AlegsaOnline.com

Tikhon Khrennikov (1913–2007) – russisk komponist og sovjetisk musikleder

Tikhon Khrennikov (1913–2007): russisk komponist og magtfuld sovjetisk musikleder, kendt for 1948-konferencen og kontroversielle politiske valg under Stalin.

Forfatter: Leandro Alegsa

17-03-2026

Tikhon Khrennikov (født Yelets, Russiske Imperium, 10. juni 1913; død Moskva, 14. august 2007) var en russisk musiker. Han var komponist og pianist. Khrennikov skrev en lang række værker — blandt andet orkestermusik, kammermusik, sange, scenemusik og filmmusik — som blev udbredt i Sovjetunionen, men i mindre grad i vestlige lande.

Liv og karriere

Khrennikov studerede musik og begyndte sin karriere som komponist og pianist i 1930'erne. Han opnåede hurtigt positioner inden for det musikalske institutionsliv og blev en central figur i den officielle sovjetiske musikscene. Som komponist modtog han adskillige statslige priser og officielle hædersbevisninger, hvilket var almindeligt for kunstnere, der arbejdede tæt sammen med myndighederne.

Roller i sovjetisk musikpolitik

Han blev tidligt involveret i musikpolitikken i sit land, som dengang var Sovjetunionen. I 1948 blev Khrennikov sekretær for Unionen af sovjetiske komponister — et embede han beholdt gennem flere perioder helt frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. På denne post var han en effektiv administrator, organisator og mægler mellem komponister og politiske myndigheder. Som leder havde han stor indflydelse på, hvilke værker der blev opført, og hvilke komponister der kunne få adgang til ressourcer og offentlige opgaver.

Et af de mest omdiskuterede kapitler i hans karriere var hans rolle i den kulturpolitiske kampagne i 1948 (ofte omtalt i forbindelse med Zhdanov-politikken), hvor nogle af de mest anerkendte sovjetiske komponister, bl.a. Sjostakovitj og Prokofiev, blev stærkt kritiseret og tvunget til at afgive selvkritik og love at ændre deres kunstneriske retning. Mange i Vesten og blandt komponistkolleger så Khrennikov som en pådriver for disse censurtiltag; andre pegede på, at han i nogle tilfælde forsøgt at afbøde skader eller beskytte enkeltpersoner inden for de begrænsninger, systemet satte.

Konsekvenser og eftermæle

I Sovjetunionen, og især under Stalin, var musikere nødt til at være meget forsigtige med, hvad de gjorde, og hvordan de komponerede. Musik skulle ligesom alle andre kunstarter få folk til at føle, at de var heldige at leve i et stort land som Sovjetunionen. Hvis komponister skrev musik, som politikerne ikke kunne lide eller forstå, blev livet meget svært for dem: De fik ikke lov til at komponere, og deres musik kunne ikke blive opført. De kunne endda blive sendt i fængsel. Tikhon Khrennikov blev sekretær for Unionen af sovjetiske komponister i 1948, på det tidspunkt, hvor Stalin var diktator. Han fortsatte i dette job indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Han sørgede for, at alle musikere adlød deres politiske ledere.

Det er svært for os i dag at bedømme Khrennikovs handlinger retfærdigt. Han overlevede, fordi han gjorde, hvad han fik besked på af sovjetiske diktatorer. Efter Sovjetunionens sammenbrud forsøgte han at sige, at han var ked af det, han havde gjort. Det er vanskeligt at vurdere, om han virkelig mente det. Mange musikere og historikere forholder sig fortsat splittet: nogle mener, at han handlede som et redskab for et undertrykkende system; andre mener, at han også bidrog til at holde musiklivet i gang og i visse tilfælde hjalp kolleger i en hård tid.

Værker og musikalsk stil

Khrennikovs musik er typisk tonal og ofte lettilgængelig, formet af de krav til «socialistisk realisme», som sovjetisk kulturpolitik stillede. Hans produktion indeholder værker for orkester, kor, kammerensembler, teater og film. Mange af hans kompositioner blev hyppigt spillet i Sovjetunionen og brugt i officielle sammenhænge; i Vesten har interessen for hans musik været mere begrænset, men der findes stadig opførelser og optagelser, som giver indblik i hans håndværk og æstetik.

Afsluttende bemærkninger

Tikhon Khrennikov forbliver en kontroversiel figur i musikhistorien: både anset som en effektiv organisator, en produktiv komponist og som en aktør i et system, der begrænsede kunstnerisk frihed. Forståelsen af hans liv og arbejde kræver, at man tager højde for de politiske, sociale og kulturelle betingelser, han virkede inden for.

Liv og karriere

Tichon Khrennikov blev født som det yngste af ti børn i en familie af hestehandlere i byen Yelets i den russiske provins Lipetsk i det centrale Rusland. Hans familie begyndte at lære ham at spille guitar og mandolin. Da han var ni år gammel, begyndte han at lære klaver, og da han var 13 år gammel, begyndte han at komponere. Tre år senere blev han sendt til Gnesin Academy of Music, hvor han studerede hos komponisten Mikhail Gnesin. I 1932 gik han videre til konservatoriet i Moskva. Han studerede komposition hos Vissarion Shebalin og klaver hos den berømte lærer Heinrich Neuhauss, som senere blev lærer for Emil Gilels og Sviatoslav Richter.

Hans tidlige værker omfatter en symfoni, en klaverkoncert og en opera baseret på bogen Into the Storm, der var baseret på romanen Loneliness, en af Stalins yndlingsbøger. Hans musik var altid glad og energisk. Han skrev musik til 22 film og mange patriotiske sange. Han gjorde alt, hvad han kunne for at behage Stalin, og snart blev han sekretær for Unionen af sovjetiske komponister.

I 1948 ledede han en konference, hvor Sjostakovitj, Prokofiev, Myaskovskij og Shebalin (som havde været hans lærer) fik at vide, at de var dårlige "formalister". Ordet "formalist" har ingen betydning i musikken, men det blev brugt af politikerne til at beskrive enhver, der ikke adlød politikernes retningslinjer. Khrennikov sagde på konferencen, at "vi vil stoppe alle manifestationer af formalisme og folkelig dekadence".

Sjostakovitj havde givet Khrennikov nogle venlige råd om sin opera Into te Storm, men Khrennikov havde været vred over at blive kritiseret, og nu kunne han få sin egen ryg igen. Sjostakovitj fremsatte satiriske bemærkninger om Khrennikov i en opera Rayok, som han aldrig viste til nogen, og som blev fundet blandt hans papirer efter hans død i 1975.

Efter Sovjetunionens fald udgav Khrennikov bogen That's the Way It Was. I denne bog siger han, at alle skulle overholde de politiske regler, og at han blot gjorde, som alle andre gjorde. Derefter skrev han dog nogle dårlige ting om Sjostakovitj. Khrennikov havde også været en fjende af komponisten Alfred Schnittke. Han forbød, at hans musik blev spillet, og blev rasende, når den blev opført i andre lande. Han forbød også musik af andre komponister, som nu er blevet berømte, såsom Sofia Gubaidulina og Viktor Suslin.

Khrennikov var dog ikke kun dårlig. Han støttede Sjostakovitj og Prokofiev i forbindelse med Stalinprisuddelingen i 1950'erne. Han inviterede også Stravinskij, der var blevet sendt i eksil til USA, til at besøge Sovjetunionen igen i 1962.

Da han var i firserne, fortsatte Khrennikov med at komponere mange komiske operaer, operetter og balletter. De havde altid melodier, som var lette at nyde for folk.

Den sovjetiske stat gav ham mange priser for sit arbejde: tre Stalinpriser, en statspris fra Sovjetunionen og en Leninpris. Inden sin død fik han endda en pris af Vladimir Putin, hvilket får det til at se ud som om Rusland måske er ved at vende tilbage til sine tidligere værdier.

Han døde i Moskva i en alder af 94 år.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Tikhon Khrennikov?

A: Tikhon Khrennikov var en russisk musiker, komponist og pianist, der blev født i det russiske imperium i 1913 og døde i Moskva i 2007.

Spørgsmål: Hvad gjorde han, som gjorde ham særligt kendt?

A: Han huskes især for det, han gjorde på en ubehagelig konference i 1948, hvor nogle af de mest berømte sovjetiske komponister, herunder Sjostakovitj og Prokofiev, blev tvunget til at sige, at de beklagede den musik, de havde skrevet, og at de ville komponere bedre musik i fremtiden.

Spørgsmål: Hvordan var musikerne nødt til at være forsigtige under Sovjetunionen?

A: I Sovjetunionen, især under Stalin, var musikere nødt til at være meget forsigtige med, hvad de komponerede, da musikken skulle få folk til at føle sig heldige over at leve i et stort land som Sovjetunionen. Hvis komponister skrev musik, som politikerne ikke kunne lide eller forstå, blev livet meget svært for dem, da deres musik ikke kunne opføres, og de kunne endda blive sendt i fængsel.

Spørgsmål: Hvilken stilling havde Tikhon Khrennikov fra 1948-1991?

A: Fra 1948-1991 var Tikhon Khrennikov sekretær for Unionen af sovjetiske komponister, mens Stalin var diktator.

Spørgsmål: Hvordan kan vi bedømme hans handlinger retfærdigt i dag?

A: Det er svært for os i dag at bedømme hans handlinger retfærdigt, da han overlevede ved at gøre, hvad han fik besked på af sovjetiske diktatorer. Efter Sovjetunionens sammenbrud forsøgte han at sige, at han var ked af det, han havde gjort, men det er svært at vurdere, om denne undskyldning var ægte eller ej.

Spørgsmål: Hvilken slags budskab skulle kunsten formidle i denne periode?

A: I denne periode var kunsten nødt til at formidle et budskab om, at folk skulle føle sig heldige, når de levede i et stort land som Sovjetunionen.