Dsungaripterus (navnets betydning: "Junggar-bassinets vinge") var en stor pterosaur fra den tidlige Kridttid, kendt fra fossiler fundet i Junggar-bassinet i det nuværende Xinjiang, Kina. Den mest almindigt anerkendte art er Dsungaripterus weii, først beskrevet af den kinesiske palæontolog C. C. Young i 1964. Dsungaripterus var specialiseret og adskiller sig tydeligt fra mange andre flyvende krybdyr ved sin karakteristiske snude og tandsæt.

Udseende og størrelse

Vingefang: cirka 3 meter.

Hoved og hals: tilsammen næsten en meter lange, hvilket gav den et langstrakt, næsten tange-lignende hovedparti.

Dyret havde en tydelig knoglekam (eller kam) langs snuden og lange, opadbøjede, smalle kæber. Forenden af kæberne var næsten tandløs og spids — det gav Dsungaripterus et udseende, som kunne minde om en flyvende pincet. Bagtil i kæberne sad robuste, flade og knudrede tænder egnet til at knuse hårde byttedyr.

Føde og fødesøgning

Byttet bestod formentlig især af skaldyr, muslinger, krebsdyr og andre hårde eller skjulte byttedyr. Den tandløse, spidse forende af kæberne har sandsynligvis fungeret som en kile eller pincet, der kunne lirke skaldyr fri fra sprækker i klipper eller grave dem op af sand og mudder. De bageste, flade tænder var velegnede til at knuse skaller (durophagi).

Fossilernes fundsteder og kæbens bygning tyder på, at Dsungaripterus ofte bevægede sig i kystnære områder, laguner eller tidevandsflader, men den kunne også have fordrevet i mere indlandske sø- og flodmiljøer.

Kam og adfærd

Kammen langs snuden er et af de mest iøjnefaldende træk. Dens funktion er ikke entydigt afgjort: nogle forskere mener, at den kunne have virket som et ror eller stabilisator under flugt, mens andre ser den som et visuelt signal eller et sekundært kønskarakteristikum brugt i parrings- eller artikulationsadfærd. Det er også muligt, at den havde flere funktioner samtidig — både aerodynamiske og sociale.

Systematik, bevægelse og paleoekologi

Dsungaripterus tilhørte familien Dsungaripteridae, en gruppe pterosaurer med lignende specialiseringer i kæbe og tandsæt. Fossiler er relativt velbevarede, især kranier, hvilket har gjort det muligt at rekonstruere fødestrategier og kraniets anatomi detaljeret.

Som andre pterosaurer var Dsungaripterus en dygtig flyver, men dens kraftige kæber og specialiserede fødevalg tyder på, at den også brugte tid på jorden ved kystnære habitater. Nogle studier foreslår, at mange pterosaurer anvendte en kvadrupedal "hoppe"-start (quadrupedal launch) for at komme i luften, men detaljer om præcis adfærd i Dsungaripterus er stadig genstand for forskning.

Betydning

Dsungaripterus er et godt eksempel på, hvordan pterosaurer udviklede meget forskellige næb- og tandløsninger for at udnytte bestemte fødekilder. Dens kombination af tandløs forende og knusende bagtænder viser en høj grad af specialisering blandt flyvende krybdyr i Kridttiden.