Coenwulf (også stavet Cenwulf og Kenulf) (død 821) var en adelsmand fra Mercia og konge af Mercia fra december 796 til sin død. Han hævdede at være en efterkommer af en Cenwalh, en bror til Penda og Eowa. Den pludselige død af kong Ecgfrith af Mercia var mistænkelig og gavnede helt sikkert Coenwulf, men han blev aldrig formelt anklaget. Coenwulf viste sig at være en stærk konge, som hurtigt genetablerede Mercians dominans i Sydengland. Han var den sidste af de merciske overherrer eller bretwaldas.

Regering og militære aktioner

Coenwulfs regeringstid var præget af både militære aktioner og diplomati. I kølvandet på Offas og Ecgfriths død måtte han genvinde kontrol over områder, der havde gjort oprør eller søgt uafhængighed. Han førte kampagner mod konger og oprørsledere i Kent, East Anglia og mod walisiske fyrster for at sikre Mercians overherredømme i Sydengland. Disse aktioner var ofte rettet mod at genindsætte eller udpege loyale underkonger og at beskytte merciske grænser.

Kirkepolitik og forholdet til paven

Kirken var et vigtigt redskab i Coenwulfs politik. Efter Offas forsøg på at lave et ærkebispesæde i Lichfield (for at mindske Canterburys indflydelse) arbejdede Coenwulf aktivt for at få genoprettet Canterburys traditionelle status. Dette skete gennem forhandlinger og korrespondance med paven; der findes bevaret breve og dokumenter, som viser Coenwulfs kontakt med pavestolen. Omkring begyndelsen af 800-tallet lykkedes det i praksis at genoprette Canterburys forrang, hvilket var en vigtig sejr for både den engelske kirke og for mercisk prestige.

Administration, skriftlige kilder og møntvæsen

Coenwulf efterlod en række skriftlige dokumenter og et rigt møntfund, som historikere i dag bruger til at forstå hans styre. Han udstedte mange charters (jordeedskaber) til klostre og adelsmænd, og hans navneforekomst på mønter viser, at han sikrede økonomisk kontrol i vigtige byer som London og andre handelscentre. Møntningen under Coenwulf fortsatte den silverbasis, som Offa havde udviklet, og hans mønter er fundet over store dele af Sydengland.

Indre forhold og familie

Coenwulf brugte ægteskab, indsættelse af slægtninge som underkonger og klosterpatronage som midler til at konsolidere magten. Der er kilder, der nævner medlemmer af hans familie i religiøse stillinger og lokale magtpositioner, hvilket var almindelig praksis for kongelige for at styrke dynastiske bånd. Trods hans lange regeringstid blev Mercia efter hans død ikke i stand til at bevare samme niveau af overherredømme — interne stridigheder og nye regionale kræfter svækkede efterfølgende mercisk dominans.

Død, efterfølgelse og eftermæle

Coenwulf døde i 821. Han blev efterfulgt af Ceolwulf I, som regerede i en kort periode (821–823). Eftermælet af Coenwulfs regering er blandet: han lykkedes med at genetablere og bevare mercisk overherredømme i flere årtier efter Offa, men hans død markerede også begyndelsen på en langsom tilbagegang for Mercia, idet andre kongedømmer — især Wessex — senere blev stærkere. Samtidig er han husket som en aktiv konge, der kombinerede militær magt, kirkelig politik og økonomisk administration for at bevare sit rige.

Kilder og eftertid

Kendskabet til Coenwulf bygger på samtidige kronikler, bevarede breve (herunder korrespondance med paven), skriftlige charters og møntfund. Disse kilder viser en hersker, der både agerede som krigsherre og administrator, og som spillede en central rolle i den sidste periode, hvor Mercia fungerede som den dominerende magt i det sydlige England.