324 Bamberga — lysstærk C/P-type asteroide i hovedbæltet (228 km)

324 Bamberga — lysstærk C/P-type asteroide i hovedbæltet, 228 km i diameter. Sjældne nær-perihelion-oppositioner gør den ekstra synlig og interessant for astronomer.

Forfatter: Leandro Alegsa

324 Bamberga er den 16. største asteroide i det store asteroidebælte. Den blev fundet af Johann Palisa den 25. februar 1892 i Wien, hvilket gør den til en af de sidste store (diameter over 200 km) asteroider, der blev fundet. Bortset fra den jordnære asteroide Eros var det den sidste asteroide, der nogensinde er let synlig med en kikkert, der blev fundet. Den er navngivet efter byen Bamberg i Tyskland.

Orbitalt ligger Bamberga i hovedbæltet med en semimajorakse på ca. 2,7 AU og en omløbstid på omkring 4,4 år. Den har en usædvanligt høj excentricitet (ca. 0,34), hvilket betyder, at afstanden til Solen og dermed dens synlighed fra Jorden varierer mere end for de fleste store hovedbælteasteroider. Dens bane har også en moderat inklination i forhold til ekliptikken.

Selv om dens meget høje excentricitet betyder, at dens oppositionsstørrelse varierer meget, kan Bamberga ved en sjælden opposition nær perihelium nå en størrelse på +8,0, hvilket er lige så klart som Saturns måne Titan. Sådanne nær-perihelium-oppositioner sker i en regelmæssig cyklus hvert toogtyvende år — den sidste skete i 1991, den næste i 2013 og cyklussen fortsætter (næste efter 2013 vil derfor være omkring 2035). Dens lysstyrke ved disse sjældne nær-perihelium-oppositioner gør Bamberga til den lyseste C-type asteroide, ca. en magnitude lysere end 10Hygieas maksimale lysstyrke på omkring +9,1. Ved en sådan opposition kan Bamberga faktisk være tættere på Jorden end nogen anden hovedbælteasteroide med en magnitude over +9,5, idet den kan komme så tæt på som 0,78 AU. Til sammenligning kommer 7 Iris aldrig tættere på end 0,85 AU og 4 Vesta aldrig tættere på end 1,13 AU, når den bliver synlig for det blotte øje på en forureningsfri himmel.

Samlet set er Bamberga den tiende lysstærkeste hovedbælte-asteroide efter, i rækkefølge, Vesta, Pallas, Ceres, Iris, Hebe, Juno, Melpomene, Eunomia og Flora. Dens høje excentricitet (til sammenligning 36% højere end Plutos) betyder dog, at andre asteroider ved de fleste oppositioner når højere magnituder.

Den har en usædvanlig lang rotationsperiode blandt de store asteroider — betydeligt længere end de fleste af de store, hurtigere roterende objekter i hovedbæltet. Rotationsperioden er omkring 30 timer, hvilket gør dens dagslængde (rotation omkring sin egen akse) længere end for mange andre store asteroider.

Dens spektralklasse ligger mellem C-type og P-type asteroiderne. Det betyder, at den er kulstoffattig og mørk med en lav albedo, og at den viser egenskaber både fra de carbonholdige C-typer og de mere rødligt-tonede, meget mørke P-typer. Denne blanding forklarer også, hvorfor Bamberga ved gunstige oppositioner alligevel kan blive forholdsvis lys — dens nærhed ved perihelium kompensere for den lave reflekterende evne.

En okkultation af Bamberga blev set den 8. december 1987 og gav en diameter på ca. 228 km, hvilket stemmer overens med IRAS-resultaterne. Målingerne fra både infrarøde observationer og okkultationen giver dermed en høj grad af sikkerhed om dens størrelse og form — en stor, næsten kugleformet krop med en diameter i nærheden af 228 km.

Observationsnoter og betydning

  • Hvornår observeres bedst: Ved opposition, især de sjældne nær-perihelium-oppositioner hvert 22. år, hvor den kan nå omkring +8,0 mag og være synlig i små teleskoper eller kraftige kikkertsigte.
  • Hvorfor den er interessant: Kombinationen af stor størrelse, høj excentricitet og blandet C/P-spektraltype gør Bamberga til et vigtigt objekt for at forstå dannelse og sammensætning af primitive asteroider i hovedbæltet.
  • Til amatørobservatører: Selv ved mindre gunstige oppositioner kan Bamberga findes i teleskop fra mørke lokaliteter; brug aktuel efemeride eller stjernekort, da den bevæger sig relativt langsomt mod baggrundsstjerner.

Sammenfattende er 324 Bamberga en af de større, mørke og særegne hovedbælteasteroider: bemærkelsesværdig for sin størrelse, sin usædvanligt høje excentricitet, sin forholdsvis lange rotationsperiode og sin position som den lysstærkeste blandt C-typerne ved meget gunstige oppositioner.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad hedder asteroiden?


A: Asteroiden hedder 324 Bamberga.

Q: Hvornår blev den opdaget?


A: Den blev opdaget den 25. februar 1892 i Wien af Johann Palisa.

Spørgsmål: Hvor stor er den sammenlignet med andre asteroider?


A: 324 Bamberga er den 16. største asteroide i det primære asteroidebælte med en diameter på over 200 km.

Spørgsmål: Er den synlig med en kikkert?


A: Bortset fra den jordnære asteroide Eros var det den sidste asteroide, der nogensinde er let synlig med kikkert, der blev fundet.

Spørgsmål: Hvor lysstærk kan den blive ved sine sjældne nær-perihelium-oppositioner?


Svar: Ved en sjælden opposition nær perihelium kan Bamberga nå en magnitude på +8,0, hvilket er lige så lysstærkt som Saturns måne Titan.

Spørgsmål: Hvor ofte forekommer disse nær-perihelium-oppositioner?


Svar: Disse nær-perihelium-oppositioner sker i en regelmæssig cyklus hvert toogtyvende år.

Spørgsmål: Hvor ligger den i forhold til andre hovedbælte-asteroider med hensyn til lysstyrke?


A: Samlet set er Bamberga den tiende lysstærkeste hovedbælteasteroide efter Vesta, Pallas, Ceres, Iris, Hebe, Juno, Melpomene, Eunomia og Flora.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3