433 Eros er den første jordnære asteroide (NEA), der blev fundet. Den blev opkaldt efter den græske kærlighedsgud Eros (græsk Ἔρως). Det er en S-type asteroide på ca. 13 × 13 × 33 km og er den næststørste jordnære asteroide (NEA) efter 1036 Ganymed. Den hører til Amors. Det er den første asteroide, som man vidste, at den krydsede inden for Mars' bane. Eros er en af de få NEA'er, der er større end 10 km i diameter. Man mener, at den er større end den asteroide, der skabte Chicxulub-krateret i Yucatán og sandsynligvis forårsagede dinosaurernes uddøen.

Fysiske egenskaber

Eros er uregelmæssigt formet og ligner mere en aflange stenblok end en kugle. Overfladen er dækket af kratre, skyggefulde kløfter og store stenblokkefelter (boulders). Asteroiden er klassificeret som S-type, hvilket indikerer en sammensætning af silikater og metal — typisk for mange asteroider i det indre solsystem. Den har en rotationsperiode på lidt over 5 timer (omkring 5,27 timer), så et "døgn" på Eros er kort.

Bane og synlighed fra Jorden

Eros bevæger sig i en forholdsvis excentrisk bane, der nogle gange bringer den tættere på Jorden end Mars. Dens bane gør den synlig fra Jorden under visse oppositioner, hvor den står direkte modsat solen set fra Jorden. Under sjældne, gunstige oppositioner — for eksempel i 1975 og igen forudsagt i 2056 — vil Eros være direkte væk fra solen set fra Jorden, hvert 81. år, og kan nå en lysstyrke på omkring magnitude +7,1. Det er lysere end Neptun og end de fleste asteroider i hovedbæltet undtagen 4 Vesta (og nogle gange 2 Pallas og 7 Iris). Den 31. januar 2012 passerede Eros tæt på Jorden med en afstand på 0,1787 astronomiske enheder (16,6 millioner miles) — cirka 700 gange månens afstand — og nåede en visuel magnitude på +8,1 visuel magnitude.

Observationer og bevægelse på himlen

Fra Jorden kan Eros under opposition synes at stå næsten stille i forhold til stjernerne i kortere perioder (den såkaldte stationære fase). I modsætning til mange andre legemer i solsystemet ser den sjældent ud til at være retrograd (bevæge sig baglæns over himlen) i længere perioder, hvilket er en konsekvens af dens særlige bane i forhold til Jordens.

NEAR Shoemaker-missionen

Eros blev besøgt af den amerikanske sondes mission NEAR Shoemaker. Sonden kredsede om asteroiden, lavede detaljerede målinger og tog tusindvis af billeder, som gav et unikt indblik i overfladen, strukturen og sammensætningen. Den 12. februar 2001, ved afslutningen af sin mission, foretog NEAR en kontrolleret nedstigning og satte sig på asteroidens overflade — en historisk begivenhed, da det var første gang et rumfartøj landede på en asteroide og fortsatte med at sende data fra overfladen. Dataene fra NEAR har givet vigtig viden om kraterfordeling, overfladedækning (regolit) og asteroiders interne struktur.

Banestabilitet og fremtidig udvikling

Objekter i baner som Eros kan over millioner af år påvirkes kraftigt af tyngdekraftpåvirkninger fra planeterne og andre objekter, så deres baner ændres. Simuleringer viser, at Eros kan udvikle sig til en jordkrydsende bane inden for nogle millioner år; ifølge en undersøgelse kan dette ske inden for cirka 2 millioner år (Michel et al., 1996). Sådanne dynamiske forandringer er almindelige for nærjordsobjekter og er vigtige at studere i forbindelse med risikovurdering og forståelsen af, hvordan små legemer bevæger sig i solsystemet.

Sprog og betegnelse

Den adjektiviske form, som ikke bruges så meget af navnet Eros, er Erotian. I populærform omtales objektet typisk blot som "Eros".

Kort opsummering:

  • 433 Eros er den første opdagede jordnære asteroide (NEA) og tilhører Amor-gruppen.
  • Uregelmæssig S-type asteroide på omtrent 13 × 13 × 33 km.
  • Besøgt og undersøgt detaljeret af NEAR Shoemaker, som landede på overfladen 12. februar 2001.
  • Under sjældne oppositioner kan Eros blive relativt lys og let synlig i små teleskoper.
  • Banen er dynamisk og kan ændre sig over millioner af år, potentielt til en jordkrydsende bane.