Ludwig Wittgenstein – Østrigsk filosof: sprog, logik og analytisk tænkning

Ludwig Wittgenstein — østrigsk filosof om sprog, logik og analytisk tænkning. Udforsk hans indflydelsesrige værker Tractatus og Philosophical Investigations.

Ludwig Josef Johann Wittgenstein ([luːtvɪç ˈjoːzɛf ˈjoːhan ˈvɪtgənʃtaɪn] på tysk) (26. april 1889 - 29. april 1951) var en østrigsk filosof. Han arbejdede hovedsageligt inden for logikkens grundlag, matematikkens filosofi, tankens filosofi og sprogfilosofi. Han betragtes som en af de vigtigste filosoffer i det tyvende århundrede og skrev primært på tysk.

Liv og virke

Wittgenstein voksede op i en velhavende familie i Wien. Efter tekniske studier i Berlin og Manchester (hvor han bl.a. interesserede sig for ingeniør- og aerodynamiske problemer) begyndte han at studere filosofi i Cambridge under indflydelse af bl.a. Gottlob Frege og Bertrand Russell. Hans første periode som filosof kulminerede i arbejdet på Tractatus Logico-Philosophicus, som han skrev til store dele under og lige efter Første Verdenskrig.

I perioden efter Tractatus forlod Wittgenstein akademia for en tid. Han arbejdede som folkeskolelærer i Østrig, som gartner i et kloster og som byggemester/arkitekt for en række mindre projekter. I 1929 vendte han tilbage til Cambridge, hvor han underviste til midten af 1940'erne og udviklede den tænkning, der senere blev samlet i blandt andet Philosophical Investigations. Han døde i Cambridge i 1951.

Hovedværker

• Tractatus Logico-Philosophicus (skrevet 1918–1921, udgivet 1921): Et kort, systematisk værk skrevet i aforismer, som søger at beskrive forholdet mellem sprog, verden og logik.
• Philosophical Investigations (udgivet posthumt 1953): En samling af senere tekster og forelæsninger, hvor Wittgenstein kritiserer og reviderer mange af sine tidligere synspunkter og introducerer begreber som sprogspil og betydning som brug.
• Derudover er vigtige samlinger Blue and Brown Books (forelæsningsudkast), On Certainty (om viden og tvivl) og Remarks on the Foundations of Mathematics.

Central filosofi — kort oversigt

Wittgensteins tænkning deles ofte i to hovedperioder, der udgør hver sin tilgang til sprog og mening:

• Tidlig Wittgenstein (Tractatus): Her fremfører han en såkaldt billedteori om sætningerne: en sætning er et billede af en mulig tilstand i verden. Sprogets grænser sætter også grænser for, hvad vi kan sige meningsfuldt — det berømte slogan fra Tractatus er, i mange oversættelser, at "hvad man ikke kan tale om, må man tie". Tractatus lægger vægt på logisk form, atomare facts og ideen om, at filosofi skal vise, ikke fremsætte, teoretiske påstande.
• Sene Wittgenstein (Investigations): Han kritiserer idéen om faste betydninger, der svarer entydigt til virkeligheden, og introducerer i stedet begreber som sprogspil og betydning som brug. Ifølge denne udvikling forstår man et ords mening ved at se, hvordan det bruges i konkrete former for livsudøvelse. Han diskuterer også problemstillinger som regelfølgning, den såkaldte private sprogargument, og begrebet familielighed (at begreber kan høre sammen uden én fast fælles essens).

Metode og stil

Wittgenstein er kendt for sin skarpe, ofte fragmentariske stil. Den tidlige periode er kortfattet og normerende; den sene periode er mere essayistisk, eksemplarisk og dialogisk, med mange konkrete eksempler og tankeeksperimenter. Hans filosofi er praktisk orienteret i den forstand, at han søger at opløse filosofiske forvirringer frem for at bygge abstrakte systemer.

Indflydelse

Wittgensteins idéer fik stor betydning for den analytiske filosofi, for logik og for filosofer, der arbejdede med sprog, sind og matematik. Den tidlige Wittgenstein påvirkede logiske positivister, mens hans senere tænkning har haft stor indflydelse på almindelig-sprogfilosofi, filosofi om handling og sind, samt på tværfaglige felter som lingvistik og kognitionsstudier.

Arv

Wittgenstein efterlod sig en rig samling af noter og forelæsningsmateriale, som blev udgivet efter hans død og fortsat genstand for forskning og fortolkning. Hans to hovedværker, Tractatus Logico-Philosophicus og Philosophical Investigations, regnes i dag som centrale tekster i moderne filosofi og bruges fortsat intensivt i undervisning og faglig debat.

Livet

Ludwig Wittgenstein blev født i Wien den 26. april 1889 som søn af Karl og Leopoldine Wittgenstein. Han var det yngste af otte børn og blev født ind i en af de mest fremtrædende og velhavende familier i det østrig-ungarske imperium. Hans fars forældre, Hermann Christian og Fanny Wittgenstein, var født i en jødisk familie, men konverterede senere til protestantismen, og efter at de var flyttet fra Sachsen til Wien i 1850'erne, assimilerede de sig selv i den protestantiske professionelle klasse i Wien. Ludwigs far, Karl Wittgenstein, blev industrimand og tjente en formue inden for jern og stål. Ludwigs mor Leopoldine, født Kalmus, var tante til nobelpristageren Friedrich von Hayek. På trods af Karls protestantisme og det faktum, at Leopoldines far var jøde, blev Wittgensteins børn døbt som romersk-katolske - deres mormors tro - og Ludwig fik en romersk-katolsk begravelse ved sin død. Wittgenstein var homoseksuel.

Wittgenstein begyndte at studere maskinteknik. Under sin forskning blev han interesseret i matematikkens grundlag, især efter at have læst Bertrand Russells Principles of Mathematics og Gottlob Freges Grundgesetze. I 1911 besøgte Wittgenstein Frege og Russell og diskuterede filosofi udførligt med dem. Han gjorde et stort indtryk på Russell og begyndte at arbejde på logikkens og den matematiske logiks grundlag. Russell så Wittgenstein som en efterfølger, der skulle videreføre hans arbejde.

Tractatus

Under Første Verdenskrig tjente Wittgenstein i hæren og udviklede sin logik. Han inddrog etiske aspekter. I sommeren 1918 fik han at vide, at hans ven David Pinsent var blevet dræbt i en flyulykke. Wittgenstein blev deprimeret og tænkte på selvmord. Han tog hen til sin onkel Paul, hvor han fik mulighed for at færdiggøre Tractatus. Ingen forlægger accepterede den, men Russell indså, at det var et filosofisk vigtigt værk, og skrev en introduktion. Wittgenstein brød sig ikke om den, fordi han mente, at Russell ikke havde forstået bogen. Det endte med, at Wilhelm Ostwalds tidsskrift Annalen der Naturphilosophie trykte en tysk udgave i 1921, og Routledge's Kegan Paul trykte en tosproget udgave med Russells indledning i 1922.

Årene efter Tractatus

Da Wittgenstein mente, at Tractatus havde løst alle filosofiens problemer, forlod han filosofien og vendte tilbage til Østrig for at uddanne sig til folkeskolelærer. Wittgenstein havde urealistiske forventninger til de børn fra landdistrikterne, som han underviste, og han havde ikke megen tålmodighed med de børn, der ikke havde talent for matematik. Men han havde gode resultater med de børn, der var interesserede, især drenge. Hans strenge disciplinære metoder førte til uenighed med nogle af hans elevers forældre, og til sidst sagde han sin stilling op og vendte tilbage til Wien, da han følte, at han havde fejlet som skolelærer.

Efter at have opgivet sit arbejde som skolelærer arbejdede Wittgenstein som gartnerassistent i et kloster nær Wien, hvorefter han arbejdede sammen med arkitekten Paul Engelmann. Dette intellektuelle arbejde gjorde meget for at genoprette Wittgensteins humør.

Mellem 1925 og 1928 var han sammen med sin søster Margaret i Wien, hvor hun var ved at få bygget et hus. Wittgenstein og arkitekten Paul Engelmann byggede det sammen, og selv om de aldrig boede i det, står "Haus Wittgenstein" stadig i Wien i dag.

Mod slutningen af dette arbejde blev Wittgenstein kontaktet af Moritz Schlick, en af de ledende personer i den nyligt dannede Wienerkreds. Denne kontakt stimulerede Wittgenstein intellektuelt og genoplivede hans interesse for filosofi.

Tilbage til Cambridge

I 1929 besluttede han sig for at vende tilbage til Cambridge. Han blev mødt på banegården af en flok af Englands største intellektuelle. Han fandt til sin rædsel ud af, at han var en af de mest berømte filosoffer i verden nu. I 1939 blev Wittgenstein udnævnt til professor i filosofi i Cambridge.

Under Anden Verdenskrig forlod han Cambridge og meldte sig frivilligt som hospitalspasser på Guy's Hospital i London og som laboratorieassistent på Royal Victoria Infirmary i Newcastle upon Tyne.

De sidste år

Wittgenstein fratrådte sin stilling i Cambridge i 1947 for at koncentrere sig om sit forfatterskab. Da han i 1949 fandt ud af, at han havde prostatakræft, havde han skrevet det meste af det materiale, der skulle udgives efter hans død som Philosophische Untersuchungen (Filosofiske undersøgelser), som måske er hans vigtigste værk. Han døde af prostatakræft i Cambridge.

 
Hochreit 1920. Wittgenstein sidder mellem sin søster Helene Salzer og sin ven, Arvid Sjögren.  


"I dag lå der 18 1p-mønter på Ludwig Wittgensteins grav i Parish of the Ascension Burial Ground i Cambridge. Oprindeligt - for nogle dage siden - var der fire, spredt rundt omkring, og derefter fem i en lille bunke til den ene side. I morges var der 15, der pænt understregede hans navn. Nu er der tre mere, stadig pænt opstillet. I årenes løb er der blevet lagt mange små genstande på graven, bl.a. en citron, en flæskesteg, en hr. Kipling-kage og en buddhistisk bønnehjul. Det hele er meget spændende."  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Ludwig Josef Johann Wittgenstein?

Spørgsmål: Hvornår døde han?

Spørgsmål: Hvilke bøger udgav han før sin død?

Spørgsmål: Hvad handler The Tractatus Logico-Philosophicus om?

Spørgsmål: Hvilke andre værker tilskrives ham efter hans død?

Søg efter bogstav