Die Entführung aus dem Serail — Mozarts singspiel: handling, arier og historie
Die Entführung aus dem Serail — Mozarts Singspiel: dramatisk handling, virtuose arier og fascinerende historie om kærlighed, mod og tyrkisk-inspireret musik.
Die Entführung aus dem Serail (på engelsk: The Abduction from the Seraglio) er en musikalsk opera af Wolfgang Amadeus Mozart. Den er et eksempel på en Singspiel: en type tysk opera, som både havde talte dialoger og sang og ofte handlede om magiske historier. Mozarts opera Tryllefløjten er også et Singspiel.
Den tyske libretto er af Christoph Friedrich Bretzner og blev ændret en smule uden Bretzners tilladelse af Gottlieb Stephanie. Historien handler om helten Belmonte, der med hjælp fra sin tjener Pedrillo forsøger at redde sin elskede Konstanze fra Pasha Selims seraglio (palads).
Handling (kort)
Handlingen er klassisk for genren "redningsopera": Belmonte vil befri Konstanze, som er holdt fanget i pashens harem. I forløbet medvirker både venskab, list og komiske elementer (ofte gennem Pedrillo og Blondes små intriger). Selvom der forekommer trusler, ender operaen med nåde og tilgivelse: pashaen vælger at spare de elskende og lade dem rejse i fred, hvilket var et moralsk budskab om menneskelighed og storsind.
Personer og rollefacon
Vigtige poster i operaen er blandt andre Belmonte (tenor), Konstanze (sopran), Pedrillo (tenor), Blonde (soubrette/sopran) og Osmin (bas). Rollen som pasha (oftest omtalt som Selim) tegner en magtfuld figur, mens de to tjenere står for meget af komikken og handlingsfremdriften.
Musik og arier
Værket er let i tonen og ment som underholdning, men det rummer også teknisk krævende musik. Nogle af personerne i historien er tyrkiske, og den tidstypiske fascination af "tyrkisk" musik afspejles i orkestrets rytmer og percussive effekter — ikke mindst i de såkaldte janitsjar-rytmer, som europæerne forbinder med Osmannerriget. Mozart skrev derfor passager, der lyder "alla turca" eller "i tyrkisk stil", som publikum fandt eksotiske.
Nogle af arierne er meget vanskelige at synge. Et berømt eksempel er Konstanzes lange arie "Martern aller Arten" ("Tortur af alle slags"), der både kræver stor vokal kontrol og dramatisk udtryk. Arien er komponeret som en koncertsats og ledsages af orkesteret samt fire soloinstrumenter, hvilket giver et særligt virtuost og kammermusikalsk præg.
Komposition, urpremiere og eftermæle
Mozart ankom til Wien i 1781 og søgte hurtigt muligheder for at få bestillingsopgaver. Han viste en af sine operaer (Zaide) til direktøren for Nationalsingspiel, som blev sponsoreret af den østrigske kejser Joseph II. Direktøren bad Mozart om at skrive en opera til selskabet; resultatet blev Die Entführung aus dem Serail, som Mozart komponerede i 1782 (K. 384). Uropførelsen fandt sted i Wien i 1782 og blev modtaget med stor begejstring.
Operaen blev hurtigt en publikumssucces og indbragte Mozart en pæn sum penge ved premieren. Han opnåede dermed både anerkendelse og en økonomisk gevinst, selvom han efterfølgende ikke altid fik fuld betaling for efterfølgende opførelser og derfor ikke blev rig af stykket alene.
Modtagelse og berømte anekdoter
Værket bekræftede Mozarts evne til at skrive både charmerende og dramatisk musik med plads til vokal virtuositet. En ofte citeret anekdote lyder, at kejser Joseph II skal have sagt til Mozart, at der var "for mange toner" i operaen. Mozart svarede ifølge traditionen: "Der er lige så mange toner, som der skal være", et svar, som understreger hans musikalske overbevisning om, at hver tone i et værk har sin plads.
Betydning i dag
I dag spiller Die Entführung aus dem Serail stadig en vigtig rolle i operarepertoiret. Den viser Mozarts talent for at kombinere lyse komiske scener med seriøs vokal udfoldelse og er et tidligt eksempel på den genremæssige blanding af talt dialog og sang, som kendetegner Singspiel. Arienes tekniske udfordringer gør den til et yndet stykke for solister, mens den tykke historiske kulisse og de etiske temaer om nåde og tilgivelse fortsat engagerer publikum.
Operaen er derfor både et stykke underholdning og et vigtigt musikalsk dokument fra Mozarts midtperiode.
Instrumentering
Sangerne optræder sammen med et klassisk orkester, som suppleres med de instrumenter, der er nødvendige for "tyrkisk" musik: stortromme, bækkener, triangel og piccolo. Hovedorkestret består af par fløjter, oboer, klarinetter, fagotter, horn, trompeter, et sæt med to pauker og strygere. I arien "Sorrow has become my lot" er der også et bassethorn.
Mozart (i midten) overværede en opførelse af Die Entführung aus dem Serail i Berlin i 1789.
Historien
Sted: Pasha's landsted (tysk "Bassa"), et sted langs Middelhavskysten
Tid: 18. århundrede
Første akt
Konstanze og hendes engelske tjener Blondchen er blevet taget til fange af pirater, som har solgt dem til tyrkeren Pasha Selim. Belmonte tager af sted for at redde hende. Osmin, pashaens tjener, kommer for at plukke figner i haven og tager ikke notits af Belmonte, der forsøger at få nyt om sin tjener Pedrillo. Osmin er vred. Efter at han er gået, møder Belmonte Pedrillo, og de beslutter sig for at redde Konstanze.
Selim dukker op sammen med Konstanze. Han ønsker, at hun skal elske ham, men det gør hun ikke. Pedrillo foreslår pashaen, at han skal ansætte Belmonte som bygmester, men Osmin lader ham ikke komme ind i paladset.
2. akt
Osmin forsøger groft at elske med Blondchen. Efter en duet forlader Osmin hende. Konstanze hilser fortvivlet på Blondchen og fortæller hende, at Selim vil have hendes kærlighed og truer med at bruge magt.
Da hun er gået, kommer Pedrillo til Blondchen, som er hans kæreste, og fortæller hende, at Belmonte er tæt på, og at planerne for et redningsforsøg er klar. Blondchen er meget glad. Pedrillo inviterer Osmin på en drink. Osmin bliver fuld, og Belmonte får ham af vejen, så Belmonte igen ser sin elskede Konstanze.
3. akt
Belmonte og Pedrillo kommer til haven med stiger. Det lykkes Belmonte at snuppe Konstanze, men da Pedrillo er ved at flygte med Blondchen, bliver de fanget af Osmin, og Belmonte og Konstanze bliver også hentet tilbage af vagten. Belmonte beder pashaen om ikke at dræbe dem. Han siger, at hans far er en rig spansk guvernør, som vil betale mange penge, så de bliver befriet. Selim Pasha siger til Belmonte, at han er søn af sin største fjende, så han er glad for at have fanget ham. Pashaen bliver dog derefter venlig og beslutter sig for at tilgive dem og sætte dem fri. Osmin er ikke glad for dette. Han ville gerne have set dem henrettet.
| Myndighedskontrol | |
| Generelt |
|
| Nationale biblioteker |
|
| Andre |
|
Teater i Wien, der annoncerer premiere den 16. juli 1782 på Burgtheater
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken type opera er Die Entfhrung aus dem Serail?
A: Die Entfhrung aus dem Serail er et eksempel på en Singspiel, som er en type tysk opera, der både indeholder talte dialoger og sang.
Spørgsmål: Hvem har skrevet librettoen til operaen?
A: Librettoen til Die Entfhrung aus dem Serail blev skrevet af Christoph Friedrich Bretzner, selv om den blev ændret en smule uden hans tilladelse af Gottlieb Stephanie.
Spørgsmål: Hvem gav Mozart ordre til at skrive operaen?
Svar: Mozart fik til opgave at skrive Die Entfhrung aus dem Serail af den østrigske kejser Joseph II's sponsorerede National Singspiel-selskab.
Spørgsmål: Hvad handler historien om?
A: Historien følger Belmonte og hans tjener Pedrillo i deres forsøg på at redde Belmontes elskede Konstanze fra Pasha Selims seraglio (palads).
Spørgsmål: Hvad gør denne opera unik?
A: Denne opera skiller sig ud, fordi den indeholder tyrkisk musik eller det, som europæerne troede var tyrkisk musik på den tid, samt nogle meget svært syngende arier som Konstanses "Martern aller Arten". Desuden kombinerer den talte dialog med sang for at fortælle sin magiske historie.
Spørgsmål: Hvor stor var succesen med denne opera, da den havde premiere?
A: Da den havde premiere, var Die Entfrhung aus dem Serail utrolig succesfuld og indbragte Mozart en del penge; han blev dog ikke betalt ordentligt for senere opførelser, så han blev ikke rig på den.
Spørgsmål: Hvad sagde kejser Joseph II, da han hørte stykket?
A: Da kejser Joseph II hørte Die Entfrhung aus dem Serail, sagde han, at der var "for mange toner", hvilket Mozart svarede: "Der er lige så mange toner, som der skal være".
Søge