Epikuræisme
Epikurisme er en filosofi baseret på Epikuros' lære. Den begyndte omkring 307 f.Kr. Epikur var en materialist, der troede på, at der fandtes atomer. Læren om atomer blev først startet af Demokritos. Epikur var materialist og angreb kraftigt overtro.
Ifølge Epikur er guderne passive: De griber ikke ind i verden. Ifølge Aristippus mente Epikur, at det største gode er at have visse fornøjelser og at nå en sindstilstand, hvor der ikke er nogen frygt og ingen smerte. Epikurismen er en form for hedonisme, fordi den erklærer, at nydelse er det eneste gode, der findes. Epikurismen siger, at fraværet af smerte er den største nydelse; den går også ind for et simpelt liv. Disse idéer gør den tilstrækkelig forskellig fra "hedonisme", som den normalt defineres.
Ifølge Epikuræernes opfattelse opnåede man den højeste nydelse (ro og frihed fra frygt) ved at opnå viden, venskab og leve et dydigt og moderat liv. Epikur talte positivt om nydelsen af simple fornøjelser; han mente også at afholde sig fra kropslige begær, såsom sex og lyster, næsten som askese.
Han argumenterede for, at man ikke skulle spise for rigeligt, for det kunne føre til utilfredshed senere, f.eks. den dystre erkendelse, at man ikke havde råd til sådanne delikatesser i fremtiden. På samme måde kunne sex føre til øget lyst og utilfredshed med sexpartneren. Epikur formulerede ikke et bredt system af social moral, som har overlevet.
Epikurismen var oprindeligt en udfordring til platonismen, men blev senere den største modstander af stoikismen. Epikur og hans tilhængere undgik politik. Mange epikuræiske samfund blomstrede i den sene hellenistiske periode og i den romerske æra (f.eks. i Antiokia, Alexandria, Rhodos og Ercolano).
Digteren Lucretius var dens mest kendte romerske fortaler. Ved slutningen af Romerriget var epikurismen næsten uddød efter at have været udsat for kristne angreb og undertrykkelse, men blev genoplivet i det 17. århundrede af atomisten Pierre Gassendi, som tilpassede den til den kristne doktrin.
Nogle af Epikurs' skrifter er bevaret. Nogle forskere mener, at Lukrætos' episke digt Om tingenes natur i ét værk indeholder de centrale argumenter og teorier fra epikurismen. Mange af de papyrusruller, der blev udgravet i Papyrusvillaen i Herculaneum, er epikuræiske tekster. I det mindste nogle af dem menes at have tilhørt epikuræeren Philodemus.
Epikuros
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Epikur?
A: Epikur var en materialistisk filosof, der levede omkring 307 f.Kr. og underviste om atomer, som først var blevet startet af Demokrit. Han angreb også kraftigt overtro og mente, at det største gode var at have visse fornøjelser og nå en sindstilstand, hvor der ikke er frygt eller smerte.
Spørgsmål: Hvad er epikurisme?
Svar: Epikurisme er en filosofi baseret på Epikuros' lærdom. Det er en form for hedonisme, der erklærer nydelse som det eneste gode, og som går ind for fravær af smerte som den største nydelse og for at leve et simpelt liv.
Spørgsmål: Hvordan så Epikur på kropslige lyster?
Svar: Ifølge Epikur bør man afholde sig fra kropslige begær som sex og lyster, næsten som en askese. Han argumenterede for, at man ikke skulle spise for rigeligt, når man spiser, for at undgå utilfredshed senere hen. På samme måde kunne sex føre til øget lyst og utilfredshed med sexpartneren.
Spørgsmål: Hvad var nogle af de vigtigste modstandere af epikurismen?
A: Epikurismens vigtigste modstandere var platonismen og stoikismen.
Spørgsmål: Formulerede Epikur en social moral?
A: Nej, han formulerede ikke noget bredt system af social moral, som har overlevet i dag.
Spørgsmål: Hvor kan vi finde skrifter af Epikur i dag?
A: Nogle af Epikurs skrifter er bevaret i dag; desuden menes mange papyrusruller, der er udgravet i Villa dei Papiri i Herculaneum, at være skrevet af ham eller hans efterfølger Philodemus. Lukretius' digt Om tingenes natur indeholder også centrale argumenter og teorier fra hans lære.
