Histologi
Histologi er studiet af den mikroskopiske anatomi af celler og væv i planter og dyr, især vævene. Det er en del af cytologien og et vigtigt redskab inden for biologi og medicin.
Histologi udføres normalt ved at se på celler og væv under et lysmikroskop eller elektronmikroskop. Vævet skal være specielt forberedt på forhånd.
En farvet histologisk prøve, der er anbragt mellem et glasmikroskopglas og et dækglas, monteret på et lysmikroskop.
Mikroskopisk billede af en histologisk prøve af humant lungevæv, farvet med hæmatoxylin og eosin.
Massons trikromfarvning af luftveje hos rotter. Bindevævet er farvet blåt, kerner er farvet mørkerødt/lilla, og cytoplasmaet er farvet rødt/rosa.
Tegning af Purkinjeceller (A) og granuleceller (B) fra duens lillehjernen af Santiago Ramón y Cajal, 1899. Instituto Santiago Ramón y Cajal, Madrid, Spanien.
Mikrofoto af et histologisk snit af menneskehud, der er forberedt til direkte immunofluorescens ved hjælp af et anti-IgA-antistof. IgA-aflejringer findes i væggene af små overfladiske kapillærer (gule pile). Det lysbølgede grønne område øverst er epidermis, det nederste fibrøse område er dermis.
Processen
Nedenstående faser er kun beskrevet i grove træk. Laboratorier, der udfører histologi, arbejder efter meget mere detaljerede skemaer.
Fastsættelse af
Kemiske fiksationsmidler anvendes til at beskytte vævet mod forrådnelse. Herved bevares cellens struktur og subcellulære komponenter såsom celleorganeller (f.eks. kerne, endoplasmatisk retikulum og mitokondrier). Det mest almindelige fiksationsmiddel til lysmikroskopi er formalin (4 % formaldehyd i saltvand).
Indlejring
Efter fiksering indlejres vævsblokken i paraffinvoks. Dette fastholder og bevarer vævet som en blok.
Sektionering
Snittet skæres i en række meget tynde skiver, som hver især lægges på et glasmikroskopglas. Den maskine, der skærer blokken, er en mekanisk guillotine, som kan indstilles til at skære i en dybde, der passer til det pågældende væv.
Farvning
Farvestoffer er farvestoffer, kemikalier, der bruges til at gøre celler og væv lette at se i et mikroskop. Der findes mange vævsfarver, og hver af dem har fordele og ulemper.
Hæmatoxylin og eosin (H&E)
Dette er den mest anvendte farvestof i biologi og medicin. Hæmatoxylin farver cellekerner og eosin farver cellecytoplasma.
Sølvnitrat
Camillo Golgi udviklede en farvning af nervceller med sølvnitrat. Hans idé blev brugt af Santiago Ramón y Cajal i hans berømte arbejde om hjernevævets struktur.
Moderne teknikker
Elektronmikroskopi anvendes ofte såvel som lysmikroskopi. Dette har sine egne procedurer. Dens fordel er, at den opløser ting, som lyset ikke kan opløse. F.eks. blev vira først set ved hjælp af elektronmikroskopi...
Specialiserede selektive farvninger ved hjælp af immunologi eller radioaktiv mærkning er nu rutine. Fordelen ved at anvende antistoffer eller radioaktive mærker er, at de hæfter sig ved bestemte typer molekyler. I stigende grad er mærkning med fluorescerende farvestoffer, som kan ses, selv om kun en lille del af en celle er farvet. Immunoinfluorescens er navnet på denne særlige teknik.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er histologi?
A: Histologi er studiet af den mikroskopiske anatomi af celler og væv fra planter og dyr.
Q: Hvad er histologiens fokus?
A: Histologiens fokus er på vævene, selvom det også er en del af cytologien.
Q: Hvorfor anses histologi for at være et vigtigt værktøj i biologi og medicin?
A: Histologi betragtes som et vigtigt redskab i biologi og medicin, fordi det giver forskere og læger mulighed for at forstå vævenes struktur og funktion på mikroskopisk niveau.
Q: Hvad er den sædvanlige metode til at udføre histologiske undersøgelser?
A: Den sædvanlige metode til at udføre histologiske undersøgelser er at se på celler og væv under et lys- eller elektronmikroskop.
Q: Hvilken betydning har præpareringen af vævet i histologi?
A: Præpareringen af vævet er vigtig i histologi, fordi det giver forskerne mulighed for at få et klart og præcist billede af vævet under mikroskopet.
Q: Hvad er lysmikroskopets og elektronmikroskopets rolle i histologi?
A: Lysmikroskopets og elektronmikroskopets rolle i histologi er at forstørre de væv og celler, der studeres, så de bliver lettere at visualisere og analysere.
Q: Hvordan har histologi bidraget til forståelsen af biologi og medicin?
A: Histologi har bidraget væsentligt til forståelsen af biologi og medicin ved at gøre det muligt for forskere og læger at studere vævenes struktur og funktion på mikroskopisk niveau, herunder diagnosticering og behandling af sygdomme.
