Evelina – Frances Burneys roman (1778) om dannelse, romantik og satire

Evelina er faktisk en fortsættelse. Før den var der en anden bog, som aldrig kom i trykken. Det var efterfølgeren til en færdig bog med titlen The History of Caroline Evelyn. På eller omkring sin 15-års fødselsdag i juni brændte Frances Burney alle sine skrifter. Blandt de værker, hun brændte, var der et komplet fiktionsværk, The History of Caroline Evelyn. Dette var fire måneder før mr. Burneys bryllup med Mrs. Allen, Burneys nye stedmor. Det er ikke klart, hvorfor hun brændte det. Det er dog sandsynligt, at hun gjorde det, fordi fru Allen ikke kunne lide hendes forfatterskab. Historien om Evelina var dog stadig i hendes tanker, og hun begyndte at skrive den i hemmelighed. Da hun var nået til tredje bind, følte hun sig skyldig. Hun fortalte sin far, at hun skrev en bog, men forklarede ikke mere, og spurgte ham, om hun måtte trykke den. Dr. Burney grinede og sagde ja.

Evelina kom ud i januar 1778. Den blev straks populær. Næsten alle roste bogen. Dr. Burney vidste ikke, hvem der var forfatteren før i juni, da Burneys søster fortalte ham det. Han læste den med "frygt og bæven", men kunne lide den. Han kom senere og roste Frances for at skrive så godt. Burney var så glad, at hun "kastede sig" i hans arme og brød ud i gråd.

Første bind

Romanen begynder med et brev fra Lady Howard til sin ven, pastor Arthur Villars. I brevet fortæller Lady Howard, at Madame Duval (Evelinas mormor) vil besøge England for at se sit barnebarn Evelina igen. I sit svar fortæller pastor Villars hende om Evelinas historie. For 18 år siden havde Madame Duval været meget vred på sin datter Caroline, Evelinas mor, da hun stak af med Sir John Belmont. Efter at de havde giftet sig, brændte Sir John Belmont ægteskabspapirerne og sagde, at det var det samme, som om de aldrig havde giftet sig. Ulykkelig gik hun tilbage til pastor Villars, som havde opdraget hende, ligesom han nu opdragede Evelina. Der fødte hun Evelina og døde. Pastor Villars er bange for, at Mme Duval vil få Evelina til at dø skammeligt ligesom hendes mor Caroline.

Pastor Villars ønsker at holde Evelina væk fra fru Duval, så han lader hende besøge Lady Howard. Mens hun er der, får de besked om, at Lady Howards svigersøn, kaptajn Mirvan, er på vej tilbage til England. Evelina vil gerne se, hvordan London er, og beder pastor Villars om at lade hende tage dertil. Desværre siger pastoren ja.

I London er folk tiltrukket af Evelinas skønhed og tvivlsomme fødsel. Evelina, som er intelligent, men meget uerfaren, kender ikke til reglerne i 1700-tallets London-selskab. På grund af dette begår hun mange fejltagelser. Hun forelsker sig i Lord Orville, en smuk, beskeden og høflig mand. En anden mand, Sir Clement Willoughby, er forelsket i Evelina, men hendes fødsel og hans karakter får ham til at forsøge at flirte med hende i stedet for at ønske at gifte sig med hende. Evelina er forvirret og flov over hans opførsel, men ved ikke, hvordan hun skal stoppe ham.

I London bliver Evelina meget overrasket over at møde sin bedstemor og nogle af sine fætre og kusiner, Branghton-familien. Hun er flov over deres uhøflige opførsel og tror, at Lord Orville aldrig vil elske hende. Mirvan-parret vender tilbage til landet og tager Evelina med sig.

Både Evelina og pastoren er ulykkelige over at høre fru Duvals ønske om at sagsøge Sir John Belmont. Lady Howard skriver i stedet til Sir John Belmont og fortæller ham om Evelina. Evelina venter frygtsomt på svaret.

Andet bind

Sir Clermont Willoughby kommer til Lady Howards hus uden at være inviteret. Han og kaptajn Mirvan klæder sig ud som røvere for at spille Mme Duval, som kaptajn Mirvan hader, et puds. De fortæller hende, at M. Du Bois, hendes ven, er i fængsel. Hun er bange og går sammen med Evelina ud for at se, om det er sandt. Mens kaptajn Mirvan smider Mme Duval ned i en grøft og binder hende, taler Sir Clement Willoughby privat med Evelina. Evelina har meget ondt af Mme Duval og forsøger at få kaptajn Mirvan til at stoppe sine tricks, men han bliver kun vred. Sir Clermont Willoughby tilbyder at gå væk fra Lady Howards hus, og forlader det til Evelinas tilfredshed.

Kort efter hans afrejse modtager Lady Howard et brev fra Sir John Belmont. Han fortæller, at han allerede er i gang med at opdrage en datter af Caroline, og at hun vil arve hans penge. Evelina er meget forvirret, og Mme Duval er rasende. Hun opsøger pastor Villars og siger, at hun skal tage Evelina med for at sagsøge Sir John Belmont. Pastoren siger nej. Så truer hun med, at hvis Evelina ikke bor hos hende i London, vil hun ikke give Evelina sine penge, når hun dør. "For mig, indrømmer jeg, virkede denne trussel af ringe betydning (vigtighed)", skriver pastoren, "men ... min tilbageholdenhed (frygt, generthed, tvivl) med hensyn til min ret til at fratage (tage) hende en så stor formue ... fik mig til at lytte til hendes forslag". Han siger til Evelina, at hun skal være forsigtig og "...ikke kun dømme, men... handle selv". Evelina tager med Mme Duval tilbage til London.

Evelina bor hos familien Branghton og er meget ulykkelig. Fru Duval er meget vred over at finde ud af, at hun er blevet snydt af kaptajn Mirvan, da hun finder M. Du Bois i Branghtons hus. I Branghtons hus møder hun en meget fattig, melankolsk skotsk digter, Mr. Macartney, og ser ham med pistoler i hænderne og siger: "O Gud!--forgiv mig!" Hun tror, at han forsøger at begå selvmord, men stopper ham og råber: "O Sir! forbarm dig over dig selv!" Hun finder senere ud af, at han havde planlagt at røve folk ved at skræmme dem med sine pistoler for penge, fordi Branghtons havde truet med at sætte ham i fængsel, hvis han ikke betalte penge for at bo i deres hus. Han var blevet forelsket i en dame, men damens far var blevet så vred, at de havde skændtes, og faderen var blevet syg. Da han fortalte det til sin mor, fortalte hun ham, at damens far i virkeligheden var hans egen far, som havde forladt dem for længe siden - så den dame, han havde elsket, var i virkeligheden hans søster! Evelina giver ham sine egne penge og bliver venner med ham.

Hun er dog meget ked af det med Branghton-familien. Engang besøgte de Marybone, en lysthave. Der blev Evelina overfaldet af en beruset sømand og reddet af prostituerede. Mens hun er sammen med de prostituerede, møder hun Lord Orville igen. Hun bliver meget overrasket, da han kommer og besøger hende i den umoderne del af London og igen er venlig mod hende. Senere bruger Branghton-familien Evelinas navn til at køre i Lord Orvilles vogn og smadrer endda glasset i den. Forfærdet skriver Evelina et brev til Lord Orville og siger, at hun er ked af det, Branghtons har gjort, og at Branghtons har brugt hendes navn uden at fortælle hende det. Hun bliver chokeret, da hun får et fornærmende svar fra Lord Orville. "Åh ... hvor er jeg dog blevet bedraget i denne mand!" Kort tid efter vender hun tilbage til pastor Villars. Der bliver hun meget syg. Pastoren er bekymret og sender hende til Bristol Hotwells, en ferieby ved Clifton Hill, sammen med sin "yderst kloge" nabo, Mrs. Selwyn.