Eulers identitet, undertiden kaldet Eulers ligning, er denne ligning:

e i π + 1 = 0 {\displaystyle e^{i\pi }+1=0} {\displaystyle e^{i\pi }+1=0}

  • π {\displaystyle \pi } {\displaystyle \pi }, pi

π ≈ 3.14159 {\displaystyle \pi \approx 3.14159} {\displaystyle \pi \approx 3.14159}

e ≈ 2.71828 {\displaystyle e\approx 2.71828} {\displaystyle e\approx 2.71828}

ı = √ - 1 {\displaystyle \imath =\surd {-1}} {\displaystyle \imath =\surd {-1}}

Eulers identitet er opkaldt efter den schweiziske matematiker Leonard Euler. Det er ikke sikkert, at han selv opfandt den.

Respondenterne i en afstemning i Physics World kaldte identiteten for "den mest dybtgående matematiske erklæring nogensinde skrevet", "uhyggelig og sublim", "fyldt med kosmisk skønhed" og "overvældende".

Definition og sammenhæng

Eulers identitet er en særlig værdi af Euler's formel, som siger:

e^{iθ} = cos θ + i sin θ.

Sætter man θ = π får man e^{iπ} = cos π + i sin π = −1 + i·0 = −1, og derfor følger e^{iπ} + 1 = 0. Denne forbindelse binder eksponentialfunktionen, trigonometriske funktioner og de komplekse tal sammen på en enkel måde.

Beviser (skitser)

Der er flere måder at bevise Euler's formel på. Her er to korte skitser:

  • Via Taylor-rækker: For reelle x gælder de velkendte Maclaurin-rækker
    • e^{x} = Σ_{n=0}^∞ x^n / n!,
    • cos x = Σ_{n=0}^∞ (−1)^n x^{2n} / (2n)!,
    • sin x = Σ_{n=0}^∞ (−1)^n x^{2n+1} / (2n+1)!.
    Sætter man x = iθ i rækken for e^{x} og bruger i^{2n} = (−1)^n får man nøjagtigt cos θ + i sin θ, hvorved e^{iθ} = cos θ + i sin θ. For θ = π følger identiteten.
  • Via differentialligninger: Definér f(θ) = e^{iθ}. Så er f'(θ) = i e^{iθ}. Hvis man sammenligner med g(θ) = cos θ + i sin θ får man g'(θ) = −sin θ + i cos θ = i(cos θ + i sin θ) = i g(θ). Begge funktioner opfylder samme differentialligning f' = i f med samme begyndelsesværdi f(0)=1, så de er identiske.

Geometrisk fortolkning

I det komplekse plan kan ethvert komplekst tal skrives i polære koordinater som r e^{iθ}, hvor r er afstanden til origo og θ er vinklen (argumentet). Faktummet e^{iθ} ligger på enhedscirklen og svarer til rotationsoperatoren med vinkel θ. Når θ = π svarer dette til en rotation på 180°, hvilket sender 1 til −1, altså e^{iπ} = −1.

Betydning og anvendelser

  • Eulers identitet forbinder de fem mest fundamentale tal i matematikkens verden: 0, 1, e, π og i, og den kombinerer addition, multiplikation, eksponentiering og det komplekse talbegreb i én enkelt, simpel ligning.
  • Formlen e^{iθ} = cos θ + i sin θ er grundlæggende i Fourier-analyse, signalbehandling, kvantemekanik, kredsløbsteknik (phasorer) og i løsning af differentialligninger med komplekse rødder.
  • Den bruges også til at repræsentere periodiske fænomener, beregne integraler i kompleks analyse og beskrive roterende bevægelser i fysik og ingeniørvidenskab.

Historie og attribution

De forskellige dele, der indgår i identiteten, har rødder hos flere tidligere matematikere. De Moivre formel (for potenser af cos + i sin) og arbejde med komplekse logaritmer hos blandt andre Roger Cotes forberedte grunden. Euler satte disse ideer klart sammen i sin Introductio in analysin infinitorum (1748) og i andre værker, hvor han formulerede e^{iθ} = cos θ + i sin θ og anvendte den. Derfor bærer formlen hans navn, selvom flere skridt i udviklingen kom fra andre.

Eksempler

  • e^{iπ} + 1 = 0 (Eulers identitet)
  • e^{iπ/2} = i
  • e^{i2π} = 1 (grundlæggende for rødder af enhed og periodiciteter)

Afsluttende bemærkning

Eulers identitet opfattes ofte som et af matematikkens mest elegante resultater, fordi den på minimal plads fremhæver dybe forbindelser mellem tilsyneladende forskellige områder. Samtidig er den et praktisk og uundværligt værktøj i både teori og anvendt matematik.