Asteroidebælte
Asteroidebæltet eller hovedbæltet er en ring af små og store sten og støv mellem Mars' og Jupiters baner. Det største objekt i asteroidebæltet er Ceres, en dværgplanet. Kirkwood-gaperne deler asteroidebæltet op i flere grupper.
De fleste asteroider kredser i en afstand på 2-3 gange afstanden mellem Jorden og Solen. Planeter, der befinder sig "inden for" - eller før - asteroidebæltet (hvilket betyder, at de er tættere på solen), kaldes indre planeter. Planeter, der befinder sig "uden for" - dvs. efter - asteroidebæltet, kaldes ydre planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars er således indre planeter, mens Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun er de ydre planeter.
Oprindelse
I 1802, kort efter at Heinrich Olbers havde opdaget 2 Pallas, foreslog han William Herschel, at Ceres og Pallas var fragmenter af en meget større planet, der engang lå i Mars-Jupiter-regionen, og at denne planet havde været udsat for en indre eksplosion eller et kometnedslag mange millioner år tidligere. Denne hypotese er faldet i unåde. Den store mængde energi, der skal til for at ødelægge en planet, og bælternes lave samlede masse (kun ca. 4 % af Månens masse) taler ikke for hypotesen. Desuden er de betydelige kemiske forskelle mellem asteroiderne vanskelige at forklare, hvis de stammer fra den samme planet. I dag accepterer de fleste videnskabsmænd, at asteroiderne aldrig har dannet en planet overhovedet.
Generelt set skete solsystemets dannelse og udvikling, da en sky af interstellar støv og gas kollapsede under indflydelse af tyngdekraften og dannede Solen og planetesimalerne og til sidst planeterne. Denne tyngdekraftsakkretion førte til dannelsen af stenplaneterne og gasgiganterne.
Planetesimalerne i det område, der skulle blive til asteroidebæltet, blev for stærkt forstyrret af Jupiters tyngdekraft til at danne en planet. I stedet fortsatte de med at kredse om Solen som før, mens de lejlighedsvis kolliderede med hinanden. I områder, hvor kollisionshastigheden var for høj, var det mere almindeligt at splintre planetesimalerne end akkretion, hvilket forhindrede dannelsen af legemer af planetstørrelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er asteroidebæltet?
A: Asteroidebæltet er en ring af små og store sten og støv mellem Mars' og Jupiters baner.
Spørgsmål: Hvad er det største objekt i asteroidebæltet?
Svar: Det største objekt i asteroidebæltet er Ceres, en dværgplanet.
Spørgsmål: Hvordan er asteroidebæltet adskilt?
Svar: Asteroidebæltet er opdelt i flere grupper ved Kirkwood-gaperne.
Spørgsmål: Hvad er den afstand, som de fleste asteroider kredser i?
Svar: De fleste asteroider kredser i en afstand på 2-3 gange afstanden mellem Jorden og Solen.
Spørgsmål: Hvad er de indre planeter?
Svar: De indre planeter er de planeter, der befinder sig "inden for" - eller før - asteroidebæltet, hvilket betyder, at de er tættere på solen. Disse planeter omfatter Merkur, Venus, Jorden og Mars.
Spørgsmål: Hvad er de ydre planeter?
Svar: De ydre planeter er de planeter, der befinder sig "uden for" - dvs. efter - asteroidebæltet. Disse planeter omfatter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Spørgsmål: Bliver Pluto betragtet som en indre eller ydre planet?
Svar: Pluto nævnes ikke i teksten, men den er klassificeret som en dværgplanet og befinder sig i Kuiperbæltet uden for Neptuns bane. Derfor betragtes den som en ydre planet.
