Geigertæller
En Geigertæller (undertiden kaldet Geiger-Müller-tæller) er et instrument, der måler ioniserende stråling såsom alfapartikler, betapartikler eller gammastråler. Den er bedst kendt som et håndholdt instrument til strålingsundersøgelse, men den kan også anvendes som et bordinstrument eller være permanent installeret.
Det oprindelige funktionsprincip blev opdaget i 1908, og siden den efterfølgende udvikling af Geiger-Müller-røret i 1928 har tælleren været et meget populært instrument på grund af den robuste detektor og det robuste element og den relativt lave pris.
Geigertæller i bænk i brug.
Funktionsprincip
Strålingssensoren er et Geiger-Müller-rør, der afgiver et elektronisk signal, når der er stråling til stede. Udlæsningen er tællinger eller strålingsdosis. Tællingsvisningen er normalt "tællinger pr. sekund". Strålingsdosishastigheden vises i en enhed, f.eks. sievert.
Udlæsningen kan være analog eller digital, og moderne instrumenter har kommunikation med en computer eller et netværk.
Der er normalt en mulighed for at frembringe hørbare klik, der repræsenterer strålingsintensiteten. Dette giver brugeren mulighed for at koncentrere sig om at håndtere instrumentet uden at se på displayet.
Typer og anvendelser
Til alfapartikler og lavenergi-beta-partikler anvendes GM-rør af typen "end window", da disse partikler har en begrænset rækkevidde selv i fri luft og let stoppes af et fast materiale.
Geigertællere kan anvendes til at detektere gammastråling, og til dette formål anvendes det vinduesløse rør. En særlig type Geigerrør anvendes til måling af neutroner.
Fysisk design
For håndholdte enheder er der to grundlæggende fysiske konfigurationer: den "integrerede" enhed med både detektor og elektronik i samme enhed og den "todelte" konstruktion med en separat detektorsonde og et elektronikmodul, der er forbundet med et kort kabel. Der findes en særlig type gammainstrument, der er kendt som en "hot spot"-detektor, hvor detektorrøret sidder for enden af en lang stang eller et fleksibelt rør. Disse anvendes til måling af steder med høj stråling af gammastråling, samtidig med at operatøren beskyttes ved hjælp af en afskærmning.
G_M-tæller med pandekageføler
Laboratoriebrug af en geigertæller med en sonde med endevindue til måling af betastråling fra en radioaktiv kilde
Historie
I 1908 udviklede Hans Geiger en teknik til detektering af alfapartikler, som senere blev brugt i Geiger-Müller-røret. Denne tæller kunne kun detektere alfapartikler, men i 1928 udviklede Geiger og Walther Müller det forseglede Geiger-Müller-rør, som kunne detektere flere typer ioniserende stråling, og det blev en praktisk strålingssensor. Da dette var tilgængeligt, kunne Geigert-tællerinstrumenter fremstilles relativt billigt.
Relaterede sider
- Dosimeter - Enhed, der bruges af personale til at måle den strålingsdosis, de har modtaget
- Radioaktivt henfald - Beskrivelse af, hvor meget stråling stammer fra
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en geigertæller?
A: En geigertæller er et instrument, der måler ioniserende stråling som alfapartikler, betapartikler eller gammastråler.
Q: Hvad er et andet navn for en geigertæller?
A: En geigertæller kaldes nogle gange en Geiger-Müller-tæller.
Q: Hvad kan en geigertæller bruges til?
A: En geigertæller kan bruges som et håndholdt instrument til undersøgelse af stråling, men den kan også bruges som et bænkinstrument eller installeres permanent.
Q: Hvornår blev det oprindelige driftsprincip for geigertælleren opdaget?
A: Det oprindelige driftsprincip for geigertælleren blev opdaget i 1908.
Q: Hvad blev udviklet i 1928 i forbindelse med geigertælleren?
A: Geiger-Müller-røret blev udviklet i 1928 og har været meget populært på grund af dets robuste detektor og element og relativt lave pris.
Q: Hvilke typer stråling kan en geigertæller måle?
A: En geigertæller kan måle ioniserende stråling som alfapartikler, betapartikler eller gammastråler.
Q: Hvorfor er geigertælleren et populært instrument?
A: Geigertælleren er et populært instrument på grund af dens robuste detektor og element og relativt lave pris.
