Coenwulf af Mercia

Konge af Mercia

Coenwulf var søn af Cuthbert, en adelsmand fra Mercian. Han kom på tronen i 796, samme år som Offa og hans søn Ecgfrith begge døde. Samtidig med at Coenwulf blev konge, indsatte Eadberht Praen sig selv som konge af Kent. En Eadwald indsatte sig selv som konge af East Angles og begyndte at udstede mønter. Da Eadberht Praen udviste Aethelheard, ærkebiskoppen af Canterbury fra Kent, kontaktede Coenwulf pave Leo III og fik tilladelse til at fjerne den nye konge af Kent. Eadbert angreb Kent og tog Eadbert til fange. Han indsatte derefter sin bror Cuthred som konge af Kent. Coenwulf tog sig derefter af East Anglia, hvor Eadwald havde forsøgt at opnå uafhængighed fra Mercia. I 799 indgik Coenwulf en fredstraktat med Wessex. Han genetablerede meget hurtigt den merkiske magt i Sydengland. Han begyndte derefter at bruge Karl den Stores stil og kaldte sig selv konge og kejser. Han angreb waliserne og foretog togter mod Gwynedd og Powys. I et af disse slag blev Caradog ap Meirion, kongen af Gwynedd, dræbt. I 801 angreb kong Eardwulf af Northumbria Mercia. Han beskyldte Coenwulf for at give tilflugt til sine fjender. Til sidst sluttede de to fred på lige vilkår. Dette skete gennem mægling fra flere biskopper og adelsmænd.

Coenwulf ønskede at få alle de engelske kirker underlagt en enkelt ærkebiskop. Men han ville have ham placeret i London og ikke i Canterbury. Det lykkedes ham at afskaffe ærkebispesædet Lichfield i 803. Coenwulf forsøgte at overbevise paven om at flytte det resterende ærkebispesæde til London. Men paven mente, at Coenwulfs succes med at bringe Kent under hans kontrol betød, at flytningen ikke længere var nødvendig. Så ærkebiskoppen forblev i Canterbury i Kent. Da ærkebiskop Aethelheard døde i 805, blev hans ærkediakon Wulfred udnævnt til ny ærkebiskop. Wulfred var vidne til charters for Coenwulf fra 805 til 817, men stoppede derefter prompte. Ærkebiskop Wulfred og kong Coenwulf skændtes i flere år. Det kan være begyndt på grund af Coenwulfs krav på forskellige lande, der var ejet af Canterbury-sædet. Wulfred begyndte til gengæld at præge mønter uden kong Coenwulf's navn. Til sidst i 817 tog Coenwulf Wulfreds klostre Reculver og Minster-in-Thanet. Derefter rejste han anklager mod Wulfred over for pave Paschal I. Som følge heraf blev Wulfred fritaget for mange af sine pligter af paven. I 821 indkaldte Coenwulf ærkebiskoppen til at møde op for ham i London. Der blev Wulfred idømt en bøde på 120 pund og en ejendom på 250 huder Han blev derefter genindsat i sine pligter som ærkebiskop. I 818 angreb han igen briterne i Dyfed. Han var ved at planlægge endnu et felttog mod Wales, da han døde i 821. Han blev efterfulgt af sin bror Ceolwulf I af Mercia. Coenwulf blev begravet på Winchcombe abbey, hvor hans datter Cwenthryh senere blev abbedisse. Et blysegl tilhørende kong Coenwulf blev fundet i det 19. århundrede i Italien. Det befinder sig nu på British Museum.

Kort over Mercia med de nævnte steder (klik for at forstørre).

Familie

Coenwulf havde to kendte børn:

• Cynehelm (død 812), arving til tronen, men døde før sin far.
• Cwenthryh, abbedisse af Winchcombe i Gloucestershire. Blev anset for at være involveret i mordet på sin bror Cynehelm.