Dette er en liste over de mest almindelige genetiske sygdomme hos mennesker. Hvis den er kendt, vises typen af mutation og det involverede kromosom, hvis den er kendt.

  • P - punktmutation, eller enhver indsættelse/udslettelse udelukkende inden for et gen
  • D - Fjernelse af et eller flere gener
  • C - Hele kromosomer ekstra, mangler eller begge dele (se kromosomale aberrationer)
  • T - Trinukleotid gentagelsesforstyrrelser: genet er forlænget i længden

Hvad betyder de forskellige mutationstyper?

P (punktmutation/indre ændringer): Små ændringer i DNA-sekvensen i et enkelt gen. Det kan være en enkelt baseændring (punktmutation), mindre indsættelser eller små deletioner, som stadig ligger inden for genets grænser. Mange arvelige sygdomme skyldes denne type mutation. Eksempler: segmented hæmoglobinsygdomme som seglcelleanæmi skyldes punktmutationer i HBB-genet (kromosom 11); cystisk fibrose skyldes ofte mutationer i CFTR-genet (kromosom 7), herunder den velkendte ΔF508-deletion, som er en lille in-frame deletion i genet.

D (gen-deletioner): Fjernelse af et helt gen eller store dele af et gen. Sådanne deletioner kan føre til manglende eller ikke-funktionelt protein. Et eksempel er Duchenne muskeldystrofi, som ofte skyldes deletioner i dystrofingenet på X-kromosomet.

C (kromosomale ændringer): Tilsætning eller tab af hele kromosomer eller store segmenter (aneuploidier og strukturelle rearrangementer). Klassiske eksempler er Downs syndrom (trisomi 21), hvor et ekstra kromosom 21 forekommer, og Turner-syndrom (manglende helt eller delvist X-kromosom).

T (trinukleotid-gentagelser): Genet udvider sig ved gentagelser af tre nukleotider, hvilket over tid kan forårsage gradvis forværring. Eksempler: Huntingtons sygdom skyldes CAG-gentagelser i HTT-genet (kromosom 4); visse ataksier og myotoniske dystrofier skyldes tilsvarende gentagelsesudvidelser.

Arvemønstre og kompleksitet

Genetiske sygdomme kan have forskellige arvegangsmønstre: autosomal dominant, autosomal recessiv, X-bundet (recessiv eller dominant) eller mitokondriel arvegang. Der er også mange sygdomme med multifaktoriel årsag, hvor både flere gener og miljøfaktorer spiller ind (fx type 2-diabetes, mange medfødte misdannelser).

Diagnose og udredning

Metoder til at finde genetiske årsager omfatter:

  • karyotyping (opdager store kromosomændringer),
  • mikroarray/CGH (opdager submikroskopiske deletioner/duplikationer),
  • målrettet genpanel eller enkeltgen-sekventering,
  • helgenom- eller hel-exomsekventering (bredere søgning efter mutationer),
  • specifikke tests for gentagelsesudvidelser (fx for Huntington eller myoton dystrofi).

Behandling, forebyggelse og genetisk rådgivning

For mange genetiske sygdomme findes der ingen kur, men behandling kan lindre symptomer eller bremse udviklingen. Nogle muligheder og tiltag:

  • symptomatisk og støttebehandling (rehabilitering, medicin, kirurgi),
  • målrettede lægemidler og enzym-erstatningsterapi for enkelte sygdomme,
  • gen- og celleterapier er under udvikling og i nogle tilfælde allerede i klinisk brug,
  • føtal eller præimplantationsdiagnostik for par med kendt risiko, samt bærer- og prænatalt screening,
  • genetisk rådgivning anbefales ved mistanke om arvelig sygdom – rådgivningen hjælper med risikovurdering, testmuligheder og familieplanlægning.

Når årsagen er uklar

Mange tilstande har en arvbar komponent, men et klart genetisk grundlag er ikke altid identificeret. Et eksempel fra epidemiologien er læbe- og ganespalte (spaltning), som har meget varierende forekomst mellem befolkningsgrupper: op mod omkring 4 af 1000 i nogle oprindelige amerikanske og asiatiske populationer, men langt lavere i andre grupper. For sådanne tilstande kan flere gener, genetiske varianter og miljøfaktorer (f.eks. ernæring, medicin, røg/alkohol under graviditet) spille sammen; der forskes i >20 gener og mange ikke-genetiske risikofaktorer.

Yderligere bemærkninger

Oplysning, tidlig diagnose og adgang til genetisk rådgivning kan have stor betydning for prognose og familieplanlægning. Hvis du søger information om en konkret sygdom, kan det være nyttigt at få en specifik genetisk analyse og professionel rådgivning, da type af mutation og involveret kromosom ofte afgør arvegang, prognose og muligheder for målrettet behandling.