Alligatorer og kaimaner udgør den næststørste familie af krokodillerne, Alligatoridae. Der findes fire slægter og otte kendte arter af alligatorider i dag. Størrelsen varierer meget mellem arterne: den kinesiske alligator (Alligator sinensis) bliver normalt omkring 1,5–2 m, mens den amerikanske alligator (Alligator mississippiensis) typisk når 3–4 m for hunner og ofte omkring 4 m eller mere for store hanner. Den største rapporterede amerikanske alligator målte 5,79 m (19,0 ft). I Sydamerika kan den sorte kaiman (Melanosuchus niger) nå op til omkring 6 m (20 ft), selvom voksne oftest er lidt mindre.

Arter og slægter

  • Alligator – to arter: Alligator mississippiensis (amerikansk alligator) og Alligator sinensis (kinesisk alligator).
  • Caiman – flere arter, blandt andre Caiman crocodilus (vestlig kaiman), Caiman yacare og Caiman latirostris.
  • Melanosuchus – den sorte kaiman (Melanosuchus niger), en af de største alligatorider.
  • Paleosuchus – dværgkaimaner som Paleosuchus palpebrosus og Paleosuchus trigonatus, små og kraftigt panserede arter.

Udbredelse og levesteder

Alligatorider lever i det sydlige USA, Mellemamerika, det nordlige Sydamerika og i et meget begrænset område nær Yangtze-floden i Kina. De findes i ferskvandsmiljøer som søer, floder, sumpe, mangrovekanaler og langs flodkanter. Nogle arter kan tåle brakvand i kortere perioder.

Udseende og tilpasninger

Alligatorider har typisk en bred, U-formet snude (især slægten Alligator), kraftige kæber og tænder til at fastholde bytte. Dværgkaimaner (Paleosuchus) er mindre, mere panseragtige og lever ofte i hurtigere rindende vand og tæt skov. Som andre krokodiller har de øjne og næsebor placeret højt, så de kan ligge skjult i vandet og stadig se og trække vejret.

Føde og adfærd

De fleste alligatorider er opportunistiske rovdyr: adulte individer æder fisk, fugle, pattedyr og større bytte afhængigt af art og størrelse. Ungdyr og mindre arter lever også af insekter, krebsdyr og små fisk. Alligatorider er typisk nataktive jægere og kan udnytte både vandet og bredderne. Mange arter viser også udpræget forældreadfærd — hunnen bygger et reir og vogter æggene, og ungerne får ofte hjælp med at komme i vandet og beskyttelse i de første leveuger.

Reproduktion

Bestemmelse af køn sker ofte ved temperaturfølsom udvikling i ægget (temperature-dependent sex determination). Hunner bygger reir af vegetation og jord; reirtemperaturen påvirker forholdet mellem hanner og hunner. Kuldene kan variere i størrelse afhængig af art og hunnes størrelse.

Bevarelse og menneskelig påvirkning

Nogle arter er truede, andre er stabile eller i bedring. Den kinesiske alligator er kritisk truet i naturen og overlever kun i små, fragmenterede bestande, hvorav opdræt og genudsættelsesprojekter er vigtige. Den amerikanske alligator var tidligere kraftigt jaget, men er et eksempel på en succesfuld genopretningshistorie efter hård beskyttelse og forvaltning. Sorte kaimaner og flere sydamerikanske arter blev tidligere hårdt jaget for skind, men beskyttelse og reguleret forvaltning har i nogle områder ført til genetablering.

Betydning i økosystemet

Alligatorider fungerer som top-predatorer i mange ferskvandssystemer og påvirker bestandene af byttedyr, habitatstrukturen (fx gennem grave og reirbygning) og vandvejenes økologiske balance. De kan også skabe "alligatorhuller" — små vandområder, der bevares i tørkeperioder og hjælper andre dyr med at overleve.

Selvom enkelte store individer kan udgøre en fare for mennesker, sker alvorlige angreb sjældent, især hvor dyr og mennesker ikke blander sig i hinandens leveområder. Respekt for dyrenes biotoper, korrekt forvaltning og oplysning er afgørende for sameksistens.