Eulers identitet: Definition, bevis og betydning af e^(iπ)+1=0

Eulers identitet e^(iπ)+1=0 — enkelt bevis, dybere betydning og historisk kontekst. Lær hvorfor denne ligning er matematikkens mest sublime udsagn.

Forfatter: Leandro Alegsa

29-01-2026 11:05

Eulers identitet, undertiden kaldet Eulers ligning, er denne ligning:

e i π + 1 = 0 {\displaystyle e^{i\pi }+1=0} $e^{i\pi }+1=0$

π {\displaystyle \pi } $\pi$ , pi

π ≈ 3.14159 {\displaystyle \pi \approx 3.14159} $\pi \approx 3.14159$

e {\displaystyle e} $e$ , Eulers tal

e ≈ 2.71828 {\displaystyle e\approx 2.71828} $e\approx 2.71828$

i {\displaystyle i} $i$ , imaginær enhed

ı = √ - 1 {\displaystyle \imath =\surd {-1}} $\imath =\surd {-1}$

Eulers identitet er opkaldt efter den schweiziske matematiker Leonard Euler. Det er ikke sikkert, at han selv opfandt den.

Respondenterne i en afstemning i Physics World kaldte identiteten for "den mest dybtgående matematiske erklæring nogensinde skrevet", "uhyggelig og sublim", "fyldt med kosmisk skønhed" og "overvældende".

Definition og sammenhæng

Eulers identitet er en særlig værdi af Euler's formel, som siger:

e^{iθ} = cos θ + i sin θ.

Sætter man θ = π får man e^{iπ} = cos π + i sin π = −1 + i·0 = −1, og derfor følger e^{iπ} + 1 = 0. Denne forbindelse binder eksponentialfunktionen, trigonometriske funktioner og de komplekse tal sammen på en enkel måde.

Beviser (skitser)

Der er flere måder at bevise Euler's formel på. Her er to korte skitser:

Via Taylor-rækker: For reelle x gælder de velkendte Maclaurin-rækker
- e^{x} = Σ_{n=0}^∞ x^n / n!,
- cos x = Σ_{n=0}^∞ (−1)^n x^{2n} / (2n)!,
- sin x = Σ_{n=0}^∞ (−1)^n x^{2n+1} / (2n+1)!.
Sætter man x = iθ i rækken for e^{x} og bruger i^{2n} = (−1)^n får man nøjagtigt cos θ + i sin θ, hvorved e^{iθ} = cos θ + i sin θ. For θ = π følger identiteten.
Via differentialligninger: Definér f(θ) = e^{iθ}. Så er f'(θ) = i e^{iθ}. Hvis man sammenligner med g(θ) = cos θ + i sin θ får man g'(θ) = −sin θ + i cos θ = i(cos θ + i sin θ) = i g(θ). Begge funktioner opfylder samme differentialligning f' = i f med samme begyndelsesværdi f(0)=1, så de er identiske.

Geometrisk fortolkning

I det komplekse plan kan ethvert komplekst tal skrives i polære koordinater som r e^{iθ}, hvor r er afstanden til origo og θ er vinklen (argumentet). Faktummet e^{iθ} ligger på enhedscirklen og svarer til rotationsoperatoren med vinkel θ. Når θ = π svarer dette til en rotation på 180°, hvilket sender 1 til −1, altså e^{iπ} = −1.

Betydning og anvendelser

Eulers identitet forbinder de fem mest fundamentale tal i matematikkens verden: 0, 1, e, π og i, og den kombinerer addition, multiplikation, eksponentiering og det komplekse talbegreb i én enkelt, simpel ligning.
Formlen e^{iθ} = cos θ + i sin θ er grundlæggende i Fourier-analyse, signalbehandling, kvantemekanik, kredsløbsteknik (phasorer) og i løsning af differentialligninger med komplekse rødder.
Den bruges også til at repræsentere periodiske fænomener, beregne integraler i kompleks analyse og beskrive roterende bevægelser i fysik og ingeniørvidenskab.

Historie og attribution

De forskellige dele, der indgår i identiteten, har rødder hos flere tidligere matematikere. De Moivre formel (for potenser af cos + i sin) og arbejde med komplekse logaritmer hos blandt andre Roger Cotes forberedte grunden. Euler satte disse ideer klart sammen i sin Introductio in analysin infinitorum (1748) og i andre værker, hvor han formulerede e^{iθ} = cos θ + i sin θ og anvendte den. Derfor bærer formlen hans navn, selvom flere skridt i udviklingen kom fra andre.

Eksempler

e^{iπ} + 1 = 0 (Eulers identitet)
e^{iπ/2} = i
e^{i2π} = 1 (grundlæggende for rødder af enhed og periodiciteter)

Afsluttende bemærkning

Eulers identitet opfattes ofte som et af matematikkens mest elegante resultater, fordi den på minimal plads fremhæver dybe forbindelser mellem tilsyneladende forskellige områder. Samtidig er den et praktisk og uundværligt værktøj i både teori og anvendt matematik.

Matematisk bevis for Eulers identitet ved hjælp af Taylorrækker

Mange ligninger kan skrives som en række termer, der lægges sammen. Dette kaldes en Taylor-serie

Eksponentialfunktionen e x {\displaystyle e^{x}}} $e^{x}$ kan skrives som en Taylor-serie

e x = 1 + x + x + x 2 2 2 ! + x 3 3 ! + x 4 4 ! ⋯ = ∑ k = 0 ∞ x n n n ! {\displaystyle e^{x}=1+x+{x^{2} \over {2!}}+{x^{3} \over {3!}}+{x^{4} \over {4!}}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{x^{n} \over n!}}} $e^{x}=1+x+{x^{2} \over {2!}}+{x^{3} \over {3!}}+{x^{4} \over {4!}}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{x^{n} \over n!}$

Sinus kan også skrives som

sin x = x - x - x 3 3 3 ! + x 5 5 ! - − x 7 7 ! ⋯ = ∑ k = 0 ∞ ( - 1 ) n ( 2 n + 1 ) ! x 2 n + 1 {\displaystyle \sin {x}=x-{x^{3} \over 3!}+{x^{5} \over 5!}-{x^{{7} \over 7!}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{(-1)^{n} \over (2n+1)!}{x^{2n+1}}}}{x^{2n+1}}} $\sin {x}=x-{x^{3} \over 3!}+{x^{5} \over 5!}-{x^{7} \over 7!}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{(-1)^{n} \over (2n+1)!}{x^{2n+1}}$

og Cosinus som

cos x = 1 - x 2 2 2 ! + x 4 4 ! - − x 6 6 ! ⋯ = ∑ k = 0 ∞ ( - 1 ) n ( 2 n ) ! x 2 n {\displaystyle \cos {x}=1-{x^{2} \over 2!}+{x^{{4} \over 4!}-{x^{{6} \over 6!}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{(-1)^{n} \over (2n)!}{x^{2n}}}}{x^{2n}}} $\cos {x}=1-{x^{2} \over 2!}+{x^{4} \over 4!}-{x^{6} \over 6!}\cdots =\sum _{k=0}^{\infty }{(-1)^{n} \over (2n)!}{x^{2n}}$

Her ser vi et mønster tage form. e x {\displaystyle e^{x}}} $e^{x}$ ser ud til at være en sum af sinus og cosinus' Taylor-serie, bortset fra at alle tegn er ændret til positive. Den identitet, som vi faktisk beviser, er e i x = cos ( x ) + i sin ( x ) {\displaystyle e^{ix}=\cos(x)+i\sin(x)} $e^{ix}=\cos(x)+i\sin(x)$ .

Så på venstre side er e i x {\displaystyle e^{ix}} $e^{ix}$ , hvis Taylor-serie er 1 + i x - x 2 2 2 ! - i x 3 3 3 ! + x 4 4 ! + i x 5 5 ! ⋯ {\displaystyle 1+ix-{x^{2}} \over 2!}-{ix^{3} \over 3!}+{x^{{4} \over 4!}+{ix^{{5} \over 5!}\cdots } $1+ix-{x^{2} \over 2!}-{ix^{3} \over 3!}+{x^{4} \over 4!}+{ix^{5} \over 5!}\cdots$

Vi kan se et mønster her, nemlig at hvert andet udtryk er i gange sinusudtryk, og at de andre udtryk er cosinusudtryk.

På højre side står cos ( x ) + i sin ( x ) {\displaystyle \cos(x)+i\sin(x)} $\cos(x)+i\sin(x)$ , hvis Taylor-serie er Taylor-serien af cosinus plus i gange Taylor-serien af sinus, hvilket kan vises som:

( 1 - x 2 2 ! + x 4 4 ! ⋯ ) + ( i x - i x 3 3 3 ! + i x 5 5 ! ⋯ ) {\displaystyle (1-{x^{2} \over 2!}+{x^{4} \over 4!}\cdots )+(ix-{ix^{{3} \over 3!}+{ix^{5} \over 5!}\cdots )} $(1-{x^{2} \over 2!}+{x^{4} \over 4!}\cdots )+(ix-{ix^{3} \over 3!}+{ix^{5} \over 5!}\cdots )$

Hvis vi lægger disse sammen, får vi

1 + i x - x 2 2 2 ! - i x 3 3 3 ! + x 4 4 ! + i x 5 5 ! ⋯ {\displaystyle 1+ix-{x^{2} \over 2!}-{ix^{3} \over 3!}+{x^{{4} \over 4!}+{ix^{{5} \over 5!}\cdots } $1+ix-{x^{2} \over 2!}-{ix^{3} \over 3!}+{x^{4} \over 4!}+{ix^{5} \over 5!}\cdots$

Derfor:

e i x = cos ( x ) + i sin ( x ) {\displaystyle e^{ix}=\cos(x)+i\sin(x)} $e^{ix}=\cos(x)+i\sin(x)$

Hvis vi nu erstatter x med π {\displaystyle \pi } $\pi$ , har vi..

e i π = cos ( π ) + i sin ( π ) {\displaystyle e^{i\pi }=\cos(\pi )+i\sin(\pi )} $e^{i\pi }=\cos(\pi )+i\sin(\pi )$

Så ved vi, at

cos ( π ) = - 1 {\displaystyle \cos(\pi )=-1} $\cos(\pi )=-1$

sin ( π ) = 0 {\displaystyle \sin(\pi )=0} $\sin(\pi )=0$

Derfor:

e i π = 0 - 1 {\displaystyle e^{i\pi }=0-1} $e^{i\pi }=0-1$
e i π + 1 = 0 {\displaystyle e^{i\pi }+1=0} $e^{i\pi }+1=0$

QED

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Eulers identitet?

A: Eulers identitet, undertiden kaldet Eulers ligning, er en ligning, der indeholder de matematiske konstanter pi, Eulers tal og den imaginære enhed sammen med tre af de grundlæggende matematiske operationer (addition, multiplikation og eksponering). Ligningen er e^(i*pi) + 1 = 0.

Spørgsmål: Hvem var Leonard Euler?

Svar: Leonard Euler var en schweizisk matematiker, som identiteten er opkaldt efter. Det er ikke klart, om han selv opfandt den.

Spørgsmål: Hvad er nogle af reaktionerne på Eulers identitet?

Svar: De adspurgte i en undersøgelse foretaget af Physics World kaldte identiteten for "den mest dybtgående matematiske erklæring nogensinde skrevet", "uhyggelig og sublim", "fyldt med kosmisk skønhed" og "overvældende".

Spørgsmål: Hvilke konstanter indgår i denne ligning?

A: De konstanter, der indgår i denne ligning, er pi (ca. 3,14159), Eulers tal (ca. 2,71828) og en imaginær enhed (svarende til -1).

Sp: Hvad er nogle af de operationer, der indgår i denne ligning?

A: De operationer, der indgår i denne ligning, er addition, multiplikation og eksponentiering.

Spørgsmål: Hvordan kan vi udtrykke pi matematisk?

A: Pi kan udtrykkes matematisk som π ≈ 3,14159 {\displaystyle \pi \pi \approx 3,14159}.

Spørgsmål: Hvordan kan vi udtrykke Eulers tal matematisk? A: Eulers tal kan matematisk udtrykkes som e ≈ 2,71828 {\displaystyle e\approx 2,71828}.

Søge