Graffiti: Definition, betydning, kunst, tag og lov
Graffiti: Læs om definition, betydning, kunst, tags og lovgivning — fra street art til vandalisme, rettigheder og konsekvenser.
Graffiti er mærker, ridser eller tegninger, der er lavet på en overflade på et offentligt sted. Det er ofte lavet med maling eller spraymaling (maling, der sprøjtes ud fra en dåse). Et enkelt mærke kan kaldes en graffito, men ordet graffiti bruges normalt i flertal, hvilket betyder, at der er flere mærker eller værker på et sted.
Graffiti kan tage form af kunst, tegninger eller ord. Når det udføres uden ejerens tilladelse, betragtes det som vandalisme. Nogle gange er det blot en persons navn eller et uhøfligt ord. Nogle gange er det en offentlig politisk protest, fordi graffiti er ulovlig uden tilladelse.
Typer og teknikker
Graffiti dækker over mange stilarter og teknikker. Nogle af de mest almindelige er:
- Tag: En hurtig signatur eller kælenavn skrevet med én farve — ofte kunstnerens "navn".
- Throw-up: En mere kompleks signatur end et tag, normalt to farver og hurtigere end et stort maleri.
- Piece (piece = masterpiece): Et større, farverigt værk med skygge, baggrund og fyld; kan tage timer eller dage.
- Stencil: Skabeloner, der gør det muligt at reproducere samme motiv hurtigt (bruges fx af kendte street art-kunstnere).
- Wheatpaste/plakat: Limede plakater eller prints, der limes op på vægge.
Tag og signatur
Tagget er ofte den enkleste og mest udbredte form for graffiti: kunstnerens navn eller alias skrevet med personlig stil. Et tag fungerer som identifikation og kan indikere tilhørsforhold til en crew (gruppe af graffiti-skrivere). I graffitikulturen er respekt, synlighed og "at blive set" vigtige elementer — derfor konkurrerer mange om at få deres tag på synlige steder.
Graffiti som kunst og kultur
Graffiti rummer både æstetiske og sociale dimensioner. For nogle er det ren visuel kunst eller en måde at gøre en by mere farverig. For andre er det et middel til politisk ytring, identitetsdannelse eller protest mod samfundets normer. Graffiti har også udviklet en stærk subkultur med egne regler, jargon og æreskoder.
Der er en tydelig skillelinje mellem street art (ofte bestilt eller accepteret, nogle gange med politisk budskab) og ulovlig graffiti; grænserne kan dog være flydende, og mange kunstnere bevæger sig mellem begge verdener.
Lov og konsekvenser
Når graffiti udføres uden tilladelse, betragtes det som skadegørelse i mange lande og kan få juridiske konsekvenser. Typiske følger kan være:
- Bøder og erstatningskrav for rengøring og genopretning af ejendom.
- Kriminelle sigtelser, som i nogle tilfælde kan føre til betinget eller ubetinget fængsel, afhængig af omfang og gentagelse.
- Påbud om at fjerne eller dække graffiti for egen regning.
Kommuner og ejere af privat ejendom kan desuden bruge hurtig rengøring, anti-graffiti-belægninger eller overvågning for at forhindre gentagelser.
Sikker og lovlig praksis
Hvis du er interesseret i graffiti som kunstform, er der ansvarlige og lovlige måder at arbejde på:
- Samarbejd med lokale myndigheder eller ejere om godkendte vægge og projekter.
- Deltag i organiserede murprojekter, festivals eller workshops.
- Brug godkendte materialer og sikkerhedsudstyr (åndedrætsværn ved spraymaling, handsker).
Bemærkelsesværdige navne og indflydelse
Graffiti og street art har påvirket samtidskunsten og populærkulturen. Nogle kunstnere er blevet internationalt kendte og har taget arbejdet ind i gallerier og offentlige bestillingsværker. Kendte navne omfatter fx Banksy (stencil-baseret street art), Jean-Michel Basquiat (startede som graffitikunstner under navnet SAMO) og Keith Haring (kendt fra offentlige tegninger og vægmalerier).
Afsluttende bemærkninger
Graffiti er en kompleks fænomén med både kreative, sociale og juridiske sider. Det kan være kunst, kommunikation, protest eller hærværk — ofte afhængig af kontekst, tilladelse og udførelse. For byer og borgere handler balancen om at skabe plads til kreativitet uden at acceptere skader på andres ejendom.
Graffiti i Rom, Italien
"De tre sjove typer vender tilbage" Af den hollandske graffitikunstner Ces53
Historie
Graffiti er blevet fundet i meget gamle byer. I Romerriget skrev folk f.eks. beskeder og tegnede karikaturer på væggene.[] Graffiti findes også mange steder. Nogle mennesker laver vægmalerier af graffiti i stedet for blot at skrive et enkelt mærke et sted. Det blev brugt til noget godt i stedet for til hærværk. Den enkleste graffiti er nok, når en person skærer (eller ridser) navnet på en elsker på et træ med en kniv.
I dag er mange graffiti meget komplicerede blandinger af skrift og billeder. De bliver undertiden lavet af bander og påført med spraymaling på bygninger, broer, gadeskilte og andre områder. De er ofte underskrevet med et tag (i graffiti-slang, en signatur), som er en særlig form.
Graffiti kan opfattes som en del af hiphop eller gadeprotester. Det er ofte, men ikke altid, ulovligt. Nogle byer har små områder, hvor man kan lave graffiti. Nogle gange er graffiti meget smuk. Nogle mennesker betragter graffiti ikke kun som noget dårligt, men også som noget godt, som kunst. Nogle mennesker betaler graffitikunstnere for at lave graffiti på deres bygninger. I 1980'erne blev nogle graffitikunstnere som Keith Haring meget berømte.
Moderne graffiti blev berømt i New York City i begyndelsen af 1970'erne af arbejderklassens børn. De kaldte det "skrivning" og kaldte sig selv "writers". I en artikel i New York Times fra 1971 blev udtrykket "graffiti" for første gang brugt som betegnelse for den nye kunsteksplosion i byerne, der var ved at blive populær i New York City. Denne periode i begyndelsen af 1970'erne er kendt som "den oprindelige skole". Senere i 1980'erne er den næste generation af graffitikunstnere kendt som "Old School".
En person rydder op efter graffiti i Stockholm
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er graffiti?
A: Graffiti refererer til mærker, ridser eller tegninger, der er lavet på en overflade på et offentligt sted.
Q: Hvordan skabes graffiti normalt?
A: Graffiti skabes normalt med maling eller spraymaling, der sprøjtes ud fra en dåse.
Q: Hvad er en graffito?
A: En graffito er et enkelt mærke af graffiti på en overflade.
Q: Hvad er de forskellige former for graffiti?
A: Graffiti kan tage form af kunst, tegninger eller ord.
Q: Hvornår betragtes graffiti som hærværk?
A: Graffiti betragtes som hærværk, når det er lavet uden ejerens samtykke.
Q: Er graffiti altid en politisk protest?
A: Nej, graffiti kan være noget så simpelt som en persons navn eller et groft ord. Men det kan også være en offentlig politisk protest, fordi det er ulovligt uden tilladelse.
Q: Hvad betyder det at få tilladelse fra ejeren af ejendommen?
A: Det er vigtigt at få ejerens tilladelse, fordi graffiti uden tilladelse betragtes som hærværk og kan få juridiske konsekvenser.
Søge