Criollos (ental: Criollo) var en social klasse i kastesystemet i de oversøiske kolonier, der blev oprettet af Spanien i det 16. århundrede, især i Latinamerika. Navnet blev brugt om folk af rent eller overvejende spansk blod, men som var født i kolonien.

Criollo-klassen blev betragtet som lavere end peninsulares-klassen. Peninsulares var de mennesker, der boede i kolonien, men som var født i Spanien. Criollos havde højere status/rang end alle andre kaster. Eksempler på andre kaster var folk af blandet herkomst, indianere og slaverede afrikanere.

Udtrykket criollo oversættes ofte til engelsk som kreolsk. Ordet "kreolsk" bruges dog også om mange etniske grupper rundt om i verden, som ikke har nogen historisk forbindelse til Spanien eller noget kolonialt system.

Oprindelse og anvendelse af betegnelsen

Begrebet criollo opstod i de spanske kolonier for at skelne mellem personer af europæisk afstamning, som var født i Amerika, og dem, der var født i Spanien. Betegnelsen favnede både sociale, juridiske og kulturelle aspekter: den angav familiebaggrund, fødested og ofte også en lokal identitet knyttet til kolonien frem for moderlandet.

Social og politisk position

Criollos indtog en mellemstilling i det koloniale kastesystem. Selvom de var lavere rangeret end peninsulares, stod de over andre grupper som mestizer, oprindelige folk og afrikanske slaver. I praksis betød det, at criollos ofte ejede jord, miner eller handelsinteresser og dannede en lokal elite, men samtidig var de udelukket fra de øverste administrative og militære stillinger, som ofte blev besat af peninsulares.

Bourbon-reformerne i 1700-tallet, der centraliserede administrativ kontrol og indsatte flere peninsulares i vigtige poster, forstærkede spændingerne mellem disse to grupper. Mange criollos oplevede, at deres muligheder for avancement blev begrænsede, hvilket bidrog til utilfredshed i århundredet op til uafhængighedsbevægelsen.

Økonomisk magt

Trods politisk udelukkelse var criollos ofte økonomisk magtfulde. De ejede store haciendas (plantager), rancher og miner, og de deltog i lokal handel. Denne økonomiske base gjorde det muligt for mange criollos at opbygge netværk og finansiere politiske handlinger, herunder støtte til uafhængighedskampe i begyndelsen af 1800-tallet.

Rolle i uafhængighedsbevægelserne

Mange ledere af de latinamerikanske uafhængighedsbevægelser var criollos. Kombinationen af ulig adgang til magt, økonomisk ressourcestyrke og påvirkning fra oplysningstidens ideer skabte grobund for krav om selvstyre. Kendte eksempler på criollo-ledere omfatter blandt andre Simón Bolívar og Miguel Hidalgo, som spillede centrale roller i henholdsvis det nordlige Sydamerika og Mexico.

Det er vigtigt at bemærke, at uafhængighedsprocessen var kompleks: nogle criollos ønskede fulstændig brud med Spanien, mens andre søgte bedre rettigheder og positioner inden for det koloniale system. Efter uafhængigheden overtog mange criollos stillinger som den nye statslederelite, hvilket i visse tilfælde førte til fortsatte sociale uligheder.

Kulturel identitet og sprog

Criollo-identiteten kunne være kulturelt markant: lokale traditioner, mad, musik og sociale normer udviklede sig ofte forskelligt fra Spanien. I nogle regioner brugtes betegnelsen også om kulturelle udtryk, fx comida criolla (lokal køkkentradition) i lande som Peru og Cuba.

Samtidig må man skelne mellem det spanske ord criollo og den bredere internationale anvendelse af "creole/kreolsk" om sprog og etniske grupper i Afrika, Haiti, det karibiske område og andre tidligere kolonier. Disse betydninger hænger ikke nødvendigvis sammen historisk og beskriver ofte creolesprog eller grupper med blandet afrikansk, europæisk og lokal oprindelse.

Moderne brug af termen

I dag bruges ordet criollo forskelligt afhængigt af land og kontekst. I nogle sammenhænge henviser det historisk til de koloniale eliteslag; i andre bruges det i kulturelle eller kulinariske betydninger. Desuden kan lignende ord i andre sprog, fx portugisisk crioulo, have andre nuancer og historiske implikationer.

Sammenfatning

  • Criollos var lokalfødte personer af spansk afstamning i de spanske kolonier, som indtog en høj, men ikke øverste, plads i det koloniale kastesystem.
  • De havde ofte økonomisk magt og spillede en central rolle i de sociale og politiske omvæltninger, især under uafhængighedsbevægelserne i begyndelsen af 1800-tallet.
  • Betegnelsen bør ikke forveksles med den brede internationale brug af ordet "kreolsk", som kan dække sprog, etniske grupper eller kulturelle praksisser uden direkte relation til det spanske kolonialsystem.