Elektronskal
En elektronskal er den ydre del af et atom omkring atomkernen. Det er der, hvor elektronerne befinder sig, og det er en gruppe af atomorbitaler med samme værdi af det primære kvantetal n.
Elektronskaller har en eller flere elektronunderskaller eller underniveauer. Disse underniveauer har to eller flere orbitaler med samme impulskvantetal l. Elektronskaller udgør et atoms elektronkonfiguration. Antallet af elektroner, der kan være i en skal, er lig med 2 n 2 {\displaystyle 2n^{2}} 
.
Navnet på elektronskaller stammer fra Bohr-modellen, hvor man mente, at grupper af elektroner gik rundt om kernen i bestemte afstande, så deres baner dannede "skaller". Dette begreb blev præsenteret af den danske læge Niels Henrik David Bohr.
Eksempel på en natrium-elektronskalmodel, der har tre skaller
Valensskal
Valensskallen er den yderste skal af et atom i dets uforbundne tilstand, som indeholder de elektroner, der sandsynligvis er mest relevante for arten af de reaktioner, der involverer atomet, og for de bindingsinteraktioner, det har med andre atomer. Man skal være opmærksom på, at den yderste skal af en ion ikke almindeligvis betegnes valensskal. Elektroner i valensskallen betegnes som valenselektroner.
I en ædelgas har et atom tendens til at have 8 elektroner i sin ydre skal (undtagen helium, som kun kan fylde sin skal med 2 elektroner). Dette tjener som model for oktetreglen, som hovedsagelig gælder for hovedgruppeelementer i anden og tredje periode. Med hensyn til atomorbitaler er elektronerne i valensskallen fordelt med 2 i den enkelte s-orbital og 2 hver i de tre p-orbitaler.
For koordineringskomplekser, der indeholder overgangsmetaller, består valensskallen af elektroner i disse s- og p-orbitaler samt op til 10 yderligere elektroner, fordelt med 2 i hver af de 5 d-orbitaler, så der i alt er 18 elektroner i en komplet valensskal for en sådan forbindelse. Dette kaldes 18-elektronreglen.
| Muligt antal elektroner i skallerne 1-5 | |
| Shell | Elektroner |
| 1 | 2 |
| 2 | 8 |
| 3 | 18 |
| 4 | 32 |
| 5 | 32 |
| 6 | 18 |
| 7 | 8 |
Underskaller
Elektronunderskaller identificeres med bogstaverne s, p, d, f, g, h, i osv., svarende til de azimutale kvantetal (l-værdier) 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 osv. Hver skal kan indeholde op til henholdsvis 2, 6, 10, 14 og 18 elektroner eller 2(2l + 1) elektroner i hver underskal. Notationerne "s", "p", "d" og "f" stammer fra et nu diskrediteret system til at kategorisere spektrallinjer som "skarpe", "primære", "diffuse" eller "fundamentale", baseret på deres observerede fine struktur. Da de første fire typer orbitaler blev beskrevet, blev de forbundet med disse spektrallinjetyper, men der var ingen andre navne. Betegnelserne "g", "h" osv. blev afledt ved at følge den alfabetiske rækkefølge.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en elektronskal?
A: En elektronskal eller et hovedenerginiveau er den del af et atom, hvor elektroner befinder sig i kredsløb om atomets kerne.
Spørgsmål: Hvor mange elektroner kan der være i en bestemt skal?
Svar: Antallet af elektroner, der kan være i en bestemt skal, er lig med 2n2.
Spørgsmål: Hvad siger Bohr-modellen om elektroner?
Svar: Bohr-modellen siger, at elektronerne kredser om kernen i bestemte afstande, så deres baner danner "skaller".
Spørgsmål: Hvem præsenterede dette begreb?
Svar: Dette begreb blev præsenteret af Niels Henrik David Bohr.
Sp: Hvad udgør elektronkonfigurationen i et atom?
Svar: Elektronskaller udgør elektronkonfigurationen i et atom.
Spørgsmål: Består alle atomer af en eller flere elektronskaller?
Svar: Ja, alle atomer har en eller flere elektronskaller.
Spørgsmål: Har alle elektronskaller et varierende antal elektroner?
Svar: Ja, alle elektronskaller har et varierende antal elektroner.
