Emilia Pardo Bazán
Emilia Pardo Bazán (16. september 1851 - 12. maj 1921) (også kendt som Emilia, grevinde de Pardo Bazán) var en spansk forfatter og videnskabsmand.
Bazán blev født i A Coruña (også kendt som La Coruña eller Corunna), der er en del af Galicien, og kulturen i dette område blev indarbejdet i nogle af hendes mest populære romaner, herunder Los pazos de Ulloa (Ulloas herregårde) og efterfølgeren La Madre Naturaleza (Moder Natur). Hun var også kendt for at have bragt naturalismen ind i den spanske litteratur, for sine detaljerede beskrivelser af virkeligheden og for sin rolle i sin tids feministiske litteratur.
Som 18-årig giftede hun sig med Sr. D. Jos Quiroga, en galicisk landmand, og hun interesserede sig for politik og menes at have deltaget aktivt i den underjordiske kampagne mod Amadeo af Spanien og senere mod republikken. I 1876 blev hun kendt som den vindende deltager i en litterær pris, der blev uddelt af Oviedo kommune, og som havde til formål at skrive om benediktinermunken Benito Jerónimo Feijoo. Derefter fulgte en række artikler i La Ciencia cristiana, et tidsskrift af den reneste ortodoksi, der blev redigeret af Juan M. Orti y plana.
Emilia Pardo Bazán mindesmærke
