EULEX: EU's retsstatsmission i Kosovo — mandat og baggrund

EULEX i Kosovo: missionens mandat, juridiske baggrund, operationel status og internationale kontroverser — læs om mål, styrker og udfordringer.

Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, også kaldet EULEX Kosovo, er en civilt orienteret EU-mission og en aftale mellem Den Europæiske Union og Kosovo. Formålet er at støtte opbygningen af et troværdigt retssystem i Kosovo ved at bistå og styrke lokale myndigheder inden for politi, retsvæsen og told. Initiativet bygger på anbefalingerne i Ahtisaari-planen og den politiske ramme, som blandt andet relaterer sig til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244. Ifølge den oprindelige plan skulle omkring 2.000 politifolk og jurister indsættes; missionen begyndte at indsætte styrker den 16. februar 2008. Rusland og Serbien har imidlertid opfattet missionen som ulovlig, mens EU og en række andre stater har støttet den. På det tidlige indsættelsestidspunkt var kun cirka 400 af de planlagte cirka 1.900 politifolk og dommere på plads.

Mandat og opgaver

• Overvågning, mentoring og rådgivning: EULEX fungerer både som observatør og som rådgiver for lokale myndigheder og hjælper med at opbygge kapacitet og procedurer inden for politi, anklagemyndighed og domstole.
• Eksekutive beføjelser i særlige sager: Missionen har i visse perioder haft mulighed for at overtage efterforskning eller retsførelse i meget komplekse sager—typisk vedrørende organiseret kriminalitet, korruption og krigsforbrydelser—hvor lokale myndigheder har vurderet, at ekstra kapacitet eller neutralitet var nødvendig.
• Støtte til told og grænsekontrol: EULEX kan bistå med at styrke toldmyndighedernes kapacitet for at reducere smugling og økonomisk kriminalitet.
• Målsætning: Overordnet er målet at konsolidere retsstaten, forbedre retsplejen og skabe forudsætninger for, at Kosovo på længere sigt selvstændigt kan varetage disse opgaver i overensstemmelse med europæiske standarder.

Baggrund

Missionen er en konkretisering af anbefalingerne fra den finske tidligere præsident Martti Ahtisaaris plan for Kosovos fremtid. Planen foreslog, at international støtte skulle sikre stabilitet og retssikkerhed i en overgangsperiode. Samtidig ligger EULEX i spæringsfeltet mellem forskellige internationale opfattelser af Kosovos status: mens mange EU-lande og andre stater anerkendte Kosovos uafhængighed, fastholder blandt andre Serbien og Rusland deres modstand og anser visse dele af den internationale tilstedeværelse som problematisk eller ulovlig under folkeretten.

Organisation og personale

• Missionens hovedkvarter ligger i Pristina, og bemandingen består af internationale og lokale civile eksperter, herunder politifolk, dommere, anklagere og administrative specialister.
• Tal for planlagt og faktisk udsendelse har varieret gennem missionens levetid. Den oprindelige målsætning var tæt på 1.800–2.000 personer. I den indledende fase var der dog betydelige forskelle mellem planlagte og udsendte styrker (fx blev kun omkring 400 af de planlagte ca. 1.900 personer hurtigt til stede).
• Missionen er politisk og finansielt forankret i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CSDP) og er blevet forlænget og justeret flere gange i forhold til skiftende behov og politiske forhandlinger.

Kritik, juridiske spørgsmål og resultater

• Juridisk debat: Juridisk og politisk er EULEX i centrum for diskussioner om suverænitet og international tilstedeværelse i territorier med omstridt status. Kritikere som Serbien anfører, at missionen udfordrer statssuverænitet.
• Praktiske kritikpunkter: Kritik har også omfattet langsomme sagsbehandlinger, begrænset gennemslagskraft i nogle typer sager og spørgsmål om effektivitet i opbygningen af bæredygtige, lokale institutioner.
• Resultater: Samtidig tilskrives EULEX en række positive bidrag—blandt andet kapacitetsopbygning, uddannelse af retshåndhævende personale, bistand i efterforskninger af komplekse sager samt støtte til reformer af retsvæsenet. Missionens konkrete effekt har dog varieret fra område til område og afhænger af både lokale politiske viljer og den generelle sikkerhedssituation.

Aktuel situation og perspektiv

EULEX har gennem årene været genstand for løbende politiske forhandlinger og mandatændringer. Missionens fremtid og indhold afhænger af en række faktorer, herunder dialogen mellem Kosovo og Serbien, EU-politisk konsensus og Kosovos egne reformfremskridt. Forbedring af retsstatspraksis i Kosovo er fortsat en central betingelse for regional stabilitet og for landets muligheder for nærmere europæisk integration.

Sammenfatning: EULEX Kosovo er en central, men kontroversiel, del af den internationale indsats for at styrke retssikkerheden i Kosovo. Missionen kombinerer overvågning, rådgivning og i visse tilfælde eksekutive beføjelser med målet at bygge lokale institutioner, men har mødt både politisk modstand og praktiske udfordringer undervejs.

Sammensætning og anvendelse

Det Europæiske Råd nåede den 14. december 2007 til enighed om at sende 1 800-1 900 personer. På grund af det ustabile politiske klima blev denne styrke senere forhøjet til 2000 personer. Dette skete primært, fordi det var umuligt at nå til enighed med Serbien. Styrken består hovedsagelig af politifolk. Nogle af betjentene har modtaget uddannelse i at kontrollere oprørende menneskemængder. Nogle personer i styrken er anklagere og dommere. Fordi styrken er så stor, vil de fleste EU-tjenestemænd snart udføre deres arbejde der i stedet for i Bruxelles. Chef for missionen er Yves de Kermabon, som er ansvarlig over for EU's særlige repræsentant i Kosovo, Pieter Feith. Missionen forventes at koste 165 mio. EUR i det første år.

Den endelige beslutning om missionen skulle efter planen træffes den 28. januar 2008. Dette blev udsat på grund af bekymringer om mulige negative virkninger for anden runde af præsidentvalget i Serbien den 3. februar 2008 og den mulige undertegnelse af stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien på denne dato. Den officielt anførte årsag til udsættelsen er manglen på et retsgrundlag (gennem en resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller lignende) for missionen. En fælles aktion blev godkendt den 4. februar 2008, hvilket betyder, at der kun mangler den endelige godkendelse; den forventes at blive givet den 18. februar 2008.

Der er stadig spørgsmål om, hvordan denne mission skal erstatte FN's administration i Kosovo. Indtil disse spørgsmål er besvaret, vil Spanien ikke deltage i missionen. Den spanske udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos fortalte på et møde mellem EU's udenrigsministre, at Spanien ikke vil sende sit kontingent til EULEX-missionen, før der er sket en formel overdragelse af beføjelser fra FN.

Ud over EU-landene deltager også Tyrkiet, Schweiz, Norge og USA som tredjeparter.

 
Ahtisaari-planen indeholdt EU's politi- og retshjælp.  

Politisk situation

EU's lande er i øjeblikket splittet. Nogle anerkender Kosovo, mens andre ikke gør det. Det nuværende formandskab for Det Europæiske Råd sagde, at landene kunne sende folk til at deltage i missionen, selv uden at anerkende Kosovo som en uafhængig stat.

Ifølge EU vil missionen være baseret på FN's Sikkerhedsråds resolution 1244. Med denne resolution blev der indført internationale regler i Kosovo i 1999. EU-styrken har endnu ikke modtaget et nyt direktiv fra FN's Sikkerhedsråd, fordi Rusland har modsat sig det. Rusland blokerede overdragelsen af FN-missionen til EU. Ifølge Serbien indebærer missionen, at EU anerkender Kosovo som en uafhængig stat.

 
Et kort over EU's medlemsstater og deres holdning til anerkendelse af Kosovos uafhængighed Nøgle:   anerkender Kosovo   anerkender ikke Kosovo  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er EULEX Kosovo?

Spørgsmål: Hvad blev der aftalt i Ahtisaari-planen?

Spørgsmål: Hvor mange personer er der involveret i denne mission?

Spørgsmål: Hvornår begyndte denne mission at indsætte sine styrker?

Spørgsmål: Hvem betragter denne mission som ulovlig?

Spørgsmål: Hvad står der i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244?

Spørgsmål: Hvad er formålet med EULEX Kosovo?

Søg efter bogstav