Det egyptiske sprog var det sprog, der blev talt i det gamle Egypten. Det har en skriftlig historie på omkring 5000 år, hvilket gør det til et af de ældste skriftsprog, der kendes i dag. Det koptiske sprog er den moderne form af det egyptiske sprog. Kopterne, et kristent mindretal i det moderne Egypten, bruger det til religiøse formål. Nogle få mennesker taler stadig flydende koptisk. Mens den moderne variant er kendt, kunne de ældre varianter først oversættes, da Rosetta-stenen blev fundet i 1799. Rosettestenen indeholder den samme tekst på tre sprog, hvoraf et af dem var kendt på det tidspunkt.

De ældste optegnelser af det egyptiske sprog stammer fra omkring 3400 f.Kr.

Egyptisk blev talt indtil slutningen af det 17. århundrede e.Kr. i form af koptisk. Det nationale sprog i det moderne Egypten er egyptisk arabisk, som erstattede det koptiske sprog som dagligdagssprog i århundrederne efter den muslimske erobring af Egypten.

Periodeinddeling

Egyptisk udviklede sig gennem flere hovedfaser, som forskere ofte deler op således:

  • Arkaisk/Old Egyptian (tidlig dynastisk tid og Old Kingdom, ca. 3400–2000 f.Kr.)
  • Middle Egyptian eller klassisk egyptisk (ca. 2000–1350 f.Kr.), ofte brugt i litteratur og indskrifter – betragtet som klassisk form.
  • Late Egyptian (ca. 1350–700 f.Kr.), sproget i Senriget og senere historiske kilder.
  • Demotisk (fra ca. 650 f.Kr. til 5.–7. århundrede e.Kr.), en mere forenklet håndskriftlig form.
  • Koptisk (fra omkring det 1. århundrede e.Kr. og frem), skrevet med det græske alfabet suppleret med demotiske tegn; koptisk er sidste historiske fase af det egyptiske sprog.

Skriftsystemer

Egyptisk benyttede flere skriftsystemer gennem historien:

  • Hieroglyffer – billedskrift brugt i monumenter, religiøse tekster og officielle inskriptioner.
  • Hieratisk – en forenklet, kursiv form af hieroglyffer brugt på papyrus og til daglig skrivning i oldtiden.
  • Demotisk – endnu mere forenklet skrift udviklet fra hieratisk, almindelig i administration og litteratur i senere perioder.
  • Koptisk alfabet – bygger på det græske alfabet med få ekstra tegn fra demotisk til at gengive egyptiske lyde, især konsonanter, og det er kildesproget til rekonstruktion af udtalen i de sene faser.

Rosetta-stenen og afkodningen

Rosetta-stenen blev fundet i 1799 nær byen Rosetta (moderne Rashid) under Napoleons felttog i Egypten. Stenen bærer en kongelig bekendtgørelse fra 196 f.Kr. skrevet på tre skriftformer: hieroglyfisk, demotisk og antikkens græsk. Da græsk var kendt, gav stenen en nøgle til at forstå de to egyptiske skriftsystemer.

Begge Thomas Young og især Jean-François Champollion gjorde banebrydende arbejde med at afkode hieroglyfferne. Champollion offentliggjorde sine resultater i 1822 og viste, at mange tegn havde både fonetiske og ideografiske funktioner. Afkodningen åbnede for forståelsen af tusinder af indskrifter og en dramatisk udvidelse af vores viden om oldtidens Egypten.

Koptisk og nutidig brug

Koptisk bevarede elementer af det tidligere egyptiske sprog og fungerer i dag primært som liturgisk sprog i koptiske kirker. Der findes flere koptiske dialekter, hvoraf Sahidic og Bohairic er de mest kendte; Bohairic er i dag især brugt i liturgien i Den Koptisk-Ortodokse Kirke i Egypten.

Efter den muslimske erobring i det 7. århundrede blev arabisk gradvist det dominerende dagligsprog i Egypten. Over århundrederne fortrængte det arabiske sprog koptisk som talesprog, men koptisk overlevede som religiøst og litterært sprog og er central for forståelsen af ægyptisk historie og kultur.

Sprogets slægtskab og træk

Egyptisk regnes som en gren af den afroasiatiske sprogfamilie (som også omfatter semitiske sprog som arabisk og hebraisk samt berbersprog mv.). Nogle vigtige kendetegn:

  • Primært konsonantbaseret skrift: traditionelle egyptiske skrifter angiver normalt ikke vokaler, hvilket gør rekonstruktion af den ældre udtale vanskelig. Koptisk hjælper med rekonstruktion af vokaler i de senere faser.
  • Brug af både logogrammer (tegn for hele ord) og fonogrammer (tegn for lyde) i hieroglyfskriften.
  • Rigt system af verbale aspekter og et kompleks af præfikser og suffikser til at danne grammatiske former.

Tidslinje — hovedpunkter

  • Ca. 3400–3200 f.Kr.: de tidligste hieroglyfiske inskriptioner.
  • 2000–1350 f.Kr.: Middle Egyptian som klassisk litterært sprog.
  • 196 f.Kr.: Rosetta-stenen (Ptolemaisk tid).
  • 1799: Rosetta-stenen genopdaget af franske soldater.
  • 1814–1822: Førende skribenter som Young og Champollion afkoder hieroglyfferne; Champollion præsenterer en skelsættende afkodning i 1822.
  • Ca. 1.–17. århundrede e.Kr.: udvikling og brug af koptisk; koptisk overlever som liturgisk sprog til i dag.

Afsluttende bemærkning

Studiet af det egyptiske sprog forbinder lingvistik, arkæologi og historie. Afkodningen af hieroglyfferne og bevarelsen af koptisk har gjort det muligt at læse religion, lovgivning, poesi og dagligdags dokumenter fra en civilisation, der har haft enorm indflydelse på menneskets historie.