måtte Everipedia respektere de relevante frie licenser for indhold (f.eks. Creative Commons), hvilket også påvirker, hvordan materiale kunne genbruges og distribueres.
Status og betydning
Everipedia har haft betydning som et eksperiment i at kombinere wikikonceptet med blockchain og kryptotokener. Platformens vækst i antal sider tidligt i sin historie viste, at alternative modeller for indholdsinklusion kan producere store mængder materiale, men mængde er ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet eller udbredt tillid.
Debatten om økonomiske incitamenter i videnproduktion, om brug af blockchain til at sikre revisionsspor, og om kommercialisering af fælles viden er nogle af de væsentlige emner, Everipedia har bragt i fokus. På lang sigt afhænger platformens betydning af evnen til at balancere incitamenter, kvalitetssikring og fællesskabsstyring.
Yderligere overvejelser
For læsere, der ønsker at følge udviklingen i Everipedia, er det nyttigt at være opmærksom på:
- hvordan platformens redaktionelle politikker ændres over tid,
- hvordan token-økonomien påvirker deltagelse og governance, og
- hvordan kvalitetssikring håndteres i praksis sammenlignet med andre leksika.