Thaddeus Stevens (4. april 1792 - 11. august 1868) var en amerikansk republikansk leder. Han var et af de mest magtfulde medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus i midten af 1800-tallet og en central skikkelse i tiden omkring Den amerikanske borgerkrig og genopbygningen af USA.
Han var formand for det magtfulde House Ways and Means Committee. Stevens var en vittig, sarkastisk taler og en selvsikker partileder. Han dominerede Huset fra 1861 til sin død. Stevens var med til at skabe det 14. ændringsforslag til USA's forfatning og spillede en afgørende rolle i udformningen af love og politikker, der skulle beskytte de frigivne slavers rettigheder efter krigen.
Tidligt liv og karriere
Stevens blev født i 1792 i New England og uddannede sig til jurist. Han slog sig senere ned i delstaten Pennsylvania, hvor han gjorde karriere som advokat og kommanderede stor lokal indflydelse. Som advokat arbejdede han ofte for fattige klienter og opbyggede et ry som principfast og hårdt arbejdende retssagsmand.
Politisk virke og holdninger
Politisk var Stevens en af de mest konsekvente modstandere af slaveriet og blev en ledende skikkelse blandt de såkaldte "Radical Republicans" i Kongressen. Han kæmpede for fuld borgerlig ligestilling for afroamerikanere, for føderal beskyttelse af borgerrettigheder og for stemmeret til tidligere slaver. Hans mål var ikke blot afskaffelse af slaveriet, men også at sikre, at de frihedsrettigheder, som fulgte af friheden, blev håndhævet af den føderale regering.
Som formand for Ways and Means Committee og som indflydelsesrig medlem af andre udvalg arbejdede han for økonomiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skulle støtte genopbygningen af Sydstaterne under kontrol af Kongressen. Han var stærk modstander af præsident Andrew Johnsons mere eftergivende linje over for de tidligere konfødererede stater og spillede en central rolle i bevægelserne, der førte til Johnsons rigsretssag (impeachment).
14. ændringsforslag og genopbygningen
Stevens var en af arkitekterne bag det 14. ændringsforslag, som fastsatte føderal borgerret for alle personer født eller naturaliseret i USA og garanterede lig beskyttelse under loven. Han arbejdede også for lovgivning, der søgte at sikre undervisning, politisk deltagelse og økonomiske muligheder for frigivne slaver. Hans tilgang til genopbygningen var ofte principfast og kompromisløs: han mente, at Sydstaterne skulle holdes ansvarlige og ændres fundamentalt, før de kunne genoptage fuld status i Unionen.
Personligt liv og eftermæle
Stevens var kendt for sin skarpe tunge, store arbejdsomhed og for sin utrættelige kamp for retfærdighed, som han så den. Privat havde han et tæt forhold til Lydia Hamilton Smith, en frit kvinde, som mange samtidsfolk fandt kontroversiel. I sit testamente forsøgte Stevens at sikre støtte til offentlig undervisning og at hjælpe de fattigste — planer der efter hans død mødte både støtte og retlige udfordringer fra hans familie.
Hans indflydelse ligger i høj grad i hans rolle som drivkraft bag de tidlige føderale borgerretsbeskyttelser og i hans konsekvente krav om, at frihed skulle følges af reelle rettigheder. Stevens bliver i historien ofte fremstillet som en af de vigtigste forkæmpere for afroamerikanske borgerrettigheder i genopbygningsperioden, og hans arbejde påvirkede amerikansk lovgivning og politisk udvikling i årene efter borgerkrigen.