Johann Palisa (6. december 1848 – 2. maj 1925) var en østrigsk astronom, født i Troppau i det østrigske Schlesien (nu i Tjekkiet).
Palisa var en særdeles frugtbar opdagelsesrejsende i Solsystemets smålegemer og fandt i alt 122 asteroider. Hans første store fund var 136 Austria i 1874, og hans sidste officielle opdagelse blev 1073 Gellivara i 1923. Han er kendt for både mængden og nøjagtigheden af sine observationer, som bidrog væsentligt til datidens baneberegninger og katalogisering af småplaneter.
Nogle af de mest bemærkelsesværdige asteroider, Palisa fandt, omfatter 153 Hilda, 216 Kleopatra, 243 Ida, 253 Mathilde, 324 Bamberga og Amor-asteroiden 719 Albert. Flere af disse genstande har senere vist sig videnskabeligt vigtige: eksempelvis blev 243 Ida besøgt af Galileo-sonden, som i 1993 afslørede månen Dactyl, og 253 Mathilde blev besøgt af NEAR‑sonden i 1997. Andre, som 216 Kleopatra, er senere blevet undersøgt med radar og adaptive optiske teknikker og viste sig at have en usædvanlig form og ledsagere.
Palisa arbejdede primært ved optiske observatorier og var især kendt som en fremragende visuel opdagelsesastronom. Selvom fotografiske metoder vandt frem i hans levetid, fortsatte han i høj grad med direkte teleskopiske observationer og var berømt for sin evne til hurtigt at genkende bevægelige punkter på nattehimlen. Hans systematiske søgninger og omhyggelige astrometri gav mange præcise positioner og banebestemmelser, der stadig var vigtige for samtidens astronomer.
Til ære for hans arbejde er asteroiden 914 Palisana samt Palisa-krateret på Månen opkaldt efter ham. Hans 122 opdagelser placerer ham blandt de mest produktive asteroideopdagere i astronomiens historie, og hans arbejde banede vejen for senere detaljerede undersøgelser af mindrelegemer i Solsystemet.
Palisa forblev aktiv næsten hele sit voksne liv og bidrog gennem både opdagelser og mange publicerede observationer til vores forståelse af småplaneternes fordeling og baner. Han døde i 1925, men hans opdagelser og nøjagtige målinger lever videre som en vigtig del af astronomiens arv.
