Harold Macmillan (1894–1986) — britisk premierminister 1957–1963

Harold Macmillan — britisk konservativ premierminister 1957–1963. Fra krigsveteran til statsmand; ledede efterkrigstidens velstand og politiske omstilling.

Maurice Harold Macmillan, 1. jarl af Stockton, OM, PC (10. februar 1894 - 29. december 1986), var en fremtrædende konservativ statsmand og politiker. Han var premierminister i Det Forenede Kongerige fra 1957 til 1963 og satte præg på efterkrigstidens britiske politik gennem økonomisk styring, udenrigspolitiske aftaler og en hastigt fremskreden proces med afkolonisering.

Tidligt liv og tidlig politisk karriere

Macmillan tjenestegjorde i Grenadier Guards under Første Verdenskrig, hvor hans oplevelser på vestfronten prægerede hans senere politiske liv. Efter krigen gik han ind i familiens forlagsselskab, Macmillan Publishers, og begyndte samtidig at interessere sig mere aktivt for politik. Han kom ind i parlamentet ved parlamentsvalget i 1924, mistede sit sæde ved valget i 1929, men genvandt det ved valget i 1931. Hans lange parlamentariske karriere gav ham et solidt kendskab til både partiorganisation og statslig administration.

Anden Verdenskrig og ministerposter

Under Anden Verdenskrig udnævnte Churchill Macmillan til residerende minister i Middelhavet, en post der gjorde ham til mellemmand mellem Churchill og de britiske styrker i Nordafrika og Mellemøsten. Denne position gav ham praktisk erfaring med krigsledelse og diplomati og øgede hans politiske tyngde.

Efter krigen steg Macmillan i graderne i regeringen. Han blev udenrigsminister og derefter finansminister under Churchills efterfølger Sir Anthony Eden. Disse ministerposter placerede ham centralt i beslutninger om både udenrigspolitik og økonomi i 1950'erne.

Premierminister 1957–1963

Da Eden trådte tilbage i 1957 efter Suez-krisen, blev Macmillan hans efterfølger som premierminister og leder af det konservative parti. Som statsminister ledede han et land, der oplevede stigende velstand, lavere arbejdsløshed og vækst i privatforbruget. I sin tale i Bedford i juli 1957 proklamerede han, at landet "aldrig havde haft det så godt" – et udsagn, der kom til at stå som et kendetegn for hans periode ved magten.

Macmillans regering førte en relativt moderat konservativ kurs præget af økonomisk stabilitet, øget boligbyggeri og en fortsat udbygning af velfærdsstatens kerneydelser. Internationalt arbejdede han for at styrke de transatlantiske forbindelser og bevare britiske interesser i en verden, hvor stormagternes magtbalancer var under forandring. Under hans ledelse indgik Storbritannien vigtige aftaler om det strategiske forsvar, herunder løsninger på spørgsmålet om atomafskrækkelse i samarbejde med USA.

Et af Macmillans vigtigste bidrag til eftertidens historie var hans håndtering af afkoloniseringen. Han anerkendte de nye politiske realiteter i Afrika og sagde i 1960, i det berømte "Wind of Change"-år, at der blæste en kraftig forandring over kontinentet, hvilket signalerede britisk accept af en hurtigere overgang til selvstændighed for kolonierne.

Skandale, afgang og eftermæle

Macmillans regering blev i slutningen af sin periode ramt af politiske skandaler og interne splittelser. Den mest kendte var Profumo-affæren i 1963, som svækkede tilliden til regeringen og bidrog til et indtryk af, at den var ude af trit med tidens krav. Samtidig spillede helbredsmæssige og partipolitiske hensyn ind, og Macmillan valgte at træde tilbage i oktober 1963. Han blev efterfulgt af Alec Douglas-Home.

Efter sin tid som premierminister forblev Macmillan en betydningsfuld figur i britisk offentlighed. Senere i livet blev han ophøjet til jarl som 1. jarl af Stockton, en titel han bar til sin død i 1986. Hans politiske arv er kompleks: han huskes både for at have styrket den økonomiske velstand og for at have ledet Storbritannien gennem en væsentlig fase af afkoloniseringen, men også for at have stået i spidsen for en regering, der sluttede med mistillid og skandale.

Kortfattet oversigt

• Født 1894, død 1986.
• Tjente i Grenadier Guards under Første Verdenskrig.
• Indtrådte i parlamentet 1924 (mistede sædet 1929, genvandt 1931).
• Minister Resident i Middelhavet under Anden Verdenskrig.
• Udenrigsminister og finansminister under Sir Anthony Eden.
• Premierminister 1957–1963; kendt for velstandstalen i Bedford og for håndtering af afkoloniseringsprocessen.
• Trådte tilbage i 1963 efter politisk pres og skandaler; efterfulgt af Alec Douglas-Home.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var Maurice Harold Macmillans titel?

Spørgsmål: Hvornår var han premierminister i Det Forenede Kongerige?

Spørgsmål: Hvilken militærtjeneste deltog han i under Første Verdenskrig?

Spørgsmål: Hvornår kom han ind i parlamentet?

Sp: Hvilken rolle spillede han under Anden Verdenskrig?

Spørgsmål: Hvem efterfulgte ham som premierminister efter Suez-krisen?

Søg efter bogstav