Dette valg stod mellem Illinois' guvernør Adlai Stevenson og general Dwight D. Eisenhower. Eisenhower vandt valget med 442 valgmandsstemmer, mens Adlai Stevenson fik 89 valgmandsstemmer. I folketingsafstemningen (popular vote) opnåede Eisenhower et klart flertal, omkring 55 procent mod Stevensons cirka 44 procent.

Den siddende Den siddende præsident Harry S. Truman kunne formelt have stillet op igen, fordi det nyligt vedtagne 22. ændringsforslag ikke gjaldt for den siddende præsident på det tidspunkt. Truman valgte dog ikke at stille op, og det demokratiske parti nominerede derfor Adlai Stevenson som deres kandidat. Stevenson var kendt som en intellektuel og karismatisk taler, men manglede bred folkelig appel mod den populære krigshøjtidelige leder Eisenhower.

Kampagnen handlede i høj grad om Koreakrigen, bekymringer over korruption i Washington, og ønsket om ny ledelse efter to årtiers demokratiske præsidenter. Eisenhower, der havde været øverstkommanderende for de allierede styrker under Anden Verdenskrig, lovede blandt andet at gøre, hvad der skulle til for at få afsluttet Koreakrigen — en central årsag til hans brede popularitet. På republikanernes side havde der været en intern konkurrence, særligt mellem Eisenhower og senator Robert A. Taft, men Eisenhower sikrede sig nomineringen og valgte Richard Nixon som løber-up (vicepræsidentkandidat); på demokraternes side var Stevensons vicepræsidentkandidat John Sparkman.

Valgets udfald var et klart mandat til Eisenhower og markerede begyndelsen på to præsidentperioder under hans ledelse (genvalgt i 1956). Hans sejr var en omfattende elektoral sejr; de 442–89 valgmandsstemmer ud af i alt 531 viste en betydelig majoritet i Electoral College. Resultatet svækkede den traditionelle demokratiske dominans i mange nordlige og vestlige stater, mens Stevenson bibeholdt støtte i mange af de sydlige stater, hvor Demokratiet stadig var stærkt.

Eisenhower var 62 år, da han vandt valget. Det var første gang, at en ældre kandidat blev valgt, siden James Buchanan blev valgt i 1856 som 65-årig, hvilket ikke ville ske igen, før den 69-årige Ronald Reagan vandt valget i 1980. Eisenhowers valg markerede også et skifte mod en mere centristisk, pragmatisk konservatisme i amerikansk politik i 1950'erne.

Vigtige konsekvenser:

  • Eisenhowers valg banede vej for to perioders republikansk præsidentskab (1953–1961).
  • Præsidentiets strategi over for Den Kolde Krig og Koreakrigen blev sat i fokus.
  • Valget viste republikanernes evne til at tiltrække moderate vælgere i nord og vest og svækkede i nogen grad Demokratiets tidligere nationale dominans.