Græsk myte: De fem tidsaldre – fra gylden tid til jernalder
Opdag den græske myte om de fem tidsaldre — fra gyldne guder til jernalderens elendighed. Hesiods fortælling om helte, tragedie og menneskets forfald.
Menneskets tidsaldre er en gammel græsk myte, der inddeler verdenshistorien i fem tidsaldre. I de første tidsaldre levede menneskene tæt på guderne og var lykkelige. I de sidste tidsaldre har guderne forladt verden, og menneskene lever i smerte og ulykkelighed. Denne myte blev første gang nedskrevet af den græske digter Hesiod for ca. 2700 år siden.
- I den gyldne tidsalder levede menneskene sammen med guderne i fred. Platon sagde, at der også var dæmoner i denne tidsalder, som var gode og hjalp menneskene. De blev alle styret af Kronos.
- I sølvalderen levede mennesker i hundrede år som børn og kæmpede mod hinanden, da de blev voksne. De nægtede at tilbede Kronos' søn Zeus, så han dræbte dem alle.
- I bronzealderen kæmpede mennesker hele tiden mod hinanden. De er alle blevet dræbt i deres egne krige.
- I den heroiske tidsalder levede halvguder og helte blandt mennesker. Perseus, Herakles og Argonauterne levede i denne tidsalder. Den sluttede efter den trojanske krig.
- I jernalderen forlod guder og andre overnaturlige væsener menneskene. Som følge heraf har menneskene glemt deres dyder og har levet i elendighed. Det var den tidsalder, hvor Hesiod selv levede.
Den romerske digter Ovid skrev også om menneskets tidsaldre for omkring to tusind år siden, men han nævnte ikke heltealderen.
Baggrund og kilder
Selvom ovenstående opsummerer mytens hovedtræk, stammer detaljerne fra forskellige antikke forfattere. Den græske digter Hesiod omtaler tidsalderne i værker som "Værker og Dage" og i dele af den ældre fortælling om verdens røtter. Hos Hesiod er der en stærk moraliserende tone: han bruger tidsaldrene til at beskrive en gradvis forværring af menneskets vilkår og dyder, så hans egen tid (jernalderen) fremstår som særlig svær. Senere tænkere som Platon bidrog med egne detaljer (fx de gode dæmoner i den gyldne tidsalder), og den romerske digter Ovid gengav en variant i "Metamorphoses", hvor han dog udelader heltealderen.
Hvad karakteriserer hver tidsalder?
- Gyldne tidsalder: Ifølge myten var dette en tid uden nød og arbejde, hvor mennesker levede i harmoni med guderne. Føde og overflod var rigelig, og døden indtraf nærmest som en stille søvn. Kronos (Titanen) ses som herskeren i denne fase, og senere filosoffer som Platon taler om gode dæmoner, der viderebringer gudernes vilje og hjælper mennesker.
- Sølvalderen: Her ændres forholdet til guderne. Menneskene er mindre fromme og lever kortere, først som langvarige børn og så som stridende voksne. Ifølge myten fører deres mangel på ære overfor guderne til, at Zeus kaster dem omkuld.
- Bronzealderen: Karakteriseret ved krig og vold. Mennesker i denne fase er hårde og krigeriske — sat på mytisk vis i forbindelse med bronzen (våben og rustning). De ødelægger til sidst hinanden i endeløse kampe.
- Heroiske tidsalder: En undtagelse i rækken, hvor helte og halvguder træder frem. Mytiske figurer som Perseus, Herakles og Argonauterne hører hjemme her, og tidsalderen forbindes med storslåede bedrifter og legendariske krige (fx den trojanske krig). I nogle versioner belønnes disse helte efter døden med et ophold i Lykkernes Ø eller lignende paradisiske steder.
- Jernalderen: Hesiod beskriver denne som den værste tilstand: guderne er trukket tilbage, mennesker har mistet deres dyder (dyder og har), og livet er præget af slid, uretfærdighed og sorg. Hesiod fremstiller det som en tilstand, der kun forværres — en advarsel og en kritik af hans egen generations moralske forfald.
Tolkning og efterliv
Tidsaldermyten kan læses både bogstaveligt som en forklaring på verdens tilstande og symbolsk som et billede på moralsk tilbagegang. Den antyder en lineær forringelse fra en idyllisk begyndelse til en hård nutid, men i andre kulturer findes tilsvarende cykliske forestillinger (fx de hinduistiske yugaer). Myten har haft stor indflydelse i vestlig litteratur og kunst — fra antikken over middelalderen til renæssancen og moderniteten — og bruges ofte som et billede på tab af uskyld eller som en kritik af samtiden.
Det er vigtigt at huske, at de fem tidsaldre er mytologiske og ikke historiske perioder i moderne forstand. De siger mere om de værdier og bekymringer, som oldtidens forfattere ønskede at udtrykke, end om konkret historisk udvikling.
Relaterede sider
- Fem sole
- Yuga
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er menneskets alder?
A: Menneskealderen er en gammel græsk myte, der inddeler verdenshistorien i fem tidsaldre.
Spørgsmål: Hvem skrev først om menneskets tidsalder?
A: Menneskets tidsalder blev først nedskrevet af den græske digter Hesiod for ca. 2700 år siden.
Spørgsmål: Hvad skete der i den gyldne tidsalder?
A: I guldalderen levede menneskene sammen med guderne i fred og blev regeret af Kronos. Der var også dæmoner, som var gode og hjalp menneskene.
Spørgsmål: Hvad skete der i sølvalderen?
A: I sølvalderen levede mennesker i hundrede år som børn og kæmpede mod hinanden, da de blev voksne. De nægtede at tilbede Zeus, så han dræbte dem alle.
Spørgsmål: Hvad skete der i bronzealderen?
A: I bronzealderen kæmpede mennesker mod hinanden hele tiden og er blevet dræbt i deres egne krige.
Spørgsmål: Hvem levede i heltealderen?
A: I heltealderen levede halvguder og helte blandt mennesker som Perseus, Herakles og Argonauterne. Den sluttede efter den trojanske krig.
Spørgsmål: Hvad skete der i jernalderen?
A: I jernalderen forlod guder og andre overnaturlige væsener menneskene, hvilket fik dem til at glemme deres dyder og leve i elendighed. Det var også dengang Hesiod selv levede
Søge