Benjamin Disraeli - britisk premierminister og forfatter (1804–1881)
Benjamin Disraeli (1804–1881) — britisk premierminister og romanforfatter; konservativ statsmand, unik som eneste premierminister af jødisk oprindelse, kendt som 1. jarl af Beaconsfield.
Benjamin Disraeli, 1. jarl af Beaconsfield (21. december 1804 - 19. april 1881), født Benjamin D'Israeli, var en fremtrædende britisk konservativ politiker, forfatter og statsmand. Han var finansminister (Chancellor of the Exchequer) i 1852, fra 1858–1859 og igen fra 1866–1868. Han var premierminister i Det Forenede Kongerige kort i 1868 og fra 1874–1880. Hans vigtigste politiske modstander og rival var William Ewart Gladstone. Udover sit politiske virke var Disraeli en produktiv romanforfatter og skrev også politiske biografier.
Disraeli blev født ind i en familie af jødisk oprindelse; familien lader til at have tilsluttet sig anglikanismen, og Benjamin blev døbt som anglikaner som barn. Han blev officielt konverteret til anglikanismen omkring 12-årsalderen, hvilket reelt fjernede de formelle hindringer, der ellers ville have forhindret hans politiske karriere. Han er fortsat den eneste premierminister i britisk historie med jødisk baggrund.
Tidlige år og forfatterskab
Disraeli voksede op i London i et intellektuelt hjem — hans far, Isaac D'Israeli, var en kendt forfatter og litterat. Benjamin Disraeli debuterede tidligt som forfatter og opnåede både opmærksomhed og kritik for sine tidlige romaner. Hans forfatterskab kombinerer politisk satire, social kritik og romanfigurer, der afspejler samtidens politiske konflikter og klasseforskelle.
Nogle af hans mest kendte romaner er:
- Vivian Grey (1826) – en satirisk debutroman om ambitiøs ung mand og det politiske liv.
- Coningsby (1844) – politik og partistrid, ofte set som et manifest for moderne konservatisme.
- Sybil, or The Two Nations (1845) – en skarp skildring af den sociale kløft mellem rig og fattig.
- Tancred (1847), Lothair (1870) og Endymion (1880) – senere værker med religiøse, politiske og romantiske temaer.
Han skrev desuden politiske biografier, herunder en indflydelsesrig biografi om Lord George Bentinck, som dokumenterede interne konservative kampe i 1800-tallet.
Politisk karriere og hovedværker
Disraeli trådte ind i Underhuset som konservativ parlamentsmedlem og blev hurtigt en markant figur på grund af sin retorik, sin politiske snarrådighed og evne til at formulere konservative idéer attraktivt for brede vælgergrupper. Som finansminister og senere som premierminister arbejdede han for at modernisere sit partis profil og vinde arbejderklassen og småborgerskabets respekt gennem sociale reformer kombineret med imperial politik.
Vigtige politiske resultater og initiativer i Disraelis karriere omfatter bl.a.:
- Reform- og udvidelse af vælgerretten: Disraeli spillede en central rolle i vedtagelsen af den anden Reform Act (1867), som væsentligt udvidede valgbarheden i England og Wales — et træk, der sigtede på at integrere nye vælgergrupper i det konservative felts attraktivitet.
- Social lovgivning: Under hans regering blev forskellige love vedtaget for at forbedre arbejdsvilkår, boligforhold og folkesundhed, herunder vigtige love i midten og slutningen af 1870'erne (fx Public Health Act 1875 og andre reformer vedtaget af konservative ministerier).
- Imperie- og udenrigspolitik: Disraeli førte en markant imperial politik. Et af hans mest kendte greb var køb af aktier i Suezkanalen i 1875 for at sikre Storbritanniens adgang til Indien, og han spillede en fremtrædende rolle ved Berlinerkongressen i 1878, hvor han søgte at beskytte britiske interesser i Europa og ved Middelhavet.
- Jarl af Beaconsfield: I 1876 blev han adlet som 1. jarl af Beaconsfield, en titel givet af dronning Victoria — et vidnesbyrd om hans position i både partiet og ved hoffet.
Stil, rivalisering og betydning
Disraeli var kendt for sin flamboyante personlighed, skarpe vidd og stærke sans for politik som scenekunst. Hans lange og berømte rivalisering med William Ewart Gladstone prægede victoriatidens politik og dannede ramme for mange offentlige debatter om etik, økonomi og imperium. Hvor Gladstone stod for liberal reform og moralistisk politik, formulerede Disraeli en konservativ vision, ofte omtalt som "one‑nation conservatism", der søgte samhørighed gennem social lovgivning og national stolthed.
Disraeli nød også et særligt forhold til dronning Victoria, som senere udtrykte stor beundring for ham. Hans politiske og litterære eftermæle er komplekst: han huskes både som en dygtig parlamentariker og statsmand, der styrkede Det Forenede Kongeriges globale position, og som en forfatter, hvis romaner fortsat studeres for deres kulturelle indsigt i 1800‑tallets England.
Senere år og død
Efter tabet ved valget i 1880 trådte Disraeli tilbage fra premierministerposten. Han døde den 19. april 1881 og blev bisat i Hughenden, Buckinghamshire, hvor hans hjem og gravsted blev et symbol på hans virke. Hans betydning i britisk historie består i samspillet mellem politisk taktisk snilde, social konservatisme og et aktivt forfatterskab, som sammen gjorde ham til en af Victoriatidens mest markante personligheder.
Politiske idéer
Disraeli opfandt ideen om "One Nation"-konservatisme, der skulle appellere til alle samfundslag. Det er en konservatisme, der værdsætter paternalisme og pragmatisme. Paternalisme betyder, at man tager sig af folk, og pragmatisme betyder, at det var praktisk og ikke ideologisk. Disraeli ønskede, at den skulle appellere til arbejderklassens mænd som en løsning på de stadig værre splittelser i samfundet. Denne idé var i modsætning til de liberale (eller "Whigs"), som var partiet for byeliten (pengestærke og veluddannede mennesker i byerne).
Disraeli gjorde de konservative til det parti, der støttede det britiske imperium og de militære aktioner, der fulgte med det. Dette var dels en reaktion på Gladstone, som ikke kunne lide udgifterne til imperiet, dels fordi Disraeli vidste, at det ville være populært.
Parlamentet i det 19. århundrede
I det 19. århundrede overtog Underhuset gradvist overtaget fra Overhuset. I første halvdel af århundredet var premierministeren og de fleste medlemmer af kabinettet peers, medlemmer af Overhuset. I slutningen af det 19. århundrede kom premierministeren og de fleste medlemmer af kabinettet fra Underhuset. Dette skete gradvist, og måske var valgreformen med til at gøre Underhuset til det vigtigere kammer.
Disraelis bedrifter
I Disraelis første korte periode som premierminister vedtog hans regering lovgivning, som havde bred opbakning. Den standsede offentlige henrettelser, og Corrupt Practices Act gjorde meget for at gøre en ende på bestikkelse af vælgere. Regeringen anvendte en tidlig version af nationalisering: Postvæsenet opkøbte telegraffirmaerne. Der blev ændret på skoleloven, det skotske retssystem, og jernbanelovgivningen blev vedtaget.
Disraelis anden regering var fra 1874 til 1880. De 12 medlemmer af kabinettet var ligeligt fordelt mellem Underhuset og Overhuset. Hans regering vedtog en række love for at forbedre almindelige menneskers livs- og arbejdsvilkår.
Han sørgede også for, at Storbritannien købte Suezkanalen, som indtil da var et privat selskab. Kanalen var afgørende for Storbritannien, fordi den var den korte vej mellem Storbritannien og Britisk Indien. Disraeli fik nyheden om, at khediven af Egypten, Ismail Pasha, havde planer om at sælge sine aktier i kanalselskabet. Disraeli sørgede for, at bankmanden Lionel de Rothschild lånte pengene til regeringen. Rothschild tog en provision på handlen, og Disraeli gik til dronning Victoria og sagde: "Det er afgjort; De har det, frue!".
Disraeli blev udnævnt til jarl af Beaconsfield af Victoria i 1876.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Benjamin Disraeli?
A: Benjamin Disraeli var en britisk politiker, der fungerede som finansminister og premierminister i Storbritannien.
Q: Hvornår blev Benjamin Disraeli født?
A: Benjamin Disraeli blev født den 21. december 1804.
Q: Var Benjamin Disraeli romanforfatter og biograf?
A: Ja, Benjamin Disraeli var romanforfatter og biograf.
Q: Hvad var Benjamin Disraelis største politiske modstander?
A: Benjamin Disraelis politiske hovedmodstander var William Ewart Gladstone.
Q: Hvad var Benjamin Disraelis religion?
A: Benjamin Disraeli blev født ind i en jødisk familie, som konverterede til anglikanismen, og han konverterede selv til anglikanismen i en alder af 12 år.
Q: Var Benjamin Disraeli den eneste premierminister af jødisk herkomst i britisk historie?
A: Ja, Benjamin Disraeli er den eneste premierminister med jødisk baggrund i britisk historie.
Q: Hvor mange gange var Benjamin Disraeli finansminister og premierminister i Storbritannien?
A: Benjamin Disraeli var finansminister tre gange (i 1852, fra 1858-1859 og fra 1866-1868) og premierminister to gange (i 1868 og fra 1874-1880).
Søge