Urho Kekkonen — Finlands præsident (1956–1982) og udenrigspolitisk leder
Urho Kekkonen — Finlands præsident 1956–1982: stærk udenrigspolitisk leder bag Paasikivi‑Kekkonen-doktrinen, neutralitet og underskriver af Helsinki‑aftalerne.
Urho Kaleva Kekkonen (3. september 1900 - 31. august 1986) var Finlands præsident mellem 1956 og 1982. Inden da var han også Finlands statsminister flere gange og en af landets mest indflydelsesrige politikere i det 20. århundrede.
Tidlige år og baggrund
Kekkonen blev født i Pielavesi og voksede op i en tid med politisk uro. Han deltog i den finske borgerkrig på den hvide side. Efter krigen studerede han jura ved universitetet og arbejdede senere i det finske hemmelige politi, hvor han tidligt markerede sig som en stærk modstander af kommunisterne. Senere i sin karriere stod han også imod den militante højrefløj og fascisterne.
Indenrigspolitisk karriere
Kekkonen blev indenrigsminister i 1937, og i denne rolle forsøgte han at forbyde det nationalistiske og paramilitære parti IKL (Isänmaallinen Kansanliike). Efterkrigsårene gav ham flere regeringsposter; i 1950 blev han for første gang Finlands statsminister. Han var kendt for sin politiske dygtighed, evne til at bygge alliancer og for at bruge præsidentembedets og regeringens beføjelser aktivt i landets politiske liv.
Præsident og udenrigspolitisk leder
Efter præsident Juho Kusti Paasikivi blev Kekkonen valgt til Finlands præsident i 1956. Sammen med Paasikivi formulerede han den udenrigspolitiske doktrin, kendt som "Paasikivi-Kekkonen-linjen", der havde til formål at sikre Finlands overlevelse som et uafhængigt, suverænt, demokratisk og kapitalistisk land i umiddelbar nærhed af Sovjetunionen. Som ledende skikkelse søgte Kekkonen stabile og pragmatiske relationer til Sovjetunionen for at beskytte Finlands sikkerhed og nationale interesser.
Kekkonen arbejdede aktivt for, at Finland forblev et neutralt land under den kolde krig, hvilket betød, at det ikke var medlem af nogen militæralliance som NATO eller Warszawa-pagten. Hans udenrigspolitiske linje blev ofte omtalt som realpolitisk: Finland søgte at undgå konfrontation og i stedet opbygge praktiske samarbejdsrelationer både mod øst og vest.
Et af Kekkonens store internationale pejlemærker var hans rolle i forberedelsen og gennemførelsen af Helsinki-processen. Han stod i spidsen for Finland ved underskrivelsen af Helsinki-aftalerne i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) mellem de europæiske lande, USA og Sovjetunionen i 1975 — en aftale, som fik stor betydning for europæisk sikkerhed og menneskerettighedsspørgsmål.
Langt præsidentskab og indenlandsk kritik
Kekkonen sad som præsident i et usædvanligt langt åremål, og hans periode har i finsk historie fået betegnelsen "Kekkonen-tiden". Han blev genvalgt flere gange, og i 1973 vedtog det finske parlament en særlig beslutning, som forlængede hans præsidentperiode uden direkte præsidentvalg — et tiltag, der blev begrundet med behovet for kontinuitet i udenrigspolitikken, men som også vakte debat om demokratisk praksis.
Indenrigspolitisk udøvede Kekkonen stor indflydelse på regeringens sammensætning og på partipolitikken. Hans stærke position og metode til at styre politiske forløb førte til kritik om, at han undergravede parlamentariske processer og begrænsede politisk opposition. Samtidig mener mange, at hans håndtering af relationerne til Sovjetunionen var med til at sikre Finlands plads som selvstændig stat uden at blive trukket direkte ind i stormagternes konflikter.
Sygdom, tilbagetræden og arv
Urho Kekkonen blev syg i 1981 og trådte kort tid efter tilbage fra præsidentposten. Hans helbred svigtede i hans sidste embedsår, og han tilbagetrådte i begyndelsen af 1982. Han døde i 1986, 86 år gammel.
Kekkonens arv er kompleks og blandet: Han bliver af mange rost for at have bevaret Finlands uafhængighed, sikret stabilitet og fremmet landets internationale samarbejde, især gennem Helsinki-processen. Samtidig kritiseres han for at have koncentreret magt om præsidentembedet og for at have skubbet til demokratisk praksis i perioder. Hans tid som central politisk skikkelse har sat dybe spor i Finlands politiske historie.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Urho Kaleva Kekkonen?
A: Urho Kaleva Kekkonen var Finlands præsident fra 1956 til 1982 og Finlands statsminister før det.
Q: Hvor blev han født?
A: Han blev født i Pielavesi.
Spørgsmål: Hvad gjorde han under den finske borgerkrig?
Svar: Han deltog i den finske borgerkrig. Han var antikommunist og senere antifascist.
Spørgsmål: Hvad forsøgte han at gøre som indenrigsminister i 1937?
A: Som indenrigsminister forsøgte han at forbyde det fascistiske parti kendt som Den Patriotiske Folkebevægelse (IKL).
Spørgsmål: Hvornår blev han statsminister i Finland?
Svar: Han blev Finlands statsminister i 1950 efter Anden Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvad er "Passikivi-Kekkonen-linjen"?
A: "Passikivi-Kekkonen-linjen" er en udenrigspolitisk doktrin, der blev fastlagt af Kekkonen og Juho Kusti Paasikivi, og som havde til formål at bevare Finlands uafhængighed, demokrati og kapitalisme og samtidig være tæt på Sovjetunionen.
Spørgsmål: Hvilke resultater opnåede han under sin præsidentperiode?
A: Under sin præsidentperiode stod Urho Kekkonen i spidsen for udarbejdelsen af Helsingforsaftalerne mellem de europæiske lande, USA og Sovjetunionen i 1975. Desuden forsøgte han at holde Finland som et neutralt land under den kolde krig, hvilket betød, at det ikke var tilknyttet nogen militær alliance som NATO eller Warszawa-pagten.
Søge