Robert Gascoyne-Cecil, 3. markgreve af Salisbury — britisk premierminister
Robert Gascoyne-Cecil, 3. markgreve af Salisbury — konservativ premierminister tre gange; formede britisk udenrigspolitik, flåde og kolonial ekspansion under Boerkrigen og Irlandsk konflikt.
Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil, 3. marquess of Salisbury KG GCVO PC FRS (3. februar 1830 - 22. august 1903) var en fremtrædende britisk konservativ politiker og premierminister i Det Forenede Kongerige. Han var kendt som Lord Robert Cecil før 1865 og som Viscount Cranborne fra 1865 til 1868, indtil han arvede titlen marquess of Salisbury.
Tidlig karriere og opstigning
Salisby (ofte omtalt blot som Salisbury) kom fra en gammel aristokratisk familie og trådte ind i politik i midten af 1800-tallet. Lord Cecil blev valgt til parlamentet i 1853 som medlem af det konservative parti. Han blev hurtigt en markant stemme i partiet og tjente i flere ministerposter i 1860'erne og 1870'erne. I 1866 var han (nu kaldet Viscount Cranborne) statssekretær for Indien under premierminister Lord Derby. Efter en kort tilbagetrækning vendte han tilbage til regeringen i 1874, nu som markgreve af Salisbury, og igen som statssekretær for Indien under premierminister Benjamin Disraeli. I 1878 blev Salisbury udpeget til udenrigsminister i Disraelis regering, en post hvor han gjorde sig særligt bemærket.
Premierminister i tre perioder
Salisbury var premierminister tre gange, i alt i over tretten år. Han fungerede ofte som sin egen udenrigsminister og havde dermed en stærk personlig kontrol over udenrigspolitikken.
- Første periode: 23. juni 1885 – 28. januar 1886. Denne regering var kortvarig, da konservative ikke havde et stabilt flertal.
- Anden periode: 25. juli 1886 – 11. august 1892. Her førte han en mere stabil konservativ regering.
- Tredje periode: 25. juni 1895 – 11. juli 1902. Denne periode dækkede blandt andet afslutningen af anden boerkrig og omfattende imperial administration og flådeopbygning.
Udenrigspolitik og imperiet
To store temaer prægede hans regeringstid: den internationale konkurrence mellem de europæiske magter om kolonier og indflydelse (den såkaldte "Scramble for Africa") og spørgsmålet om Irland.
Salisbury var kendt for sin forsigtige, realistiske udenrigspolitik. Han foretrak at bevare Storbritanniens handlefrihed frem for faste, bindende alliancer—en holdning ofte beskrevet som "splendid isolation"—og foretrak at løse internationale problemer ved balancepolitik og diplomati, samtidig med at han styrkede den kongelige flåde og det militære forsvar.
Under hans regeringer blev Afrika i stigende grad opdelt i kolonier og protektorater, og hans administration stod for udbygning af den koloniale styreform. Samtidig var Det Forenede Kongerige aktivt involveret i den anden boerkrig (1899–1902), en konflikt der satte store politiske og menneskelige spor i hjemlandet og i imperiet.
Indenrigspolitik og Irland
Den anden store udfordring var Irland, den irske nationalismes vækst og spørgsmålet om hjemmestyre (Home Rule). Salisbury og de konservative var generelt imod at give Irland et omfangsrigt parlamentarisk hjemmestyre, og dette spørgsmål førte til skarpe politiske sammenstød med hans store modstander, Gladstone, leder af det liberale parti og tre gange premierminister. Irlands stilling forblev en splittende politisk sag gennem hele slutningen af 1800‑tallet og ind i det 20. århundrede.
Reformer og institutioner
Salisbury deltog i oprettelsen af lokale og administrative institutioner, herunder i forbindelse med indførelsen af London County Council, som organiserede lokal forvaltning i hovedstaden. Hans regeringer arbejdede også med reformer, der skulle modernisere forvaltningen af kolonierne og styrke forsvaret.
Stil, indflydelse og eftermæle
Salisbury var en markant konservativ tænker, kendt for sin aristokratiske stil, intellektuelle baggrund og for at foretrække stabilitet frem for dramatiske sociale eksperimenter. Han styrede ofte udenrigsanliggenderne personligt og skrev gennem hele sin karriere artikler og essays til Quarterly Review, som senere er blevet redigeret og udgivet. Hans synspunkter havde stor indflydelse på konservativ tænkning i sin samtid.
Salisbury trådte tilbage den 11. juli 1902 og døde den 22. august 1903. De store spørgsmål i hans tid — kolonialisme, Irland og opdelingen af Afrika — fortsatte med at præge britisk politik i årtierne efter. Et punkt, som i hans egen tid ikke fik fuld opmærksomhed, var fremkomsten af militant tysk nationalisme, hvis konsekvenser i det 20. århundrede viste sig at blive katastrofale i form af to verdenskrige.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil?
Svar: Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil var en premierminister i Det Forenede Kongerige, som også var kendt som Lord Robert Cecil før 1865 og som Viscount Cranborne fra 1865 til 1868.
Spørgsmål: Hvor mange gange var han premierminister?
Svar: Salisbury var premierminister tre gange i i alt over tretten år.
Spørgsmål: Hvilket politisk parti tilhørte han?
Svar: Han tilhørte det konservative parti.
Spørgsmål: Hvilke stillinger havde han i regeringen, før han blev premierminister?
Svar: Før han blev premierminister, var Salisbury statssekretær for Indien under premierminister Lord Derby, udenrigsminister i Disraeli-regeringen og leder af det konservative parti.
Spørgsmål: Hvad var to vigtige emner i hans tid som premierminister?
Svar: To vigtige emner i hans tid som premierminister var kampen mellem de europæiske magter, der erobrede dele af Afrika (den såkaldte "Scramble for Africa"), og den irske nationalisme blandt katolikkerne i Irland.
Spørgsmål: Hvad foretog Salisbury sig, mens han var i embedet?
Svar: Mens han var i embedet, var Salisbury med til at oprette London County Council, opbygge Royal Navy og opdele Afrika i kolonier.
Spørgsmål: Hvilket stort problem, som ikke blev værdsat på det tidspunkt, opstod i hans embedsperiode?
A: Det store problem, der ikke blev værdsat på det tidspunkt under hans embedsperiode, var den fremvoksende militante tyske nationalisme, som senere skulle føre til to verdenskrige.
Søge