Clara Gordon Bow (/ˈboʊ/; 29. juli 1905 - 27. september 1965) var en amerikansk skuespillerinde. Hun blev født i Brooklyn, New York City. Hun var en af de mest berømte filmskuespillerinder i stumfilmens historie. Bow døde 27. september 1965 af et hjerteanfald i Los Angeles, Californien i en alder af 60 år.
Bow medvirkede i 57 film mellem 1922 og 1933. Hun anses for at være det første amerikanske sexsymbol efter sin medvirken i filmen It fra 1927. Den film skabte også udtrykket "The It Girl", der betyder den mest populære pige i øjeblikket. Bow var den oprindelige It-pige. Hun var den person, som alle filmstudier forsøgte at få med i deres film. Hun var den person, som publikum altid ville se mere af. Hun var i fokus for mediernes opmærksomhed. Hun gik på pension som 28-årig. I 1944 forsøgte Bow at begå selvmord. Hun blev diagnosticeret med skizofreni.
Bow blev født i Prospect Heights.
Tidlige år
Clara Bow voksede op i enkle kår i Brooklyn og kom tidligt ud for personlige og økonomiske vanskeligheder, som prægede både hendes barndom og senere voksenliv. Hun begyndte at arbejde som ung og fik de første roller som statist og i mindre filmproduktioner, hvor hendes naturlige udstråling og energi hurtigt gjorde hende bemærket af filmskabere.
Gennembrud og karriere
Gennembruddet kom i løbet af 1920'erne, hvor Bow hurtigt blev en af stumfilmens største stjerner. Hun var kendt for sin spontane spilleglæde, sin karismatiske fremtoning og evnen til at give sine roller en følelse af nærvær og modernitet. I en periode var hun blandt Hollywoods mest indtjenende og bedst profilerede skuespillerinder.
"It" og populærkultur
Filmen It (1927) gjorde Clara Bow til et nationalt fænomen. Begrebet "It" — populært beskrevet som en uimodståelig charme eller attraktionskraft — blev synonymt med hende, og hun fik tilnavnet "The It Girl". Hendes image blev et forbillede for flapper‑generationens mode og holdning, og hun bidrog til at definere datidens kvindebillede på film.
Overgangen til lydfilm og tilbagetrækning
Overgangen fra stumfilm til lydfilm var vanskelig for mange skuespillere, og selvom Bow medvirkede i nogle tidlige lydfilm, valgte hun at trække sig tilbage fra filmbranchen i begyndelsen af 1930'erne. Hun gik officielt på pension, mens hun stadig var meget populær, og ønskede et mere privat liv væk fra den konstante medieopmærksomhed.
Personligt liv og helbred
Bow var hele livet udsat for massiv avis‑ og faninteresse, hvilket påvirkede hendes privatliv negativt. Hun blev gift i 1931 med skuespilleren Rex Bell, og ægteskabet varede resten af hendes liv. Efter flere år med psykiske problemer forsøgte hun i 1944 at begå selvmord og blev efterfølgende diagnosticeret med skizofreni. Hendes helbred og psykiske tilstand førte til, at hun levede et tilbagetrukket liv i de senere år.
Senere år, død og arv
Clara Bow døde 27. september 1965 af et hjerteanfald i Los Angeles, Californien. Hun efterlod sig et stærkt indtryk på filmhistorien som et af stumfilmens store ikoner. Hendes indflydelse kan stadig mærkes i populærkulturen: billedet af "It‑pigen" og hendes rolle i at forme den tidlige filmstjernes rolle i medierne lever videre.
Betydning
Clara Bow huskes i dag ikke blot for sine film, men også for den måde, hun ændrede publikums forventninger til filmskuespillerinder og for den nye form for stjerneimage, hun repræsenterede. Hun er et centralt eksempel på, hvordan berømmelse, medier og personligt pres kan krydses i Hollywoods historie.